Annonce
Annonce
Annonce
Film & tv

To herrer vogter over Oscars største hemmelighed

Indtil om få timer ved kun to, hvem der løber med stauetterne.

Gem til liste

På den røde løber er Rick Rosas og Brad Oltmanns kendt som mændene med mapperne.

De er bogholdere i firmaet PricewaterhouseCoopers og er blandt de 12 personer, som har stået i spidsen for optællingen af alle Oscar-stemmerne siden 1935.

»Hvert eneste år er der tæt løb, og Rick og jeg tæller, tæller om, tæller, tæller om igen – for at sikre, at vi har talt helt præcist«, siger Brad Oltmanns i et interview med ABC News, som er den tv-kanal, der distribuerer showet til alverdens tv-seere.

Ofte er det én stemme, der afgør udfaldet i en kategori, fortæller de to.

»Den, der kommer tættest på vinderen, får det aldrig at vide«, forsikrer Rick Rosas.

Høj stemmeprocent blandt medlemmer
Oscar-akademiet har 5.800 medlemmer, og hvert eneste år er stemmeprocenten uhørt høj. De vil ikke ud med det præcise tal, men fortæller, at det er meget højere end stemmeprocenten til de nationale valg.

I dagene op til selve uddelingen strømmer størstedelen af stemmerne til Rosas og Oltmanns’ kontor med posten, men for første gang er det i år også muligt at stemme elektronisk.

Stemmerne bliver to dage før showet fordelt mellem fire af deres kolleger, som håndtæller en del af stemmerne i hver kategori. På den måde kommer kollegaerne ikke til at kende nogle af vinderne før showet. Det ved kun Rosas og Oltmanns, som samler de forskellige delresultater i løbet af weekenden.

Men hemmelighedskræmmeriet slutter ikke dér.

Gemmer konvolutterne væk
Om lørdagen skal alle konvolutterne med de nomineredes navne indeni gøres klar. Forinden er navnene i alle kategorierne trykt, men når de 24 vindere er fundet hen over weekenden, bliver de øvrige kuverter makuleret.

LÆS OGSÅSå meget koster det at holde Oscar

»Det gør vi på et superhemmeligt sted – på sikker afstand fra nysgerrige øjne, og bagefter låser vi dem sikkert inde«, siger Oltmanns.

Kører separate veje til showet
Når det bliver søndag, hopper de to herrer i deres jakkesæt med deres mapper med vinderkonvolutterne under armen. Derefter kører de ad separate veje til Dolby Theatre i Hollywood, hvor Oscar-ceremonien bliver holdt. På turen er de ledsaget af adskillige sikkerhedsvagter.

»Det er svært ikke at være nervøs eller spændt omkring det«, fortæller Rosas, som på 12. år leder fintællingen af Oscar-stemmerne.

»Jeg har kun ét ritual før uddelingen: Jeg skal læse forudsigelserne for Oscar-vinderne om morgenen. Det er en perverteret fornøjelse, det indrømmer jeg«.

Har aldrig røbet vinderen før tid
Til ceremonien står Rosas og Oltmanns bag scenen i hver sin side. Altid den samme side.

På skift giver de kuverterne til dem, der skal præsentere og senere udråbe vinderen i hver kategori.

LÆS OGSÅAnd the Oscar goes to ...

Selv om vogterne af Oscar-showets største hemmelighed hvert år bliver drillet kærligt af venner og bekendte, der vil vide, hvem der vinder, har de aldrig røbet hemmeligheden før tid.

»Jeg har aldrig været det mindste bange for, at sikkerheden blev kompromitteret«, slår Oltmanns fast i interviewet med ABC News.

PolitikenPlus
  • Ernest og Celestine Fantastisk og prisbelønnet tegnefilm. Nomineret til en Oscar for bedste animationsfilm.

    Pluspris 80 kr. Alm. pris 100 kr. Køb
  • Oscarvinder Astronauterne Ryan Stone og Matt Kowalski er på en rutinemæssig rumvandring, da katastrofen rammer. Deres rumfærge tilintetgøres, og de er nu mutters alene i verdensrummet ? kun tøjret til hinanden.

    Pluspris 140 kr. Alm. pris 180 kr. Køb
  • Rush Rush er et biografisk drama om formel 1 køreren Niki Lauda og om en sport, hvor der ikke er plads til fejl.

    Pluspris 140 kr. Alm. pris 180 kr. Køb
  • Antboy 12-årige Pelle Nørhmann bliver ved et skæbnetræf bidt af en myre og opdager, at han har fået dens styrke og egenskaber.

    Pluspris 140 kr. Alm. pris 180 kr. Køb
  • Sorg og glæde Nils Malmros har gennem en række film genskabt sin opvækst, barndom og ungdom og fortalt om forelskelsen i de uopnåelige piger.

    Pluspris 140 kr. Alm. pris 180 kr. Køb