Annonce
Annonce
Film & tv

Biografchef: God idé at kønsmærke film

Biograf i Herlev bakker om om svensk initiativ, men hverken brancheforening eller Filminstituttet vil kønsmærke film.

At fire svenske biografer har indført kønsmærkning på deres film, er intet mindre end fantastisk, mener Katrina Schelin, der »absolut« kunne finde på at indføre det samme i Herlev Teaterbio, hvor hun er leder.

»Det synliggør et problem, som de færreste er opmærksomme på: at meget få film skildrer verden fra et kvindeligt synspunkt«, siger hun, der i øvrigt også er bestyrelsesmedlem i Wift Denmark – Women in film & tv.

De svenske biografer lader filmene gennemgå den såkaldte Bechdel-test, der i al sin enkelhed kræver, at en film som minimum har to kvindelige karakterer, der fører en samtale om andet end en mand. Det er der f.eks. ingen af ’Ringenes herre’-filmene, der kan leve op til, og i ’Harry Potter’-serien består kun én film testen.

LÆS OGSÅLigestillingen er forsvundet i dansk kunst

»En mærkning efter den test siger: Her er kvinder med, der ikke kun er staffage«, siger Katrina Schelin.

Hun anser ideen om at mærke efter testen for »genial«, da mærkningen er nem at indføre og ikke koster nogen noget og derfor næppe kan møde den store modstand.

I Sverige bakker Det Svenske Filminstitut op om biografernes initiativ – en moralsk opbakning, der ikke involverer økonomisk støtte, fortæller Anna Serner, der er direktør i SFI.

»Vi synes, deres initiativ er godt til at få liv i en debat. Det skaber opmærksomhed om stereotyper i film. Film spejler vores virkelighed, og testen gør, at man kan få gang i en samtale«, siger hun.

Ikke afvisende
Det er ikke kun Filminstituttet, der er med på mærkningen i Sverige. Også tv-kanalen Viasat Film mærker sine filmanmeldelser med A-mærket.

Jeg har meget svært ved at se det slå igennem i en dansk virkelighed

Henrik Bo Nielsen,Det Danske Filminstitut

Men det er kun kanalens svenske gren, der gør sådan, forklarer Kirstine Rasmussen, pressechef hos Viasat Danmark.

»Vi er ikke afvisende over for ideen i Danmark, hvis biograferne synes, at det er en hensigtsmæssig mærkning, men det er ikke noget, vi har tænkt over før«.

Og kanalens filmekspert Søren Høy har da også diskuteret emnet med sine svenske kolleger, da de indførte mærkningen for over et år siden.

»Selvfølgelig er der en større kønspolitisk debat i det, for 80 pct. af filmarbejdere er mænd, men mærkningen er mere underholdende, end den er vejledende«, siger han.

Sindelagskontrol
Hos Det Danske Filminstitut mener direktør Henrik Bo Nielsen modsat sin svenske kollega ikke, at det er et område, som instituttet hverken skal bakke op om eller tage afstand fra:

»Jeg har meget svært ved at se det slå igennem i en dansk virkelighed eller tænkemåde. Det er en mærkelig blanding af noget kvantificerbart og sindelagskontrol«, siger han.

»Som et oplæg kan det gøre en tung diskussion mere levende, men at bruge det som en alvorligt ment markering, der kan vejlede borgere i deres filmforbrug, kan jeg ikke se for mig«.

LÆS OGSÅSvensk filmfond vil fremme kvindelige instruktører

Også hos brancheforeningen Danske Biografer er direktør Kim Pedersen tilbageholdende over for ideen.

»Jeg mener, at det er en undervurdering af intelligensen hos det svenske biografpublikum, der godt kan regne ud, hvad de skal ind og se«, siger han.

»Men hvis den enkelte biograf har lyst til at mærke film, så go ahead. Det er op til deres frie vilje, men det er ikke noget, vi vil gå ind og anbefale fra centralt hold. Det bliver dyrt, hvis der skal sidde nogen og se film igennem og mærke dem ligesom Medierådet, der giver aldersanbefalinger«.

Del link
Annonce
Mest læste
Dit politiken
Annonce