Annonce
Annonce
Film & tv

5 film på streaming, som er bedre end tre afsnit af den serie, du lige skulle til at se

Katrine Hornstrup Yde guider her til fem film på danske streamingtjenester, som er bedre end nogen sæson 3,4 eller 5.

Lige inden du med et opgivent suk læner dig frem over sofabordet for at klikke dig frem til tredje sæson af en eller anden streamingserie, som du egentlig er lidt træt af, men ikke kan slippe på grund af et uforløst handlingsspor, så STOP DIG SELV.

Her er fem film på danske streamingtjenester, som på mørke vinteraftener med garanti vil lave mere virak i din hjerne og hjerte end nogen sæson 3,4 eller 5.

MOMMY (Filmstriben)

Jeg kommer aldrig med mit begrænsede ordforråd til at kunne beskrive min optur over bibliotekernes streaming-service, Filmstriben. Streamingkvaliteten er ikke i verdensklasse, men det er deres filmudbud til gengæld. Og så er en håndfuld besøg om måneden noget så velfærdsstatsligt som gratis for alle biblioteksbrugere.

Det er toppen.

Og det unge, canadiske kæmpetalent Xavier Dolan når toppen med sit mesterlige mor-søn (med ekstra-mor)-drama ’Mommy’ fra sidste år.

’Mommy’ er en kunstfilm af den slags, der ryster dig i din grundvold fremfor at lamme dig med krav til intellektuel indlevelse. Det er vild vrede, vild kærlighed, vilde og inderlige relationer, og så får man lov til at høre Oasis’ ’Wonderwall’ og fandme også Eiffel 65’s plukke æbler-dansable ’Blue’ (»I’m blue and dabadidabadi«) i en inderlig fortælleramme, der giver sangene ny og uventet emotionel power.

’Mommy’ er en meget nær fremtidsdystopi om håndteringen af den helt ustyrlige ungdom. ’Mommy’ er en kæmpe kærlighedserklæring til dem, der har det sværest. 'Mommy'. Se den.

Ugens film: En dreng, der ELSKER sin mor

Kilde: politiken.tv / Producer: Henrik Haupt. Klip: Mikkel Fosgrau

The Imposter (Netflix)

Det stærkeste argument for at have et Netflix-abonnement for tiden er true crime-serien ’Making a Murderer’, men når nu du alligevel har smidt en skilling for at se den og helst ikke vil ud af den fascinerede zone af forargelse, forvirring og total fuckedhed over, hvordan virkeligheden er skruet sammen og fremstillet, så se for Guds skyld også Bart Laytons totalt forunderlige og groft underholdende dokumentarfilm, ’The Imposter’. Ideelt set bør den nydes helt forudsætningsløst, for så er den en ren parade af utrolighed, garneret med lirede rekonstruktioner.

Plottet henlægger jeg derfor til total mystifisme og konkluderer blot – som jeg også gjorde det i min begejstrede anmeldelse i 2012: »’The Imposter’ er identitetspsykopatien i ’The Talented Mr. Ripley’ (1999) møder den uhyggelige barneudskiftning i ’Changeling’ (2008) – og så med et twist af Madeleinesagens uhyggelige opklaringsjagt: Det smilende barnespøgelse, der ikke vil dø. Slutningen efterlader (mindst) to mulige scenarier for, hvad hele sagen i virkeligheden har handlet om. Begge er umulige, og fristende, at tro på. Men sådan er virkeligheden måske så også: Virkelige mennesker og deres motiver er det mest utrolige, foruroligende mysterium«.

Se traileren til 'Imposter'

Kilde: Miracle Film

Whiplash (Viaplay)

Viaplay er godt med på film, og Damien Chazelles ’Whiplash’ er mest af alt den mest banalt berusende filmoplevelse, jeg havde hele sidste år: Historien om det unge jazztrommetalents møde med en vanvittig lærer er en audiovisuel snolderpose af smittende musikalitet, altid fængende genidyrkelse plus ultrakarismatisk velspil af Miles Teller og J.K. Simmons. Det er også en mesterlære-thriller, der vover at påstå, at der kan være kreativt udfoldelsespotentiale i en sadistisk dunder-autoritet.

Det behøver man ikke at være enig i, det er i hvert fald spændende at tænke over. Og så er det svært efter en god omgang ’Whiplash’ ikke at sidde og ryste håndled helt overenergisk og banke foden i gulvet og forestille sig, at hovedpersonen Andrews eksistentielle-musikalske kamp minder om noget, man selv gennemgår og ligeledes kan udtrykke med en eksplosiv kreativ kraft. Men det passer ikke. Film er som oftest federe end livet, og derfor er det fedt at kunne bruge lidt af livet på dem.

Se traileren til 'Whiplash'

Kilde: UIP

Flyvere i natten (Ekko Shortlist)

Filmmagasinet Ekko gør mere for danske kortfilm og det vækstende miljø af unge filmskabere i Danmark end noget eller nogen anden, dels ved grundigt og konsekvent at dække og anmelde alle midtvejs- og afgangsfilm på de den danske filmskoler, og dels på grund af deres løbende Ekko Shortlist, der lader alle se og stemme på nye kortfilm og samlet set udgør et koloenormt arkiv over genren, som man kan bingewatche som verdens længste, mest alsidige tv-serier.

En af de allerfineste film i flokken er dette års Shortlist Award-vinder, Tobias Gundorff Boesens ’Flyvere i natten’ om en lille dreng og hans alkoholiske far og det kærlige vanvid, de lever i sammen. Det er ren billedpoesi, en hyldest til udkanten og de kantede og vanvittigt rørende spillet af en barnlig Søren Malling og en lille og kæmpebrav Pelle Falk Krusbæk. Se den nu bare. And weep.

Midnight cowboy (HBO Nordic)

HBOs filmudvalg giver én følelsen af at være fanget i et lånt sommerhus uden internetforbindelse med kun ens moster og onkels lille og tilfældige dvd-samling at gøre godt med. Men hvad gør egentligt det, når den indeholder film som den tredobbelt Oscarvindende charmebombe, ’Midnight Cowboy’ (1969)?

Thi der findes ikke synderligt mange mere herlige og rørende amerikanske filmkarakterer end det texanske hunk, Joe Buck (Jon Voigt), der i filmens første scene taber sæben i badet og glad samler den op igen (hint! hint!), skrider fra sin tjans som opvasker, tager cowboyhatten, den frynsede læderjakke og støvler på til lyden af Harry Nilssons ’Everybody’s talkin’’ og med koskindskuffert i hånden skrider til Amerikas mest fremmedgørende og fantastiske planet, New York. Buck møder den halte fupmager ’Ratso’ (Dustin Hoffman), der vil hjælpe det store brød med at sælge sin krop. Det er en af de mest spøjse bromances, man kan forestille sig, i en helt enormt elskelig film om en lille, stor dreng i en stor og farlig verden.

For abonnenter
Redaktionen anbefaler

Tv-redaktøren guider til fire gange streaming-guf - og en stinker

Del link
Annonce
Mest læste
Dit politiken
Annonce