Annonce
Annonce
Film & tv

Tidligere 'Top Gear'-vært siger undskyld og undgår sagsanlæg

Jeremy Clarkson har sagt undskyld til den producer, han overfaldt under en optagelse.

Annonce

BBC og den tidligere vært for bilprogammet 'Top Gear', Jeremy Clarkson, slipper for et sagsanlæg fra 'Top Gear'-produceren Oisin Tymon.

Oisin Tymon havde ellers varslet et sagsanlæg, efter hvad der blev kaldt 'et sammenstød' i marts sidste år. Tymon slap fra sammenstødet med Clarkson med en blodig læbe.

Men nu har Clarkson sagt undskyld for, at han overfaldt Oisin Tymon, skriver BBC. Og indgået forlig med produceren, som både ville rejse sag og have en erstatning på 100.000 pund.

»Jeg vil gerne igen undskylde overfor Oisin Tymon for dette optrin, og jeg vil også gerne gentage, at intet af det var hans skyld«, siger Clarkson ifølge BBC.

LÆS OGSÅ Jeremy Clarkson er fortid på 'Top Gear'

»Den overlast, han har lidt, er uberettiget, og jeg er ked af, at han skulle gå igennem det her. Jeg er glad for, at sagen nu er løst«, tlføjer han.

Fyret fra BBC

Han siger desuden, at han har været glad for at arbejde sammen med Oisin på 'Top Gear' og ønsker ham held og lykke med hans fremtidige projekter.

Tymons advokater bekræfter overfor BBC at der er indgået en aftale, men vil ikke gå i detaljer med, hvordan økonomien i aftalen er.

LÆS OGSÅ Top Gear-værter skal lave bilprogram til Amazon

Clarkson var fra 2002 været vært for det populære bilprogram, men efter overfaldet på produceren meddelte BBC i marts, at de ikke ville forlænge hans kontrakt.

Hans mangeårige medværter Richard Hammond og James May sagde efter Clarksons fyring, at de ikke ville vende tilbage til programmet uden ham.

Clarkson og hans tidligere kolleger på 'Top Gear' har siden indgået en aftale med Amazon om et nyt bilshow, som får premiere i år.

Har prøvet at undskylde

En intern undersøgelsøgelse på BBC viser, at Jeremy Clarkson 4. marts overfaldt produceren Oisin Tymon under frokosten på et hotel. Ifølge undersøgelsen var der tale om et »uprovokeret angreb«.

Først overfaldt Clarkson produceren verbalt. Siden slog tv-værten den 36-årige producer i ansigtet , så hans læbe hævede og begyndte at bløde. Oisin Tymon slog ikke igen. Efterfølgende svinede Clarkson igen Tymon til og truede med at fyre ham.

Ifølge undersøgelsen er begge parter enige om, hvad der skete.

I dagene efter forsøgte Jeremy Clarkson at undskylde over for Oison Tymon både ved at sende SMS-beskeder til ham, sende e-mails og ved at opsøge ham personligt. Clarkson indberettede også selv hændelsen til BBC.

LÆS OGSÅ Top Gears Jeremy Clarkson er blevet suspenderet fra BBC

Alligevel fyrede BBC-ledelsen værten, der i forvejen havde fået flere advarsler for sin opførsel.

Han har blandt andet citeret en børneremse, hvor ordet 'nigger' indgår. Han fornærmede inderne, da han udstyrede en bil med et toilet under en køretur i Indien med henvisning til, at alle alligevel får tynd mave, når de besøger landet. Han er også blevet smidt ud af Argentina af vrede demonstranter for at bruge en nummerplade, de mente drillede Argentina med nederlaget i Falklandskrigen.

LÆS OGSÅ Top Gear stenet ud af landsby i Argentina

BBC har i denne uge præsenteret sin nye version af 'Top Gear' med blandt andre Chris Evans og Matt LeBlanc i værtsrollerne.

Redaktionen anbefaler

Billedserie: Top Gear-værten sælger ud af sin bilsamling

Del link
Annonce
Mest læste
Dit politiken
Annonce