Annonce
Annonce
Film & tv

Den Oscar-nominerede 'Theeb' er ørkenfolkets 'Lawrence of Arabia'

For en gangs skyld er den hvide mand ikke i centrum med dette værk om Mellemøstens genvordigheder anno 1916.

Annonce

Drama.

THEEB
Politiken synes
Månedens film i Cinemateket Instr.: Naji Abu NowarJordan, 2015.

Det er ikke hver dag, man kan fange en jordansk film i Danmark. Og det er heller ikke hver dag, at en film – som Oscar-nominerede ’Theeb’ – faktisk giver nyt perspektiv.

Naji Abu Nowars drama om en beduindreng anno 1916 er ’Lawrence of Arabia’ fortalt fra ørkenfolkets perspektiv. Vi følger to forældreløse pilgrimsbrødre, der eskorterer en britisk officer.

LÆS OGSÅ: Mellemøstlige lande forbyder film om dansk transkønnet

Det efterfølgende drama opleves fra den yngstes perspektiv, forvirringen over, hvad soldatens ærinde er, forbløffelsen over de jernbanespor, der skærer sig vej gennem sandet og efterlader lig.

Theeb spilles så fint af lille Jacir Eid Al-Hwietat. Der går på sin egen langsommelige måde nærmest ’The Revenant’ junior i den, når vi ser ham kæmpe mod naturens og menneskenes brutalitet, ryste de sidste kræfter ud af en kamel eller kæmpe sig op af en brønd.

LÆS OGSÅ: Egyptisk tv-serie vækker debat ved at fremstille jøder som... mennesker

Men ’Theeb’ er også et lille værk om moral og pragmatik – om, hvad familie og loyalitet er værd. Og den sætter altså ikke den hvide mand i centrum, men gør lille Theebs møde med en kynisk verden til det etisk interessante.

Redaktionen anbefaler

Pakistansk oscarvinder om æresdrab redder liv

Del link
Annonce
Mest læste
Dit politiken
Annonce