CHOK. Hovedpersonen i Runár Runársson nye film, 'Vulkan', må ydmyget stå og se sin ramponerede fiskerbåd blive trukket op foran Reykjaviks nye, funklende kulturhus.
Foto: Fine & Mellow

CHOK. Hovedpersonen i Runár Runársson nye film, 'Vulkan', må ydmyget stå og se sin ramponerede fiskerbåd blive trukket op foran Reykjaviks nye, funklende kulturhus.

Islandske film bearbejder finanskrisens efterchok

Politiken var til filmfestival i Reykjavik og talte med instruktørerne bag to opbrudsfilm.

Film og tv

Gadebilledet i verdens mindste storby summer af en nervøs intensitet, man ellers skal til Sydeuropa for at opleve: Det folkelige opbrud efter finanskrakket er ikke forbi. Intet er tilgivet.

Vreden ulmer i Island, hvor borgerne i den gamle danske koloni er begyndt at søge sammen i protest; ude på gaden med romerlys, slagord og hjemmelavede skilte og inde i biografmørket til en række nye film, der forsøger at fortolke, afdække og udtrykke den choktilstand, som islændingene stadig befinder sig i.

Op mod hver tiende islænding har været inde og se en eller flere film under Reykjavik International Film Festival, hvor særligt to film har tiltrukket sig opmærksomhed:

Den 34-årige dansk-islandske filminstruktør Runár Runársson debuterede med sin første spillefilm, ’Vulkan’, og den 61-årige danske dokumentarinstruktør Ulla Boje Rasmussen præsenterede sit kontroversielle portræt af den islandske erhvervsklan Thor-familien, ’Thors saga’, for det islandske hjemmepublikum.

Krisen har været sund
De to danskfinansierede film fra Island fremstår som billedtæpper bag optøjerne på gaden.

Protesterne er i fuld gang på pladsen foran Altinget, det islandske parlament. Køkkenruller og grøntsager hvirvler rundt i luften. En mand besvimer, da han får et æg i hovedet.

Indenfor i de halvtomme cafélokaler sidder Runár Runársson stille, blufærdig og venter med sine hjemmekrøllede cigaretter.

Den 34-årige dansk-islandske filminstruktør har netop haft lokal premiere på ’Vulkan’, der var udtaget til Director’s Fortnight i Cannes og nu er udvalgt som Islands Oscarbud.

Nedsat hastighed
Filmen skildrer et pludseligt udbrud af menneskelig omsorg, som Runársson også ser ske omkring sig i Reykjavik.

I filmen rammes den netop pensionerede pedel Hannes af en stribe tragedier – fra fiskerbådens forlis over de to voksne børns åbne foragt til konens kollaps med hjerneblødning – der får ham til at træde i karakter og tage sin tillukkede, gammelmands-maskuline adfærd op til revision.

LÆS OGSÅ »Det dejligste ved krisen er, at hastigheden er blevet sat ned i samfundet. Tidligere arbejdede folk hele tiden og tog ekstra arbejde for at kunne købe ting og sommerhuse, som de ikke havde tid til at bruge. Nu sætter familierne sig igen roligt ned og snakker og spiser sammen. Og islændingene myldrer ind i biograferne og teatrene«, siger Runár Runársson. Han glæder sig over den nye fællesskabsfølelse i Island: »Krisen har bragt folk tættere sammen, på tværs af alder og sociale skel«. Mænd under pres Runár Runársson, der er uddannet på Filmskolen på Holmen, har tidligere instrueret flere anmelderroste kortfilm, der med afsæt i Islands vejrbidte natur skildrer menneskeskæbner ved eksistentielle skilleveje.

Atypisk for en ung instruktør handler Runárssons film om ældre mennesker, særligt gamle mænd, der ændrer livssyn efter pludselige chokoplevelser:

En række nye film forsøger at fortolke og udtrykke den choktilstand, som islændingene stadig befinder sig i.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce



»Den voldsomme vækst i begyndelsen af 00’erne tydeliggjorde et generationssammenstød, der sker i Island i disse år – mellem de ældres traditionelle livssyn, der byggede på fiskeri, og de yngres moderne livsstil, der handler om forbrug. Island har ændret sig voldsomt på ganske få år, og overgangen synes særlig vanskelig for de ældre mænd«, siger Runársson:

»Jeg er vokset op i et gammeldags familiemønster, hvor det blev set som et tegn på svaghed, hvis mænd viste følelser. Men sådan kan man jo ikke klare sig længere. I mine film har jeg forsøgt at skildre det pres, som mænd er under for at være både ’bløde’ og følsomme. Men måske har finanskrakket gjort tilværelsen enklere? Familierne viser nu den omsorg for hinanden, som hovedpersonen i min film havde så svært ved at vise i sit arbejdsliv«.

De sidste finansvikinger
Papirpengene er for længst blæst væk fra den fjerne vulkanø. Som sort aske over alle bjerge.

Men efterdønningerne efter det gigantiske finanskrak, der fik hele Islands økonomi til at kollapse fra 2008 og frem, løber stadig som en ustabil understrøm nede fra jordens sagnomspundne indre.

Dokumentarfilminstruktøren Ulla Boje Rasmussen har netop haft premiere på sin nye film, ’Thors saga’, der portrætterer og spejler Islands to største finansfyrster gennem tiderne, den kortvarige dollarmilliardær Björgólfur Thor Björgólfsson og hans forfader, den danskfødte industrimagnat Thor Jensen.

Island er er afhængige af entreprenører
Med stilfærdige virkemidler har hun begået en dramatisk fortælling om klanen, Thor-familien, der gennem fire generationer har været tæt flettet sammen med øens op- og nedture.

Ulla Boje Rasmussen har frygtet reaktionerne på sin film.

»Mange islændinge har advaret mig mod at sammenligne Thor Jensen og Björgólfur Thor Björgólfsson. De to mænd opfattes som symboler på hver sin yderpol: Thor Jensen som stamfaderen til det moderne islandske erhvervsliv, møjsommeligt opbygget med omdrejningspunkt i fiskeindustrien, mens Björgólfur Thor Björgólfsson er selve ikonet på spekulanten, der trak hele økonomien med sig ned i faldet. Men jeg har ønsket at skildre, hvordan vi er afhængige af entreprenører – både når det går godt og dårligt«.

Finanskrisens efterspil

’Thors saga’, der har fået stor opmærksomhed i internationale aviser som New York Times og El País, er et af de første forsøg på at optrævle, hvordan det lykkedes nogle få erhvervsfolk, ikke mindst den nu 44-årige Björgólfur Thor Björgólfsson, at pumpe Islands økonomi op til en global vejrballon. »Alting er let aflæseligt i Island, hvor alt er småt og alle fedtet sammen med hinanden. Men jeg har bevidst ikke forsøgt at afgøre skyldsspørgsmål, kun at fremlægge fakta. Retsopgøret er alene op til islændinge selv,« siger Ulla Boje Rasmussen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

LÆS OGSÅ »Island er et fascinerende laboratorium, fordi øen er så isoleret og samtidig så imponerende talentfuldt. Islændingenes måde at håndtere finanskrisen på – og det retslige og politiske efterspil, der er i gang nu mod både store og små finansfisk – vil sætte eksemplet for resten af verden«. ’Vulkan’ får dansk premiere til foråret. ’Thors saga’ har netop haft premiere. FACEBOOK





Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce