Filmatisering. Instruktøren Bille August skal instruere 'Lykke-Per' - Henrik Pontoppidans klassiker om præstesønnen, der drager til storbyen for at realisere sig selv.
Foto: JESPER STORMLY HANSEN

Filmatisering. Instruktøren Bille August skal instruere 'Lykke-Per' - Henrik Pontoppidans klassiker om præstesønnen, der drager til storbyen for at realisere sig selv.

Film og tv

Bille August filmatiserer stor dansk romanklassiker

Den danske instruktør skal bringe 'Lykke-Per' til live på det store lærred.

Film og tv

Instruktøren Bille August er igen klar til at skabe levende billeder ud af en af dansk litteraturs mest betydningsfulde værker, nemlig Henrik Pontoppidans 'Lykke-Per'.

August har tidligere vundet en Oscar for sin version af Martin Andersen Nexøs bog om 'Pelle Erobreren', og nu tager han det litterære spor op igen med en filmversion af udviklingsromanen om præstesønnen Per Sidenius, der gør oprør mod det religiøse miljø, han vokser op i og drager til København for at realisere sine drømme.

LÆS

Romanen, der er skrevet i årene 1898-1904, er med i den danske Kultur-kanon som en af de 12 mest betydningsfulde litterære værker i Danmark med begrundelsen, at 'Lykke-Per' er en milepæl i den europæiske realistiske romans historie.

Fungerer som bibel
Bille August ser frem mod opgaven - blandt andet fordi han mener, at romanens hovedfigur personificerer kompleksiteten og modsætningerne i den danske sjæl.

»Der findes visse historier, visse forfatteres værker, som i deres dramatiske form altid har fungeret som en slags bibel for mig, hvor jeg har kunnet læse og slå op for at lære og forstå noget om mennesket, noget om moral og etik. Sådan har jeg haft det med Lagerlöf, med Victor Hugo, med Tolstoj og med vores egen Pontoppidan«, siger Bille August i I en pressemeddelelse.

Har sværmet længe

Her afslører instruktøren også, at han længe har gået med drømmen om at tage livtag med netop Pontoppidans klassiker:

»'Lykke-Per' er som skabt til film. Den fortjener det store publikum. Sådan er det. Jeg har da også længe sværmet om den, men uden egentlig rigtigt at turde. Men nu har jeg endelig modet og overskuddet . Og jeg glæder mig afsindigt meget til at komme i gang med at realisere projektet«.

Nordisk Film har købt rettighederne til filmatiseringen af Gyldedal Group Agency.

Det er planen, at filmen skal indspilles i 2014, hvor August har fået tid i kalenderen, efter han har skrinlagt planerne om at instruere en film om Karen Blixen.

LÆS ARTIKEL

Aktuelt arbejder Bille August på at færdiggøre filmatiseringen af den schweiziske bestseller 'Night Train to Lisbon' (dansk titel: 'Nattog til Lissabon').

LÆS ARTIKEL

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

For abonnenter

Annonce

Mest læste

Annonce

Forsiden