Outsourcet. Under produktionen af 'Gummi T' har et hold på cirka 30 danskere lavet alt grundarbejdet, mens 100 kinesiske animatorer har færdiggjort filmen i Kina.
Foto: SF-film

Outsourcet. Under produktionen af 'Gummi T' har et hold på cirka 30 danskere lavet alt grundarbejdet, mens 100 kinesiske animatorer har færdiggjort filmen i Kina.

Film og tv

Dansk animationssucces er 'made in China'

'Gummi T' produceres i Kina, men det sker på bekostning af dansk talent.

Film og tv

Der findes næppe noget mere dansk end Ole Lund Kirkegaards klassiske børnebog ’Gummi-Tarzan’.

Historien om stakkels Ivan Olsen og hans forgæves kamp mod bøllerne i skolegården har henrykket tusindvis af børn, og Søren Kragh-Jacobsens filmatisering var en af 1980’ernes helt store publikumssucceser.

Nu har endnu en genfortolkning set dagens lys i form af animationsfilmen ’Gummi T’. Historien er stadig pæredansk, men størstedelen af filmen er lavet i Kina af et hold kinesere, for hvem ord som vatnisse, muller og buksevand er det rene volapyk.

LÆS ANMELDELSE ’Gummi T’ er nemlig den seneste i en række af danske animationsfilm, hvor dele af produktionen er outsourcet til kinesiske filmstudier, hvor op mod 100 animatorer arbejder på filmen. »Vi har lavet hele forarbejdet herhjemme, og så får de en færdig grovfilm og laver animationsarbejdet og alle de tunge processer«, siger filmens producer, Nina Crone fra Crone Film. Den arbejdsfordeling ærgrer dog Gunnar Wille, leder af Den Danske Filmskoles Animationsuddannelse. Han ser helst, at den slags arbejde blev i Danmark »Det er sindssygt vigtigt, at vi bevarer arbejdspladser, og at vi har et system, hvor alting kan laves i landet, og vi må arbejde på at sikre, at det bliver sådan«. Billigt og hurtigt At outsource animationsfilm er ikke noget nyt fænomen. På den anden side af Atlanten har giganterne Disney og Dreamworks benyttet sig af kinesisk arbejdskraft i mange år og har i dag deres egne studier i Kina, og de sidste mange år er tv-serien ’The Simpsons’ blevet tegnet og farvelagt i Sydkorea.

Herhjemme er outsourcing også blevet populært. A-Film har fået udenlandsk hjælp til flere af deres film, og den første film i Crone Films Ole Lund Kirkegaard-trilogi, ’Orla Frøsnapper’, blev også lavet i Kina.

Outsourcing giver først og fremmest en økonomisk gevinst, forklarer Nina Crone. Hun har ingen præcise tal, men anslår, at det kinesiske eventyr har sparet hende »et par millioner kroner«. Og derudover skærer de hurtigere kinesere næsten et halvt år af produktionstiden.

Det er sindssygt vigtigt, at vi bevarer arbejdspladser, og at vi har et system, hvor alting kan laves i landet, og vi må arbejde på at sikre, at det bliver sådan



Besparelser rammer dog de nyuddannede animatorer hjemme i Danmark. For i en branche, hvor man traditionelt skal arbejde sig op fra bunden, starter de fleste med at lave de opgaver, som nu går til Kina.

I stedet må de danske animatorer nu søge til udlandet for at finde arbejde. Det er en ærgerlig udvikling, mener Gunnar Wille fra Filmskolen.

»Det er en udvikling, vi har set, og som der ikke er så meget at gøre ved, fordi det er så dyrt at lave film i Danmark i forhold til i Kina. Men vi har et helt klart ønske om at bevare så mange produktioner i Danmark som overhovedet muligt«.

Han bakkes op af Morten Thorning fra The Animation Workshop i Viborg, som årlig uddanner cirka 50 animationsfagfolk.

»Det må ikke være en udvikling, der tager overhånd, ellers sidder kineserne pludselig på hele vores kompetencesæt«, siger han.

Et nødvendigt onde
Han ser dog outsourcing som et nødvendigt onde, men glæder sig i stedet over, at det gør det muligt at producere flere danske animationsfilm, og at danske film bliver mere internationale.

»Vi er godt klar over, at man ikke kan forhindre det, og at det gør, at der bliver udviklet mindre hjemme i Danmark. Men omvendt, så ville filmene slet ikke kunne være produceret, hvis ikke de havde lagt noget af produktionen i Kina«, siger han.



’Gummi T’s instruktør, Michael Hegner, ser dog ikke noget problem i, at hans film bliver lavet i Kina. Han mener tværtimod, at produktioner som ’Gummi T’ er med til at skabe flere arbejdspladser i Danmark.

»Det er noget vrøvl. Verden ser ud, som den gør, og det er man nødt til at leve under. Hvis man vælger at blive sur over outsourcing, så kan man selvfølgelig godt det, men jeg tror, at det er en god ting. Hele Ole Lund Kirkegaard-trilogien havde slet ikke kunnet lade sig gøre at lave uden outsourcing, og på alle de film har der siddet 30 mennesker herhjemme i Danmark«, forklarer han.

Dårlige forhold er en myte
Både Gunnar Wille og Morten Thorning lægger også vægt på, at arbejdet med de kinesiske studier ofte kan være forbundet med svingende kvalitet og misforståede opgaver.

»Når man lægger tingene derude, er der en meget stor fejlprocent. Det vil sige, at en del af budgettet skal bruges på at lave de ting om, der er forkerte«, siger Morten Thorning.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Men det er ikke tilfældet længere, mener Michael Hegner, som efterhånden har fem års erfaring med outsourcing til Kina. Han kender godt alle skrækhistorierne, hvor kinesiske studier har afleveret hele scener, som efterfølgende skal laves om på grund af en misforståelse, men i dag er samarbejdet med studierne blevet meget bedre.

Lige så snart de unge har noget erfaring, så stiller de større lønkrav, og hvis ikke studierne er i orden, så skrider de bare.



»Tidligere endte man med store fejl, fordi de ikke selv tog stilling til noget, men det har forandret sig meget. Langt hen ad vejen tager de del i projektet nu, og jeg sørger også selv for, at de forstår tankerne og psykologien bag scenerne, så de kan komme med forslag«, siger han.

Michael Hegner kender også alt til det typiske billede af kinesiske arbejdslejre, hvor underbetalte animatorer arbejder under slavelignende forhold. Men det har han aldrig oplevet. Selv da han startede ud for fem år siden, var forholdene meget bedre end på traditionelle kinesiske arbejdspladser.

»I lokalsamfundet var det fedt at arbejde for studierne, for de tjente kassen i forhold til alle andre og havde råd til motorcykler. Arbejdstider og arbejdsforhold var nok ikke gået herhjemme, men i forhold til samfundet var det gode forhold«.

Animatorer kan vælge og vrage

Og i de seneste år er forholdene kun blevet bedre. I dag er efterspørgslen efter talentfulde animatorer så stor, at de ifølge Michael Hegner kan vælge og vrage. »Lige så snart de unge har noget erfaring, så stiller de større lønkrav, og hvis ikke studierne er i orden, så skrider de bare. De fleste holder en times frokostpause og tager gerne en halv time på øjet midt på dagen«.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce