baggrunden. Niels Valentin foran et af de mange baggrundsmalerier, han har malet til film gennem karrieren.

baggrunden. Niels Valentin foran et af de mange baggrundsmalerier, han har malet til film gennem karrieren.

Film og tv

Filmens skjulte malerier er ved at uddø

Før i tiden blev 'falske' baggrunde malet. I dag foregår det hele på en computer.

Film og tv

Egentlig var Niels Valentin en udmærket maler.

På Designskolen fik han altid ros for sine tekniske evner, men underviserne efterlyste hele tiden historie og handling i hans landskabsmalerier. Han prøvede forgæves at forklare dem, at han helst bare ville male stemningsbilleder.

Men det var først, da han slog op i en bog om tilblivelsen af ’Star Wars’-filmene, at det gik op for ham, hvad det var han malede.

LÆS OGSÅ

I bogen så han et billede af den verdensberømte maler og sit senere idol Michael Pangrazio i færd med at male de sneklædte bjerge og den blå himmel, der blev brugt som baggrund i slaget på isplaneten Hoth i 'The Empire Strikes Back’.

»Da jeg så det, sagde det kapow i mit hoved. Det var jo det jeg hele tiden havde lavet, jeg kunne bare ikke sætte ord på det. Men det var det, jeg skulle. Jeg skulle være baggrundsmaler«.

Siden har han ernæret sig som baggrundsmaler på et væld af danske film og serier.

Med sin pensel og maling har han udsmykket kæmpestore lærreder, der er blevet brugt som baggrunde i bl.a. den ambitiøse dukkefilm ’Strings’ og Hella Joofs ’Oh Happy Day’.

Annonce

Men tiden med penslerne er ved at være forbi. De fleste film optages i dag med lysegrønne baggrunde, der bagefter kan fyldes ud ved hjælp af computere, og det har tvunget folk som Niels Valentin til at sadle om.

På glas eller lærred
De kunstige baggrunde har været en fast bestanddel af filmindustrien siden dens spæde start.

I stedet for at bygge store dyre kulisser eller vente på den helt rigtige solnedgang hyrede instruktørerne dygtige malere til at udfylde baggrunden på deres film med deres pensler.

Malerierne har en stoflighed, hvor der findes en stemning og en historie, og det er der ikke i det digitale show

Blandt andet brugte instruktøren Edwin S. Porter et malet tog som baggrund i en af scenerne i filmen ’The Great Train Robbery’ fra 1903.

Nogle baggrunde blev malet på gigantiske lærreder, der fyldte hele filmstudiet ud, så skuespillerne kunne bevæge sig frit rundt foran dem.

Andre gange byggede man en del af scenen på settet og malede resten på et stykke glas, som blev holdt op foran kameraet, mens man optog.


Et kompliceret arbejde, der krævede enorm koncentration og omhyggelighed fra malerens side, da selv den mindste rystelse kunne få kameraet eller glasbilledet til at flytte sig og dermed ødelægge illusionen.

Dengang var baggrundsmalerne blandt de vigtigste folk på settet, men i de sidste år har de været et presset folkefærd. Allerede i 80’erne begyndte man så småt at optage flere film ude i virkeligheden, hvor man ikke behøvede en maler til at lave en skov eller et stort slot.

Annonce

Annonce

Annonce

Og i 90’erne, da Hollywood fik øjnene op for computergrafikkens muligheder, blev de store lærreder og farverige glas langsomt, men sikkert erstattet af store grønne skærme, som efterfølgende kunne udfyldes med en digital baggrund i Photoshop eller lignende softwareprogrammer.

For Niels Valentin, der blev færdig på Designskolen i 1995, betød det, at den profession, han havde følt sig kaldet til, næsten allerede var død og begravet, før han kom i gang.

»De havde jo lavet alle ’Star Wars’-filmene, da jeg så den bog, så jeg havde en fornemmelse af at være født 20 år for sent. Måske 25 år for sent. Men jeg har gjort, hvad jeg kunne for at vride de job ud af det, der var«.


Man skal turde klatte

Der var da også en del job tilbage til den nyuddannede og selvudnævnte baggrundsmaler.

En af hans første opgaver var en kortfilm på Den Danske Filmskole, hvor han skulle male et 24 kvadratmeter stort billede af godsbaneterrænet ved Københavns Hovedbanegård set fra et vindue i en lejlighed.

Til at begynde med virkede det som en uoverskuelig opgave, men Niels Valentin opdagede hurtigt, at man ikke behøvede at male med millimeterpræcision, men i stedet kunne nøjes med simple aftegninger og klatter.

»Det var en milepæl for mig. Det viste mig, at man selv med et sæt usle koste af pensler kunne lave en fantastisk effekt. Hvis man begynder at tegne tingene fuldstændig præcist med en lineal og måler op, hvor mange millimeter der skal være mellem trinene i en trappestige, så dør billedet fuldstændigt. Man skal ikke male, hvordan tingene ser ud, men hvordan de opleves, når de indgår i et miljø«. Sidenhen er det blevet til et utal af baggrunde i danske film og tv-serier og endda et par forsøg med det klassiske glasmaleri, der ellers er så godt som uddød nu.


Men i dag foregår næsten alt Niels Valentins arbejde på computeren.

Og selv om computerens fortryd-funktion har gjort det en del nemmere at rette fejl på baggrundene, vil han altid foretrække gammeldags malerier.

»Malerierne har en stoflighed, hvor der findes en stemning og en historie, og det er der ikke i det digitale show, hvor opløsningen ikke kan blive høj nok, og hvor alting skal være hyperrealistisk. Det bliver kedeligt at se på«, siger han og fortsætter:


»Det har selvfølgelig sin berettigelse inden for naturfilm og dokumentar, hvor man skal anskueliggøre noget, men når vi snakker om film, historie, drama og mennesker, er man nødt til at have noget stemning ind i billedet, ellers bliver det røvsygt«.

Men selv om computeren nu næsten har taget helt over, har det ikke fjernet hans glæde ved at lave baggrunde til film. Også selv om det er et erhverv, hvor folk aldrig lægger mærke til ens arbejde.

»Man er jo en del af et stort puslespil, som skal få en illusion til at virke, og hvis man har gjort sit arbejde rigtigt, spiller det fuldstændigt. Så er der en solnedgang et sted ude i baggrunden, som alle tuder over, og ingen skænker det en tanke, at det hele er fake. Det bedste, der kan ske, er, at folk ikke aner, hvad man har lavet på en film«.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Mest læste

  • Annonce

Annonce

Forsiden

Annonce