Filmfreaks. Nok er der langt fra Hollywood til Møn, men interessen for film er ikke til at tage fejl af hos Jonas, Benjamin og Frederik og de 27 andre elever på den nyoprettede filmskole for unge i Stege.
Foto: MAGNUS HOLM

Filmfreaks. Nok er der langt fra Hollywood til Møn, men interessen for film er ikke til at tage fejl af hos Jonas, Benjamin og Frederik og de 27 andre elever på den nyoprettede filmskole for unge i Stege.

Der er drømmekage til unge på Filmfabrikken på Møn

30 unge er lige startet på en treårig filmuddannelse på den nedlagte sukkerfabrik i Stege.

Film og tv

Jonathan har altid drømt om at blive filmskuespiller. Eva kunne godt tænke sig at lave et eller andet med et kamera.

Sammen med en gruppe andre teenagere fra Møn og Vordingborg har de meldt sig til et treårigt kursus på Filmfabrikken, der netop er åbnet i Steges gamle sukkerfabrik. De drømmer om det ene og det andet, men i virkeligheden synes de også bare, det er fantastisk, at der sker noget.

For det gør der ikke nødvendigvis så tit, når man er ung i Vandkantsdanmark, hvor tilbuddene er få og små og der er langt mellem busserne og endnu længere mellem gymnasierne.

LÆS OGSÅ

»Der er ikke så mange muligheder«, fastslår Fie med et lille skuldertræk. Så i lighed med 29 andre unge overvejende i 14-15-års alderen sætter hun en mørk aften hver uge kursen mod Sukkerfabrikken for at blive indviet i filmkunstens mysterier og for at lære selv at lave film.

Sukkerfabrikkens kulturkerne
Sukkerfabrikken lukkede tilbage i 1989, og efter mange stille år huser den store stak røde mursten nu bl.a. supermarked, bank, malingudsalg og - som den kulturelle rosin i pølseenden - Filmfabrikken.

Det er i den gamle fabriks administrationsbygning, at eleverne denne aften sidder og lærer at redigere film på computer og meget, meget andet. De er, hvad man officielt kalder 'Sukkerfabrikkens kulturkerne'. Det ligner måske ikke Hollywood, men det ligner en slags filmskole.

På et bord med rekvisitter ligger alt fra en cykelpumpe og en blokfløjte til stillbilleder fra danske film som ’Zappa’ og ’Måske ku’ vi’. På et gammelt sort-hvidt billede går Per Oscarsson bersærk som skolelærer i Jan Troells ’Ole Dole Doff’.

Hvilket heldigvis ikke ligner en passende kommentar til den afslappede, men opmærksomme stemning i undervisningen på Filmfabrikken, hvor det filmpædagogiske ægtepar Judith og Ulrich Breuning udgør lærerstanden.

Lys i mørket
66-årige Ulrich Breuning underviser i filmhistorie på den rigtige filmskole i København og har mange års erfaring som filmlærer, filmskribent og ikke mindst ekspert i børnefilm og formidling af film til børn bag sig.

Også Judith Breuning er underviser. Sammen har de lavet undervisningsmaterialet 'Filmskole 2009’ og 'Filmskole 2011' og med udgivelsen af ’I mørket’ lavet populært og tiltrængt undervisningsmateriale til undervisning i filmkundskab i skolen på flere niveauer.

Eleverne på Sukkerfabrikken kunne med andre ord ikke ønske sig mere kvalificerede filmlærere, og til overflod indkalder Breuningparret så forstærkninger fra deres filmiske netværk, når det er nødvendigt. Selv Nils Malmros har lovet at dukke op, hvis skæbnen engang skulle føre ham så langt østpå som til Møn.

Foreløbig har især fotografen Morten Pihl og lys- og lydmanden Ole Ørsted været flittigt involverede, og blandt de foreløbig benyttede prominente gæstelærere finder man instruktøren Gert Fredholm, tonemester Morten Dalsgaard og klipperen Camilla Dalsgaard.

Fordybelsen i filmhåndværket er også en måde at fokusere på, når man ellers konstant har gang i sin computer og mobiltelefon



Langt fra filmkunstens alfarvej må man smede, mens jernet er varmt, finder jeg ud af.

Når nu fotografen Magnus og jeg alligevel er taget hele vejen til Møn, kunne jeg måske også overtales til at stille op til en seance om det at være filmanmelder på Politiken? Det kan jeg selvfølgelig godt og kan konstatere, at spørgelysten ikke fejler noget hos filmskolens elever.

For rastløs til Gøg og Gokke
På væggene anslås stemningen af nye og gamle filmplakater. Fra ’Sleepers’ med Robert De Niro til ’Min søsters børn’ og »Den gnistrende og vittige farvefilm ’Karnevalsnatten' med Eddie Rossner og hans Skyrocket Band.

Breuningægteparret er tilflyttere til Møn. Det er de ikke alene om. De modne emigranter fra storbyen har selvfølgelig sørget for, at man uden problemer kan få både ordentlig rødvin og gode bøger i Stege. Breuning selv driver et lille weekendantikvariat, som oprindelig er baseret på hans egen svulmende Hemingwaysamling.

Der er en lille biograf i Stege, som overvejende frekventeres af modne cineaster. At Møn har den udsøgte ære at være hjemsted for formanden for Gøg og Gokke-selskabet ’Tit for Tat’ (det er også Ulrich Breuning) udøver dog næppe en magnetisk tiltrækning på øens rastløse ungdom.

De unge tager i stedet de 29 kilometer til Vordingborg for at se de nyeste knallerter i provinsbyens premierebiograf. Men reelle tilbud om spændende beskæftigelse for Møns unge er der ikke mange af.

Der bliver sagt mange pæne ting om de gode intentioner for Udkantsdanmark, men faktum er, at pengene er små, og i en tid, hvor økonomien skrumper, føler mange steder sig stadig mere afskåret, ignoreret og centraliseret.

Hellere film end jagttegn
Filmfabrikken i Stege er inspireret af Station Next, Zentropas initiativ i Filmbyen i Avedøre, hvor man giver helt unge mennesker chancen for at lære om filmhåndværket. Faktisk var der i begyndelsen tanker om, at Filmfabrikken skulle være en aflægger af Station Next.

I stedet har Station Next hjulpet med vejledning og grej fra klaptræer til filttæpper til udendørsoptagelser. Navnet Filmfabrikken er doneret af Peter Aalbæk Jensen og Regner Grasten. De to tunge filmdrenge sad egentlig på navnet, men rejste sig nok så venligt op.

LÆS OGSÅ

Den konkrete ide om at lave en filmskole på Sukkerfabrikken opstod oprindelig som et behov hos en gruppe forældre i Stege, der godt kunne se problemet med de manglende tilbud til de unge, der ikke lige var interesseret i at få traktorkørekort eller jagttegn.

»Der har manglet noget for den kreative gruppe, og Møn er altså ret isoleret«, fastslår Judith Breuning.

Den store ø med 10.000 indbyggere har ikke et eget gymnasium. Så det, der foregår, foregår i Vordingborg. Længe så det ud til, at ideen om at lave en slags Station Next-filmskole for de helt unge på Møn skulle forblive en tankestreg på papiret.

Men takket være LAK-midler - Lokale Aktivitets Midler - og fornyet kommunal velvilje kom tanken om at lave en filmskole pludselig til at ligne virkelighed. Da ejerne af Sukkerfabrikken stødte til med et tilbud om ét års huslejefrit ophold, gik det pludselig hurtigt med at få realiseret Breuningparrets skoleoplæg.

Billeder skaber følelser
Men var der også interesse blandt de unge? Man indgik en aftale med Ungdomsskolen og blev enig om, at der helst skulle være 15 tilmeldinger for at gå i gang. Der meldte sig mere end det dobbelte, og så tog man ellers fat på at købe grej og indrette skole.

I et hjørne med reoler står Ulrich Breunings mange filmbøger og udgør en kombination af filmbibliotek og kulisse. Der var ikke penge til at købe meget udstyr.

Til gengæld var det vigtigt, at det, man købte, var godt, så eleverne ikke skulle komme og sige, at fars computer derhjemme kunne meget mere, pointerer Ulrich Breuning. Så man må deles om det, der er.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Selvfølgelig ligger der nogle pædagogiske udfordringer i, at man med tre arbejdsstationer reelt kun har grej til en elevgruppe på maksimalt 15 ad gangen. Men så er det jo godt, at det at lave film indeholder så mange trin og aspekter.

Der har manglet noget for den kreative gruppe, og Møn er altså ret isoleret

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce



Denne gråkolde onsdag er nogle i gang med at redigere deres optagelser på computer, mens andre arbejder på at udvikle deres historie og improviserer med at skabe dialogscener ud fra to billeder.

Hver gruppe har fået udstukket to billeder. Alle har fået det samme nærbillede af en sød krølhåret dreng, mens de andre billeder alle er forskellige.

Ud fra de vidt forskellige stemninger og fortællinger, eleverne hitter på ud fra netop deres billedkombination, lærer de noget om, at man skaber følelser på film ved at kombinere billeder på forskellige måder.

Improviseret chase scene
Eisensteins montageteorier bliver således introduceret, uden at man behøver at nævne Eisenstein eller gøre et stort nummer ud af det mærkelige ord montage.

»Hvis man bruger et nærbillede, er det livsvigtigt, at man tænker på, hvad der kommer før og efter«, får Jonathan og Fie og de andre i stedet at vide.

Især pigerne går entusiastisk ind i de små ekstemporalspil. To drenge har gang i noget med en cykelpumpe og en chase scene i den anden ende af lokalet, som vistnok er helt og aldeles improviseret, at dømme efter den naturlighed jagten foregår med.

»For os er det ren fritid«, siger Judith Breuning. »Vi gør det, fordi vi synes, projektet er sjovt, og fordi vi synes, at det da kunne lade sig gøre at få sådan noget op at stå«, siger Judith.

Og som hendes mand tilføjer, så har de alderen til at sætte projektet i gang og følge første hold til dørs, mens det må blive op til andre at fortsætte arbejdet på et senere tidspunkt.

Filmhistorie med kage til
»Det er ikke noget, vi gør, for at de unge skal blive skuespillere eller fotografer. Bliver de det, er de hjertens velkomne. Det kunne da være sjovt, hvis nogle en dag kommer ind på Filmskolen. Men det vigtigste er, at de skal komme ud af skolen med det, man kalder media literacy. De skal kunne kende en computer, kunne afkode billeder og arbejde kreativt med det«, siger filmpædagogen Ulrich Breuning, der selvfølgelig sørger for, at eleverne også får noget filmhistorie om bord.

Men det bliver mest filmhistorie smuglet ind ad bagdøren. De unge ser kortfilm og diskuterer forskellige konkrete aspekter ud fra filmene. Filmhistorierne er et puslespil, der stille og roligt bliver lagt hen ad vejen. For almindelig undervisning har de sikkert fået rigeligt af henne på deres rigtige skoler.

»Filmprocessen er jo et dannelsesarbejde. Ser man på det fra en skolesynsvinkel, så skal du skrive, du skal tegne, du skal læse - du skal i virkeligheden bruge alle de klassiske skolefag. Fordybelsen i filmhåndværket er også en måde at fokusere på, når man ellers konstant har gang i sin computer og mobiltelefon. Set fra en social synsvinkel lærer du at samarbejde. Du skal være med, og du må ikke svigte. Ideen er på den måde helt fremragende. Der er mange tekniske og håndværksmæssige discipliner, men selve filmprocessen er almendannende«, fastslår Ulrich Breuning, der som operaelsker, vittighedsmager og ekspert i børnekultur, stumfilm, fjerderangscowboyfilm, Tarzan, Hemingway og selvfølgelig Gøg og Gokke med sin sørøverguldørering er et omvandrende billede på et sundt sammensat kultursyn.

Man kan nemlig godt blive klog på en sjov og hyggelig måde.

Så hvem tager kage med? Det er et vigtigt punkt på dagsordenen. Efter en lang skoledag er det nærmest en naturlov, at unge mennesker går sukkerkolde kl. 18 - og så er det altså godt, hvis der er drømmekage, citronmåne eller roulade og mulighed for at skovle sukker i teen.

Denne onsdag sidst i november er der masser af kage og mange elever. På de pitchboards, man har fået fra Station Next, er Thea, Jonas, Freja, Cecilie og de andres historier om mobning og knas i familien ved at tage form.

Filmfabrikken havde sin officielle åbning i ugen før, men eleverne har nu været i gang i to måneder, og ikke én af de 30 er faldet fra endnu. Så det er kun lige med hiv og sving, der er drømmekage til alle på Filmfabrikken. Men både hos unge og ældre er der entusiasme nok til at nå hele vejen rundt.

FACEBOOK

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce