Eftertragtet. Ulrich Thomsen er netop nu i gang med optagelserne til tredje sæson af HBO-serien 'Banshee' i USA.
Foto: HERMANN J. KNIPPERTZ (arkiv)/AP

Eftertragtet. Ulrich Thomsen er netop nu i gang med optagelserne til tredje sæson af HBO-serien 'Banshee' i USA.

Film og tv

Ulrich Thomsen skal spille Ricardo

Nu kommer filmen om dansk landsholdsfodbolds største triumf.

Film og tv

For tiden spiller han skruppelløs amish-gangster i den hårdkogte amerikanske tv-serie 'Banshee'.

Men til efteråret får skuespilleren Ulrich Thomsen lov at prøve kræfter med en noget anden karakter, nemlig den tidligere landstræner for fodboldlandsholdet, nyligt afdøde Richard Møller Nielsen.

Det sker i Kasper Barfoeds kommende spillefilm 'Sommeren '92' om de danske fodboldhelte, der vandt EM i 1992 til de flestes forbløffelse.

»Ricardo var en virkelig dygtig træner og havde en helt speciel personlighed. Han var ret dårlig til at kommunikere – både med spillerne, pressen og ledelsen – og blev derfor ofte misforstået. Han mødte stor modstand, kæmpede mod alle odds og nærmest også mod sig selv. Dén karakter vil jeg gerne spille, og jeg glæder mig til at fylde rollen ud«, siger Ulrich Thomsen i en pressemeddelelse.

Sommeren hvor danskerne kunne det hele

Instruktør Kasper Barfoed kalder Ulrich Thomsen »en af de bedste skuespillere, vi nogensinde har haft i Danmark« og glæder sig til at arbejde sammen med ham.

»Filmen om EM i ’92 er et drømmeprojekt for mig. Som dreng så jeg mange landskampe med min far, og vi var også i Göteborg og se Richards drenge vinde finalen over Tyskland. Det var en vanvittig kamp og en vanvittig sommer, der bragte danskerne sammen om én fælles drøm. Jeg glæder mig utrolig meget til at genskabe den kamp og den sommer, hvor vi danskere kunne det hele og turde det hele«, lyder det fra Kasper Barfoed.

Kasper Barfoed har tidligere instrueret 'Min søsters børn i Ægypten', 'Tempelriddernes skat' og thrilleren 'Kandidaten' samt den internationale produktion 'The Numbers Station'.

'Sommeren ’92' er en co-produktion mellem Meta Film ved producer Meta Louise Foldager og PeaPie Films ved producer Kris Thykier, og den har forventet biografpremiere i efteråret 2015.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce