Patos. Fortællingen i '1864' er storladen og flot, men historisk halter den, mener kritiker.
Foto: Fotograf Per Arnesen

Patos. Fortællingen i '1864' er storladen og flot, men historisk halter den, mener kritiker.

Historiker: Bornedal har vist os en fejlagtig version af 1864

Det er ikke de enkelte historiske fejl, der er seriens hovedproblem, siger Rasmus Glenthøj.

Film og tv

Historikeren Rasmus Glenthøj fra Syddansk Universitet er stærkt kritisk over for tv-serien '1864'.

Fra første afsnit af serien blev sendt for to måneder siden, har han kritiseret, at serien fremstiller de danske politikere og den danske stat på en måde, der ikke svarer til det virkelige historiske billede.

Og nu, hvor sidste afsnit har været sendt, er han stadig kritisk over for den stort anlagte serie til 173 millioner kroner.

»Der er så ufatteligt meget godt stof i 1864, så jeg er ked af, at vi ikke får det i serien«, siger han.

Fiktion er ikke et problem

Han understreger, at han ikke har noget problem med, at flere virkelige historiske personer er slået sammen i serien. Han kan heller ikke fare i flint over, at der er historiske detaljefejl her og der.

»Jeg ser det sådan, at Ole Bornedal gerne har villet vise, hvordan krig påvirker mennesker, og hvilke omkostninger, det har. Det er han kommet fint igennem med, men opgaven var bare en anden, den var at lave historisk drama om 1864«, siger historikeren.

Han mener, at det efter otte afsnit »er svært at fatte, hvad krigen handler om, og hvorfor den skete«, men mener, at serien retter sig lidt i den positive retning mod slutningen.

»De tre første afsnit, der er optakten til krigen, er mest på gyngende grund. I serien er det politikerne og præsterne og Grundtvig, der har gjort danskerne gale. Det handler om nationalisme. Nationalismen, som bliver beskrevet, var en del af forklaringen, men slet ikke den hele«.

Glenthøj siger, at nationalstaten bliver brugt som en ramme om historien »før nationalstaten overhovedet findes«.

»Ole Bornedal kunne have forsøgt at forstå, hvilken type statsdannelse, der var tale om. Det er en multinational stats sammenbrud, men vi hører ikke noget om hverken Holsten eller Lauenburg, Slesvig hører vi om, men vi møder ingen slesvigere«, siger han.

»Grundfortællingen er skæv«

Derfor mener historikeren, at serien fejler i den historiske forklaring på, hvorfor Danmark endte i krig og led et nederlag, vi stadig taler om.

Foto: KLINT PETER

»Mit problem er simpelthen, at grundfortællingen er skæv. Man kan indtage det standpunkt, at det her er fiktion, og at historikeren bør blande sig uden om, men mange får deres viden om fortiden gennem film og tv, så derfor er det vigtigt, hvordan det fremstilles«, siger han:

»Serien hverken kan eller bør være 100 procent historisk korrekt, men når man slet ikke forstår, hvad sagen grundlæggende handler om, så er der et problem. Det er også vigtigt at vise, at krig påvirker mennesker, men det kunne man have forenet med en bedre forklaring på, hvorfor Danmark gik i krig«.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce