Berømt. En skønhedskonkurrence kickstartede Anita Ekbergs karriere.
Foto: Gregorio Borgia/AP

Berømt. En skønhedskonkurrence kickstartede Anita Ekbergs karriere.

Film og tv

Svensk filmstjerne fra La Dolce Vita er død

Anita Ekberg, der en stor del af sit liv har boet i Italien, blev 83 år.

Film og tv

Den svenske filmstjerne Anita Ekberg er død. Hun blev 83 år, oplyser flere italienske medier.

Ifølge Rai News døde skuespilleren på en klinik i byen Rocca di Papa uden for Rom.

Anita Ekberg blev født 29. september 1931 i Malmø, hvor hun voksede op med syv søskende. Hun indledte sin karriere som fotomodel og vandt i 1951 skønhedskonkurrencen Fröken Sverige.

Badede i Trevi-fontænen

Gevinsten bragte hende til Miss Universum-finalen i USA, og derefter tog skuespillerkarrieren fart. Hun var med i filmen 'Artists and Models' fra 1955 og 'Hollywood or Bust' fra 1956.

Anita Ekberg er mest kendt for sin rolle som Sylvia i den italienske instruktør Frederico Fellinis 'La Dolce Vita' fra 1960. Scenerne med Ekberg, der bader i Fontana di Trevi i Rom er blevet en klassiker.

Ekberg flyttede fra Sverige i begyndelsen af 1950'erne og vendte aldrig tilbage. Men hun fastholdt sine svenske rødder og har ladet sig interviewe af en række svenske journalister i sit hus uden for Rom.

ritzau

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce