debut. Samanou Sahlstrøm er gået vejen fra 'småtte' på Zentropa, Lars von Triers lærling og filmskoleelev og til at stå bag sin første spillefilm.
Foto: Helle Arensbak

debut. Samanou Sahlstrøm er gået vejen fra 'småtte' på Zentropa, Lars von Triers lærling og filmskoleelev og til at stå bag sin første spillefilm.

Film og tv

Instruktør om sit møde med Trier: »Det er svært ikke at lyde som en psykopat«

Filminstruktør Samanou Acheche Sahlstrøm opsøgte for 13 år siden sit idol.

Film og tv

Det er eftermiddag i et velhavervillakvarter i Lyngby. Augustsolen brager ned over de røde teglstenstage. I skyggen af de firskårne hække bevæger en ung, mørklødet fyr sig søgende fra hus til hus og noterer sig navnene på postkasserne. Han er iført shorts, og over skuldrene hænger en rygsæk.

Så får en af vejens beboere øje på ham fra sin garage. Hen over sommeren har der været historier i nyhederne om kriminelle bander, som tømmer huse i de dyre villakvarterer nord for København, mens folk er på ferie. Beboeren er blevet mistænksom og går ud og konfronterer den ubudne gæst – hvad laver han her?

Den mørklødede mand tøver et par sekunder og siger så, at han kommer fra filmselskabet Zentropa og har et filmmanuskript, han skal aflevere til Lars von Trier. Men han må have fået den forkerte adresse, for nu kan han ikke finde det rigtige hus.

Beboeren ånder lettet op. Det er rigtigt, Lars von Trier er flyttet for nylig. Han bor ikke her på vejen længere. Men hvis den unge mand har et kort, kan han vise ham, hvor han er flyttet hen?

Den unge mand hiver et Krak-kort op af rygsækken. Der, peger manden og sætter en finger på kortet. Von Triers hus ligger bare 10 minutters gang derfra.

Tragedien som fortælling

Året er 2002, og den unge mand i shorts er Samanou A. Sahlstrøm. Han er aktuel med sin første spillefilm, det poetiske drama ’I dine hænder’, der handler om det spirende venskab mellem den uhelbredeligt syge Niels (Peter Plaugborg) og hans sygeplejerske Maria (Lisa Carlehed), som sammen tager til Schweiz, for at Niels kan begå assisteret selvmord.

Maria sidder fast i sit eget liv og beslutter sig for at følge Niels ned til døden for at slippe væk fra sin ensomme tilværelse. På rejsen kommer de to tæt på hinanden, og selv om formålet er, at Niels skal dø, trænger livet sig mere og mere på i historien, som er en krydsning mellem et kammerspil, en roadmovie og en tragisk kærlighedshistorie.

Jeg har en forkærlighed for tragedien som fortælling; historier, der handler om de ting, der er større end én selv, og som man ikke kan vinde over

»Jeg har en forkærlighed for tragedien som fortælling; historier, der handler om de ting, der er større end én selv, og som man ikke kan vinde over. Jeg er anlagt på den måde, at det er det, som berører mig. Og jeg har et ønske om at røre folk«, siger Samanou Sahlstrøm, da Politiken møder ham på Vesterbro, hvor han bor med sin kone og to børn.

Fuld af løgn

Når den 33-årige instruktør taler, opstår der jævnlig små pauser, hvor han tænker sig om. Så kommer ordene, langsomt og velovervejet. Det er tydeligt, at han lægger vægt på at finde de rigtige formuleringer og helst ikke vil sige noget, der kan tolkes forkert. Men dengang, på villavejen i Lyngby, var han fuld af løgn. Han arbejdede ikke på Zentropa, og han havde ikke noget filmmanuskript, han skulle aflevere til Lars von Trier. Han var derimod i gang med at realisere en plan, som de fleste nok ville have frarådet ham at gennemføre. Og som han i dag ikke helt forstår, at hans 19-årige alter ego havde modet til at tro på ville lykkes.

LÆS OGSÅ

Da Samanou Sahlstrøm i 2011 tog afgang fra Den Danske Filmskole, var det med filmen ’Les Amours Perdues’, en fransksproget kærlighedstragedie optaget i Frankrig med stjerneskuespillerne Emmanuelle Béart og Denis Lavant. Et ambitiøst projekt, man var skeptisk over for på Filmskolen, men som Sahlstrøm holdt fast i – også selv om det ikke er almindeligt i Frankrig at bede store stjerner om at medvirke i filmskolefilm, og da slet ikke fra Danmark.

»Når jeg får en idé, er jeg god til at overbevise mig selv om, at det selvfølgelig er det rigtige at gøre. Jeg træffer hurtigt en beslutning, og så gør jeg det. Men når jeg så ser tilbage på det, kan jeg få ‘post-angst’ ved tanken om alle de ting, som kunne være gået galt«, siger Samanou Sahlstrøm.

Med mor i biffen

Han er søn af en algerisk far og en fransk mor og er vokset op i den lille franske by Saint-Claude tæt på grænsen til Schweiz. Siden han kom til verden i 1982, glædede hans mor sig til at kunne introducere sin søn for Spielbergs ’E.T’, der havde premiere samme år. Det var også film, de to fandt sammen om i Samanous teenageår, hvor den eneste acceptable ting at gøre med sin mor uden at virke kikset var at gå i biografen.

Som 18-årig flyttede han til London, hvor han mødte en dansk pige. De blev kærester, og han stiftede for første gang bekendtskab med Lars von Triers film, som han købte i den lokale videobiks. Det var 2001, og musicalen ’Dancer in the Dark’ med Björk i hovedrollen havde det foregående år modtaget hovedprisen i Cannes.

Men det var, da han så ’Idioterne’ for første gang, at Samanou Sahlstrøm for alvor blev benovet.

»Jeg kan huske, at jeg tænkte: Gud, kan man også lave film på den måde. Jeg havde aldrig set noget lignende. Den film havde en energi og et billedsprog, som ramte mig dybt«.

Lærte dansk med 'Riget'

Senere det år tog Samanou Sahlstrøm med kæresten til Danmark. På det tidspunkt vidste han, at han ville bruge sit liv på at lave film, og han vidste, at Zentropa havde en elevuddannelse, han ville ind på. Men da han 14 dage efter ankomsten til København mødte op i filmbyen i Hvidovre, fik han at vide, at han skulle komme tilbage, når han havde lært dansk.

De næste 9 måneder bestod Samanou Sahlstrøms liv af danskundervisning om dagen og arbejde som postsorterer hos Post Danmark om aftenen. Med jævne mellemrum lånte han von Triers tv-serie ’Riget’ i Blockbuster.

I begyndelsen forstod han ikke et ord og måtte slukke efter 5 minutter. Men i takt med at han forbedrede sit danske, kunne han forstå mere og mere. Samme metode brugte Sahlstrøm til at komme igennem von Triers dagbog, som blev skrevet under optagelserne til ’Idioterne’.

Inspirationen

En lørdag nat sidder Samanou Sahlstrøm i sin lejlighed i Nørre Farimagsgade og ser et fransk talkshow. En af gæsterne er skuespilleren og instruktøren Fabrice Luchini, der oprindelig er uddannet frisør.

Da Luchini bliver spurgt, hvordan han kom ind i den ellers svært tilgængelige filmbranche, fortæller han, at han opsøgte den mand, han beundrede mest, og bad ham om at give ham et job. Det var den franske nybølgeinstruktør Eric Rohmer, og Luchini beretter, hvordan han bankede på Rohmers dør og begyndte at citere Nietzsches ’Således talte Zarathustra’.

Herpå hentede Rohmer sin egen udgave af bogen og fortsatte, hvor Luchini slap. Og det blev begyndelsen på et livslangt venskab.

Eller sådan husker Samanou Sahlstrøm det i hvert fald. Siden har han haft lidt svært ved at få bekræftet, at det var det, Luchini fortalte.

»Jeg har måske bare hørt det, jeg ville«, siger han i dag. »Men det var det, jeg fik ud af det dengang«.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Med Krak-kort i Lyngby

Ligesom sin far har Samanou Sahlstrøm en tilbøjelighed til at drømme stort. Faren, der arbejdede på fabrik i mange år, fik først den idé at købe en kiosk. Så købte han en bygning, som skulle renoveres, så han kunne tjene på lejeindtægterne, som skulle bruges på at betale af på det lån, han havde taget for at købe kiosken og bygningen. Senere planlagde han at åbne en stor fabrik i hjemlandet Algeriet. Når han gik ind i et projekt, gjorde han det med hele sin opmærksomhed og troen på, at det nok skulle lykkes.

»Det gik selvfølgelig galt meget af tiden«, husker Sahlstrøm. Og selv om han var træt af det som barn, kan han i dag godt se det positive ved farens gåpåmod. Ligesom han kan se, at han har arvet det. Det har sat sig som en troldsplint i øjet på den nyudklækkede spillefilminstruktør og får ham til at gøre ting, som andre aldrig ville drømme om.

»Jeg kan godt lide at tænke, at selvfølgelig kan det lade sig gøre. Og hvis man glæder sig og tror på, at tingene lykkes, har man i det mindste haft det godt så længe«, siger han.

Det er den samme optimisme, der gør, at Samanou Sahlstrøm den augustdag for 13 år siden står med hjertet oppe i halsen på en villavej i Lyngby. Og lyver. Efter at have set interviewet med Fabrice Luchini beslutter han sig for at gøre den franske skuespiller kunsten efter. Han vil opsøge Lars von Trier og bede ham om et job.

Hans daværende kæreste prøver at tale ham fra det – sådan gør man ikke i Danmark, forsøger hun. Men Samanou Sahlstrøm er ikke sin fars søn for ingenting.

Von Trier i badeshorts

På det tidspunkt har han lånt von Triers dagbog for tredje gang. Det går op for ham, at det er en selvudstillende fortælling, hvor von Trier fortæller om sit liv og området, hvor han bor, går ture og ror i kajak. Der er også noget med en skov.

Samanou A. Sahlstrøm går systematisk til værks med et Krak-kort og begynder at notere de steder, von Trier beskriver i bogen. Da han når slutningen, har han indkredset et område, hvor han mener, filminstruktøren må bo.

»Det er svært ikke at lyde som en psykopat, når jeg fortæller det«, medgiver Sahlstrøm.

Inden han når at tænke for meget over det, pakker han en rygsæk med en flaske vand, von Triers dagbog og Krak-kortet. Så tager han toget til Lyngby.

Efter 10 minutters gang fra den hjælpsomme beboers hus, står Sahlstrøm foran Lars von Triers hus. Med dundrende hjerte går han op til hoveddøren og ringer på. Han har ikke forberedt, hvad han vil sige, andet end at han er kommet hele vejen fra Frankrig for at lave film. Og at hvis der er nogen, som kan give ham et job, så må det være von Trier. Adrenalinen bruser i kroppen. Så åbnes døren, og kort efter står Samanou Sahlstrøm ansigt til ansigt med sit idol. Von Trier står i røde badeshorts og bar mave. De giver hånd.

På dybt vand

10 dage senere starter Samanou Sahlstrøm som ’småtte’ på Zentropas elevuddannelse. Hurtigt bliver der brug for hans franskkundskaber i forbindelse med filmfestivalen i Cannes, og efter 10 måneder bliver han producerassistent for Sisse Graum Jørgensen og i den forbindelse personlig assistent for Lone Scherfig. I 2007 kommer han ind på Filmskolen.

Undervejs tager von Trier ham under sine vinger og bliver en form for mentor. Samanou Sahlstrøm beskriver den stormomsuste instruktør som et af de mest generøse mennesker, han kender, og siger, at han har lært »en million ting« af ham.

Og hele måden ’I dine hænder’ er optaget på, stammer fra det, Sahlstrøm har suget til sig, blandt andet da han fik lov at være med på optagelserne til gyseren ’Antichrist’.

»Den rummede alle de udfordringer, man kan komme ud for som instruktør. To store stjerner, optagelser med dyr, børn, pornomodeller, special effects, special makeup, studio location«, remser han op om von Triers kontroversielle værk fra 2009.

Men primært har Samanou Sahlstrøm lært, at man ikke behøver at have en scene, der fungerer i ét take fra start til slut. I stedet betragter han scenen som en samling af små, uventede øjeblikke, der kan sættes sammen undervejs.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Som når man går ud og køber ind og tager det med hjem, som man har lyst til. Når man så kommer hjem, ser man, hvad man har at arbejde med«.

For Samanou Sahlstrøm opstår de spændende øjeblikke under en filmoptagelse der, hvor man holder op med at prøve. Hvor man pludselig står i en situation, man ikke havde forudset hjemmefra.

»Hvor man kommer ud på dybt vand«.

Jeg ser ham for mig på von Triers dørtrin, da han tilføjer:

»Jeg har lært, at man skal værne om de øjeblikke og stole på, at der sker noget. Noget, man ikke selv kunne have skrevet«.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce