Broen. Copenhagen Film Fund har investeret penge i tredje sæson af den tv-serien 'Broen', der får premiere på DR til efteråret. Foto: Ola Kjelbye
Foto: Ola Kjelbye

Broen. Copenhagen Film Fund har investeret penge i tredje sæson af den tv-serien 'Broen', der får premiere på DR til efteråret. Foto: Ola Kjelbye

Film og tv

Københavns filmfond har held med at hente penge til hovedstaden

Nu vil fonden tredoble investeringerne – hvis de ellers kan få skatteyderne til at betale.

Film og tv

Gennem de sidste par år har flere kendte krimityper fra fiktionens verden flintret rundt i København på jagt efter sandheden.

Tag bare kriminalkommissær Tom Barnaby, der var forbi forrige år, eller den mystiske britiske udgave af mysterieknuseren Wallander, som snusede rundt i 2014 med et filmhold i ryggen. Eller alle dem fra tredje sæson af tv-serien ’Broen’, som kommer på tv til efteråret.

Alle tv-produktionerne – plus flere filmprojekter – er blevet lokket til den danske hovedstad med lovning om penge fra Copenhagen Film Fund, en mestendels offentligt betalt fond, hvis formål er at hente udenlandske filmproduktioner til hovedstaden. Ikke for kunstens skyld, men for pengenes, for teorien er, at det skulle være en god forretning for byen.

Vi hæfter os især ved, hvad de har fået ud af midlerne

På foranledning af fonden har konsulenthuset Copenhagen Economics gennemgået budgetter og regnskaber fra de produktioner, som Copenhagen Film Fund har investeret i, for at se på de økonomiske effekter.

»Og vi har opnået det, som vi har sat os for, nemlig at skabe jobs og beskæftigelse«, siger fondens direktør, Thomas Gammelgaard, om den rapport fra Copenhagen Economics, der udkommer i dag.

Fidusen ved en filmfond er, at den kun investerer i en film, hvis filmselskabet lover at bruge mindst to en halv gange så mange penge i København, som de har fået, og ifølge rapporten er det lykkedes ganske godt.

For de 24 millioner kroner, som fonden indtil nu har investeret, har filmselskaber tilført den danske økonomi 94 millioner kroner – ved at betale danske filmarbejdere, hoteller, cateringfirmaer og lignende.

Det svarer til, at hver investeret krone bliver til 3,2 kroner. Og hvis man medregner den økonomiske effekt, når f.eks. filmmedarbejderen bruger sin løn, kravler tallet op på 5,8 kroner.

»Vi hæfter os især ved, hvad de har fået ud af midlerne«, siger Martin H. Thelle, direktør i Copenhagen Economics.

»Fonden er rullet i gang, og vi kan se, at de tiltrækker produktioner, der sandsynligvis ikke ville være kommet til Danmark uden dem. Nu kommer næste træk, nemlig at udvikle potentialet«.

Der er rigtig mange regionale fonde i Europa, og alle vil have internationale produktioner til deres egn

Ib Bondebjerg, professor ved Film og Medievidenskab på Københavns Universitet, giver fonden karakteren »bestået med pil opad« efter at have læst rapporten.

»Det ser godt ud, men det er svært at vurdere effekten med de små midler, de har«, siger han.

»Der er rigtig mange regionale fonde i Europa, og alle vil have internationale produktioner til deres egn. Alene i Øresundsregionen er der stærk konkurrence«, siger han.

Derfor er det fondens plan at skrabe endnu flere penge sammen, når den ved årsskiftet går ind i en ny periode. Det har de tidligere haft store problemer med.

En hård fødsel

Det begyndt ellers godt i 2011, hvor Københavns Kommune vedtog at give 20 millioner kroner, som fonden kunne bruge over tre år. Kravet var blot, at de skulle hente samme beløb ind fra regionen, omegnskommuner og staten – og det gik egentlig også meget fint. Altså lige indtil staten endeligt afviste at hoste op med de sidste 5 millioner, der manglede i regnestykket:

»Denne her filmfond bliver ikke til noget, hvis ikke vi kommer op på 40 millioner kroner«, sagde Københavns daværende kulturborgmester, Pia Allerslev (V), i maj 2012 med den begrundelse, at »35 millioner kroner er for tyndt et grundlag«.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Fem måneder senere blev filmfonden vedtaget. Med 35 millioner kroner som grundlag over tre år. »Ikke så flot og pompøst, som vi havde regnet med«, sagde Socialdemokraternes kulturordfører, Simon Strange, dengang.

Og nu nærmer fonden sig sin treårs fødselsdag og skal igen på pengejagt. Denne gang går de efter en større pose guld.

»Vi skal op på 35 millioner kroner om året, hvis vi skal gøre det for alvor og være i dialog med de større europæiske studier og independentproducenterne i USA«, siger Thomas Gammeltoft.

»Når vi giver 5-7 millioner til en film, kommer der forholdsvis meget tilbage igen. De mange penge ligger i produktionen, for det er dyrt for filmmagerne at flytte rundt fra by til by, og derfor skal vi lokke dem til os i længere tid«.

Københavns Kommune har indtil videre givet et tilsagn om at give 6,9 millioner kroner til fondens arbejde i 2016, og fonden har sendt ansøgninger ud til alle investorer. Fonden håber at få Københavns Kommune og Region Hovedstaden til at give langt størstedelen af pengene, hvilket vil kræve særbevillinger.

»Hvis vi går uændret videre, bliver det ikke til noget. Vi bliver nødt til at tage det på næste skridt«, siger Thomas Gammeltoft.

De mange penge ligger i produktionen, for det er dyrt for filmmagerne at flytte rundt fra by til by, og derfor skal vi lokke dem til os i længere tid

Lykkes det, vil Copenhagen Film Fund blive landets største filmfond, men langtfra den eneste. For både fonden FilmFyn og Den Vestdanske Filmpulje forsøger på samme vis at skabe regional vækst ved at lokke filmproduktioner til. Alligevel ser de to gamle filmfonde ikke den københavnske som en trussel.

»FilmFyn og Den Vestdanske Filmpulje går efter danske og skandinaviske produktioner. Derfor adskiller vi os en hel del fra København, der alene søger de internationale«, fortælle Karsten Holst, der er leder af Den Vestdanske Filmpulje med base i Aarhus. Derfor samarbejder de i stedet så meget som muligt.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Vi er klart kolleger – men der er forskel i fokus og tænkning bag fondene. For vi (FilmFyn, red.) er også en del af en kulturel mangfoldighedstænkning, samtidig med at vi lægger vægt på arbejdspladserne«, siger direktør Bo Damgaard.

»Vi kan noget andet her, end de kan i København – med andre locations og andet at byde på, men vi skal kæmpe for at få de kræfter, vi har i spil, for trenden går mod de store byer«.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce