Forlægget. Nicholas Boukhriefs film 'Made in France' tager afsæt i den virkelig historie om den unge indvandrer Khaled Kelkal. Foto fra filmen.

Forlægget. Nicholas Boukhriefs film 'Made in France' tager afsæt i den virkelig historie om den unge indvandrer Khaled Kelkal. Foto fra filmen.

Film og tv

Frygt for terror tvinger film af plakaten

Franske biografejere, der nægter at vise film om franske terrorister, er nyt eksempel på selvcensur.

Film og tv

Plakaten til filmen ’Made in France’ melder klart ud om handlingen i filmen. Den viser et Eiffeltårn i baggrunden og to Kalasjnikov maskinpistoler i forgrunden. Temaet er terrorisme i Paris, og det gør ondt og skaber angst efter attentaterne 13. november sidste år og markeringerne af årsdagen for attentatet på Charlie Hebdo og gidseltagningen i det jødiske supermarked 7. og 9. januar.

Derfor er instruktøren Nicolas Boukhriefs film ’Made in France’ i sidste øjeblik blevet taget af plakaten i en række biografer.

Den var senest programmeret til premiere onsdag 20. januar, men blev aflyst. En række biografejere nægtede at vise filmen af frygt for uro og repressalier fra islamistiske kredse, og distributøren har besluttet at opgive biograferne. Derfor er det nu besluttet, at filmen i stedet kommer ud via video og video on demand på forskellige kanaler i morgen fredag.

Instruktøren Nicolas Boukhrief accepterer situationen. »Jeg forstår deres bekymringer«, siger han til avisen Le Monde.

Instruktøren af en anden film med ’hjemmegroet terrorisme’ har derimod insisteret på at få sin film ’Les Cowboys’ vist i biograferne.

»Vi kan ikke lade Islamisk Stat beslutte, hvornår en film må blive vist i Frankrig«, sagde Thomas Bidegain på et pressemøde i december efter beslutningen om trods terrorfrygten at vise filmen i biograferne.

Attentater kom imellem

Den franskarabiske instruktør Nicolas Boukhriefs film har været lang tid undervejs, og premieren er blevet udsat flere gange. Den skulle oprindelig have fundet sted 3. november sidste år. Men da en række ’store’ film kom på lærrederne samme dag, besluttede distributøren at udsætte premieren til 18. november.

Der kommer et tidspunkt, hvor vi kan vise filmen, men vi må have lagt traumerne og sorgen bag os

I mellemtiden fandt attentaterne i Paris med 130 dødsofre sted. Distributøren vurderede, at det både var usmageligt og urealistisk at vise en bloddryppende film om terror på Champs-Élysées kun 5 dage efter tragedien.

»Der kommer et tidspunkt, hvor vi kan vise filmen, men vi må have lagt traumerne og sorgen bag os«, sagde instruktøren til avisen Le Monde.

Den nye dato hed 20. januar, men så reagerede biografejerne, som frygtede uro og hærværk i og uden for biograferne. Det eneste alternativ var at vise filmen i de såkaldte art cinemas, men de tiltrækker ikke det brede publikum, Nicolas Boukhrief havde i sigte.

Fortabt ungdom

For ham var det vigtigt også at kunne vise filmen i indvandrerkvarterer i Paris, i forstæderne og i de store provinsbyer. Filmen tager sin begyndelse i 1995, da den unge indvandrer Khaled Kelkal blev dræbt i en skudveksling med politiet i september 1995.

Han var mistænkt for deltagelse i flere aktioner, herunder attentatet mod forstadsbanen RER B på stationen Saint-Michel, som krævede flere dødsofre.

Khaled Kelkal blev hurtigt en myte og en helt for en del af indvandrerungdommen i byerne omkring Lyon med en stor indvandrerbefolkning. Kelkal var i flere uger på flugt fra politiet, og ifølge mange unge døde han som ’martyr’.

Han arbejdede sandsynligvis for en terrororganisation, som var det algeriske islamistparti FIS’ væbnede arm under borgerkrigen i Algeriet i 1990’erne.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Han var også – som terroristerne fra januar og november sidste år – en småkriminel, som aldrig var blevet en del af det franske samfund. »Det er den klassiske løbebane med en far, der som regel er væk, og lidt kriminalitet. Fyren er isoleret, en taber. Det er portrættet af en person, som ikke er integreret, og som ender med at blive totalt radikaliseret«, sagde Nicolas Boukhrief for nylig til Le Monde.

Han har selv flere gange fortalt, hvordan han selv, som kommer fra en velintegreret indvandrerfamilie, ofte har været udsat for diskrimination og skældsord som ’beskidte araber’. Han undskylder ikke terroristerne, men han forsøger at forklare, hvad der er gået galt i deres liv – og i det samfund, som omgiver dem.

Nicolas Boukhrief besluttede at lave filmen om Khaled Kelkal i 2012, da terroristen og franskmanden Mohamed Merah myrdede tre soldater samt en lærer og tre børn i en jødisk skole i Toulouse. Han vidste, at temaet var kontroversielt, og at filmen ville støde på modstand.

Nej til islamistpres

De samme overvejelser gjorde instruktøren Thomas Bidegain sig, da han i 2011 tog fat på filmen ’Les Cowboys’, hvor temaet er en fransk far, som i årene 1994-2011 leder efter sin datter, som er draget i hellig krig sammen med sin muslimske ven.

Temaet for Bidegains film, som blev vist i forbindelse med Cannes-festivalen sidste år, er brændende aktuelt, og spørgsmålet om det opportune i at vise filmen blev rejst i flere medier. Men Thomas Bidegain gav sig ikke, og for ham er det afgørende, at filmkunsten aldrig lukker øjnene for virkeligheden, men forsøger at beskrive den uanset trusler og risici.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce