Gyser. Zombie-gyseren med Troels Lyby og Mille Dinesen i hovedrollerne har premiere i morgen, men bliver kun vist i fire biografer
Foto: Christian Geisnæs

Gyser. Zombie-gyseren med Troels Lyby og Mille Dinesen i hovedrollerne har premiere i morgen, men bliver kun vist i fire biografer

Film og tv

Den »bedste danske gyser siden 'Nattevagten'« vises kun i fire biografer

14 dage efter biografpremieren vil 'Sorgenfri' kunne ses hjemme på tv-skærmen.

Film og tv

Politikens anmelder kalder ’Sorgenfri’ den bedste danske gyserfilm siden Ole Bornedals ’Nattevagten’, som havde premiere for mere end 20 år siden.

»Gyserfilm er bedst, når de sigter mod mere end chok og gru. Når de også forbinder uhyggen med et drama eller kradser som kritik af deres samtid. Det gør ’Sorgenfri’. Den udstiller et dansk velfærdssamfund, hvor vi dyrker økologisk livsstil, men fornægter døden som en del af pakken«, siger anmelder Joakim Grundahl.

’Nattevagten’ gik sin sejrsgang i danske biografer med mere end 450.000 solgte billetter.

Det kommer ikke til at ske for ’Sorgenfri’, selv om Det Danske Filminstitut har skudt 9,2 millioner støttekroner i filmen.

Zombie-gyseren med Troels Lyby og Mille Dinesen i hovedrollerne har premiere i morgen, men bliver kun vist i fire biografer – i København, Lyngby, Odense og Aarhus. Og allerede i løbet af 14 dage vil filmen være tilgængelig som ’pay per view’ hos TDC’s Blockbuster og formentlig være taget af biografplakaten igen.

Den skæbne overgår kun film, som distributøren og biograferne ikke tror kan sælge billetter. Normalt må film først komme ud på andre platforme som pay per view fire måneder efter biografpremieren for ikke at genere biografsalget, hvor film normalt indtjener langt de fleste penge.

På Det Danske Filminstitut siger vicedirektør Claus Ladegaard, at man oprindelig gik ud fra, at ’Sorgenfri’ skulle ud i normal biografdistribution.

Men Filminstituttet er enige med producer Meta Louise Foldager og distributøren SF-Film om, at det er er bedst for ’Sorgenfri’ at få en slags ’eventvisning’ i få biografer og så ellers komme ud på andre platforme meget hurtigere end normalt.

»Det vil vi komme til at se mere af de kommende år. Der vil blive langt større forskel på, hvordan film bliver lanceret. Nogle vil selvfølgelig fortsat komme stort ud i biograferne, men film, som er mindre mainstream, vil formentlig have premiere i færre biografer og på andre platforme næsten samtidig. Film vil blive lanceret meget mere individuelt«, siger Claus Ladegaard.

Foto: SF Film

Gysere har det svært

Hos distributøren SF-Film siger Sune Lind Thomsen, at ’Sorgenfri’ skal ud hos Blockbuster så hurtigt, fordi SF-Film tror, den sælger bedre digitalt end på det store lærred.

Og noget kunne tyde på, at ægte gyserfilm har det svært. Gyseren ’Når dyrene drømmer’ var udtaget til sidekonkurrencen i Cannes i 2014 og fik fine anmeldelser i de danske aviser, men blev kun set af 3.500 i biografen.

SF-Film tror, at ’Sorgenfri’ får et meget bedre liv hjemme i publikums stuer end i biograferne.

»Vi ved, at der er et stort publikum til gysere, når folk sidder og putter sig sammen derhjemme«, siger Sune Lind Thomsen.

Jeg synes, gysere skal ses i biografen, for 90 procent af oplevelsen er lyden. Der er sindssygt fed lyd på den her film

Hvorfor har I investeret i en film, der kun kommer op i fire biografer?

»Vi vil gerne støtte op om at lave så mange forskellige film som muligt for at imødegå debatten om, at dansk film altid er det samme. Så vi valgte at støtte, selv om vi godt ved, at gyserfilm ikke er særlig besøgt i biografen«.

Har I fra starten vurderet, at her var tale om en film, som kun skulle ud i meget få biografer?

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Nej, vi tænkte ikke, at den skulle så smalt ud. Det er først, efter at vi har set, hvor rendyrket en splatterfilm den er. Det var svært på forhånd at vide, om den ville være mere drama-agtig og dermed appellere til flere«, siger Sune Lind Thomsen.

’Sorgenfri’ er instruktøren Bo Mikkelsens første spillefilm, og selv om han ikke vil kalde sig »skuffet« over dens skæbne, så er han alligevel ærgerlig over, at der bliver satset mere på digitale platforme end biografen.

»Jeg synes, gysere skal ses i biografen, for 90 procent af oplevelsen er lyden. Der er sindssygt fed lyd på den her film, og det er altså ikke det samme at se den på en iPad med en skrattende, dårlig højttaler«, siger han.

»Men skuffet? Nej. Jeg synes jo, det er fantastisk, at jeg har lavet en spillefilm, og at jeg har fået lov at lave noget så langt ude som en zombie-film. Den er solgt til en masse lande, og den har banet vejen for mig i udlandet«.

Bo Mikkelsen forhandler i øjeblikket med et amerikansk filmselskab om en ny gyserfilm.

Joakim Grundahls anmeldelse af ’Sorgenfri’ vil blive bragt på politiken.dk.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce