Den norske ungdomsserie 'Skam' er blevet en kæmpe succes på nettet - selv om serien næsten ikke er blevet markedført. Nu er tredje sæson på vej. Kilde: NRK

Film og tv

Alle forelsker sig i Noora i sæson 2 i 'Skam'

Noora er drittsmuk, dritt-tjekket og dritt-sårbar. Faktisk er alle skuespillere i den norske ungdomsserie 'Skam' både vildt troværdige og helt tæt på den hormon- og bumseverden, de spiller.

Film og tv

Hvor gik Nora hen, da hun gik ud – i og af Henriks Ibsens ’Et Dukkehjem’? Nora trådte ud i verden som selvstændig kvinde, frigjort, uafhængig af patriarkatet, men hvor gik hun hen?

I 2016 i ’Skam’ starter hun på et overklassegymnasium i Oslo som kosmopolitisk, tjekket, politisk korrekt og kæk charmør. Hun har fået et ekstra ’o’ i sit navn nu, Noora, og er spillet opslugende af karismatiske Josefine Frida Pettersen. Noora vil ikke dømme andre mennesker, hun har hængt en læresætning op om det på sin væg i sit kollektiv, hvor hun fnyser over, at nogen har spist hendes grovpastaskruer. Noora tager læbestift på i skole hver dag, ikke for mændenes, men for sin egen skyld, siger hun. Men Noora får ikke taget læbestift på, når hun er i sommerhus med sine ’russebuss’-veninder.

Og Noora kan se lige lukt igennem en ’player’ som rich kid William. Han lægger ubehøvlet selvsikkert an på hende, selv om han har såret hendes veninde, og hun bruger sin ’herskerteknik’ kalder hun det, for at få ham på afstand – men i virkeligheden for at få ham. Hun ignorerer så længe som muligt, at det jo er det, hun faktisk gør. For pludselig er det skred dér sket: Man gør noget med én intention, tænker man, men faktisk er man motiveret af en helt anden. Principper er ikke følelser. Uanset hvor man går hen. Fy fa’en.

LÆS ANMELDELSE AF SÆSON 1:

Drittsmuk hovedperson

Alle, der er forelsket i Julie Andems mesterværk ’Skam’, der får mig til at omfavne det norske sprog som en krampagtig groupie og genacceptere al teenagespleen, er også forelsket i, i hvert fald bjergtaget af, anden sæsons hovedperson. Det er ikke bare, fordi Noora er drittsmuk, dritt-tjekket, sød, når hun skal være det, klog og mere karismatisk end ordinære Eva fra ’sesong 1’.

Det er, fordi Nooras sårbarhed er, at hendes korrekthed og forestilling om moral og selvstændighed smuldrer i en faktisk verden og foran en drittsekk af en fyr, der ikke opfører sig, som hun gerne ville have det. Men hun vil gerne have ham. Det gør hende ikke dobbeltmoralsk, men dobbeltmenneskelig.

Det gør, at en af tv-historiens mest lammende romantiske scener for mig er den, hvor Noora helt skyldfrit (?) er endt hjemme hos William efter en fest og sidder og klimprer på hans guitar og gør nar ad de corny scoresange, hun forestiller sig ham synge. Og så slår hun pludselig om i en inderlig barsangerinde-version af Extremes ’More Than Words’.

Den sang er vist egentlig en fiks ballade om at klynke sig til fisse (giv mig mere end ord, baby!), men i Nooras mund bliver den en inderlig, forvirret følelse på et ustemt strengeinstrument – og så sårbart og intenst et øjeblik, at man, vi og William, nærmest ikke kan tåle det.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Evig forskydning af intentioner

’Skam’ taler med hidtil uset oprigtighed fra et sted, der ikke udredes med didaktiske taler og forklaringer, men hvor sammenhold og forsøget på at være der for hinanden spiller en rolle. Når Noora proklamerer, at hun bryder sig ’veldig’ om flygtningekrisen, men ikke kan overskue, at roomie Eskild er ved at give hendes tøj væk til syrere (for at score en sød syrisk fyr), så er det et eksempel på seriens evige cirkulation af forskudte intentioner, hvor ingen har rigtig ret, og alle udstiller egne og andres svage punkter.

Seriens skuespillere er både vildt troværdige, helt tætte på den hormon- og bumseverden, de spiller. Men de ved også godt, at de også er karikaturer. Lige så selvalvorlige de er, lige så selvironiske er de, og Julie Andem skruer op og ned, så ’Skam’ bliver én lang beruselse af inderlighed, pastiche, übercoolness og nedpilning af den coolness. Især Vilde (Ulrikke Falck) kan rumme hysterisk parodi på sin selvudslettende hang til mænds bekræftelse, samtidig med at hendes store, søgende øjne gør ondt helt ind i sjælen. Når hun beundrer sin overlegne veninde Noora, er det med begge disse blikke: Det blik, der labber Nooras selvsikkerhed i sig, og det blik, der altid vil være forvirret over, hvor Noora vil hen med sin skrøbelige skråsikkerhed. Så klogt konstrueret en ungdomsserie har jeg aldrig elsket før.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce