At en far endelig træder i karakter som forælder, når apokalypsen nærmer sig, er set før i en horrorfilm. At det virkelig er rørende, som i forholdet mellem Seok Woo og hans datter Su-an, er sjældent.
Foto: Next Entertainment World

At en far endelig træder i karakter som forælder, når apokalypsen nærmer sig, er set før i en horrorfilm. At det virkelig er rørende, som i forholdet mellem Seok Woo og hans datter Su-an, er sjældent.

Sydkoreansk sensation er en mesterlig zombiefilm

På flugt fra zombier gennem snævre togkupéer. 'Train to Busan' er som et fåtal af gysere både spændende, original og helt vildt uhyggelig.

Film og tv
FOR ABONNENTER

»Løb allesammen!«.

Sådan skriger en togsteward til passagererne, da en sværm af zombier begynder at æde sig frem fra de bagerste vogne i rasende fart. Det er ikke ligefrem eksemplarisk panikhåndtering i de trange kabiner. Men det er typisk for en funktionær, hvis manglende evne til at handle ansvarligt bliver blotlagt, i det øjeblik systemet kollapser. Ifølge den sydkoreanske instruktør Sang-ho Yeon i hvert fald. Han har tidligere vendt vrangen ud af hjemlandets institutioner i animationsfilm som ’The King of Pigs’ og ’The Fake’ for at udstille uligheden, elendigheden og håbløsheden i ’Hell Joseon’, som befolkningen er begyndt at kalde landet, hvor det økonomiske mirakel med import af demokrati og eksport af hightech er blevet afløst af høj arbejdsløshed og udbredt fattigdom.

Og med animationen ’Seoul Station’ greb han sidste år, som mange andre systemkritiske instruktører, til zombiegenren for at sætte problematikken på spidsen. ’Seoul Station’ var en rå apokalyptisk fortælling om næstekærlighedens fallit i mødet med en zombieepidemi, der breder sig blandt hjemløse på en undergrundsstation og ud i resten af samfundet, fordi alle kigger væk, når posemanden growler.

Yeon fortsætteri samme spor i sin første ikkeanimerede spillefilm, ’Train to Busan’, der har slået alle biografrekorder i hjemlandet. Da stewarden pisker op i panikken i højhastighedstoget til Busan, suspenderes den civile kontrakt blandt passagererne, og scenen er sat til noget, der ligner et socialt eksperiment. Hvilken strategi er den rigtige? Hvem kan få os levende ud? Eller frem til storbyen Busan, der efter sigende har holdt stand mod den epidemi, som blev sat i gang af et udslip på en kemikaliefabrik.

Hov...

Vi har gjort det nemt for dig at blive abonnent. Få en måned med fuld adgang til Politiken for kun 1 kr.

PRØV NU

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

    Fanget i Mosul

    Piger, der leger tagfat på gaden, selv om en granat kan ramme hvert et øjeblik.

    Et nygift par, der passerer en smadret bro, mens mænd i uniformer skyder på hinanden hen over floden.

    Politikens Bo Søndergaard og fotograf Jan Grarup har i en uge været i den irakiske by Mosul, hvor Islamisk Stat hver dag dræber mennesker, der bare forsøger at leve.

    Dyk ned i fortællingen og billederne fra Mosul.

Annonce