’Tordenskjold & Kold' var en af de mange danske film i 2016, som publikum svigtede. Kun lidt over 7.000 så filmen i biografen.
Foto: Jiri Hanzl

’Tordenskjold & Kold' var en af de mange danske film i 2016, som publikum svigtede. Kun lidt over 7.000 så filmen i biografen.

Film og tv

Filmformand om kritik: »Så spækket med fejl og manipulationer, at det overgår Donald Trump på Twitter«

Zentropa og Danske Biografer beskylder Filminstituttet for at køre dansk film ud over afgrunden. Filminstituttet kalder beskyldningen »visionsløs tilsvining«.

Film og tv

To garvede kæmper i dansk film går i dagens Kronik til frontalangreb på Det Danske Filminstitut.

Her skriver Peter Aalbæk Jensen, tidligere direktør for filmselskabet Zentropa, og biografernes formand, Kim Pedersen, at dansk film »er i opløsning«, og at det Danske Filminstitut er ved at lade dansk film »befragte sig ud over afgrunden«.

De beskylder ledelsen på Filminstituttet for at have »opgivet ævred« og for ikke at have en ny fremadrettet vision for dansk film.

Filminstituttets direktør, Henrik Bo Nielsen, afviser beskyldningerne:

»Kroniken er så spækket med fejl og manipulationer, at det overgår Donald Trump på Twitter. Det er ærgerligt og udsigtsløst, at to af dansk films gamle mænd bruger Kroniken på en fuldstændig visionsløs tilsvining af instituttet og de mennesker, der har lavet film i 2016«.

Publikumsfiaskoer

Afsættet for den voldsomme kritik fra Peter Aalbæk Jensen og Kim Pedersen er det magre biograffilmår 2016, hvor den ene publikumsfiasko afløste den anden.

I 2016 ramte dansk spillefilm bunden og kunne »notere sig et af de dårligste samlede resultater af samtlige EU-lande«, skriver de. Ligesom de fremhæver, at der for første gang nogensinde ikke var en dansk børnefilm i efterårsferien.

De sidste 10 år har Filminstituttet alene vedligeholdt dansk film. Der har ikke været antydningen af en ny, stærk fremadrettet vision

Peter Aalbæk og Kim Pedersen mener, at dansk film »styrtbløder på grund af generel talentflugt«, og fremhæver en lang række danske instruktører, der nu har valgt at arbejde i udlandet – Nikolaj Arcel, Mikkel Nørgaard, Nicolas Winding Refn, Per Fly, Susanne Bier, Ole Christian Madsen og Lone Scherfig.

Peter Aalbæk og Kim Pedersen beskylder Filminstituttet for at »vende ryggen til alle de tunge udfordringer« i dansk film og i stedet bruge kræfterne på at diskutere ligestilling og mangfoldighed.

Og de kritiserer instituttets støttesystem for at være en bureaukratisk og uigennemskuelig jungle befolket af talentløse filmkonsulenter og medarbejdere.

»Filmkonsulentjobbet har jo udviklet sig til holdeplads for filminstruktører, som ikke har fået indfriet forventningerne til karrieren«, skriver de og konkluderer, at »folk uden egen succes« i stor stil forvalter statens penge. Det dur ikke, mener Peter Aalbæk Jensen og Kim Pedersen, der også kritiserer, at der er for mange direktører på Filminstituttet.

De foreslår, at man stort set afskaffer det hele og ansætter 5 filmproducere, der i dialog med branchen kan udvikle dansk film. De 5 producere skal så have til opgave at levere et bestemt antal kommercielle film, arthouse-film, kort- og dokumentarfilm.

De foreslår også, at filmproducenter fremover skal slippe for at betale støttepenge tilbage til instituttet, når de en gang imellem har en større filmsucces. For så har de mulighed for at placere overskuddet i nye film. Ligesom de mener, at DR gerne må udvikle tv-serier, men skal tvinges til at lægge selve produktionen af dem ud til den private filmbranche.

Den krasse kritik preller fuldstændig af på Filminstituttets direktør, Henrik Bo Nielsen.

»Læg jeres ideer frem, kom med nogle forslag i stedet for gold kritik, der mest er et opkog af den ansøgning, Peter Aalbæk offentliggjorde i Ekstra Bladet, da han søgte, men ikke fik mit job, for halvandet år siden«, siger han.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Henrik Bo Nielsen mener, at forslaget om at ansætte 5 statsansatte producere og ideen om, at instituttet skulle sikre, at der var en børnefilm i biograferne i efterårsferien, giver mindelser om tidligere tider i Øst- og Centraleuropa.

»Vores opgave er at være en kunst- og kulturstøtteinstitution, som støtter det bedste af det, andre skaber. Det er ikke os, der afgør, om der kommer mange forslag ind om at lave børne- og familiefilm, eller om der kommer mange forslag om krimier og komedier«, siger han.

Henrik Bo Nielsen synes, at beklagelsen over, at mange danske filminstruktører er blevet så dygtige, at udlandet vil bruge dem, er noget klynk.

»Mange fodbold- og tennistrænere har prøvet det samme. Og i udlandet får de jo meget større honorarer og filmbudgetter end herhjemme. Derfor er vi mere optaget af, hvad vi kan gøre for, at de med mellemrum også vil lave film i Danmark«, siger han og fremhæver, at der er danskproducerede film på vej fra så vel Per Flys som Lone Scherfigs hånd.

»Nedrig fornærmelse«

Henrik Bo Nielsen afviser også kritikken af Filminstituttet for at være for bureaukratisk og have alt for mange direktører. Der er kun en indgang, når man ansøger om støtte, siger han og fremhæver samtidig, at antallet af direktører i 2015 blev skåret ned fra 5 til 3, og at ledergruppen blev skåret ned fra 22 til 14 samme år.

Og Henrik Bo Nielsen kalder det en »nedrig fornærmelse« at betegne filmkonsulentjobbet som holdeplads for filminstruktører, der ikke har fået indfriet forventningerne.

»I lyset af, at Kim Pedersen som medlem af Rådet for Spillefilm personligt har være med til at ansætte dem alle, begynder ordet illoyal ikke at dække«, siger han.

Det er Rådet for Spillefilm, der indstiller kandidater til jobbet som filmkonsulent, og så er det bestyrelsen for Filminstituttet, der ansætter.

Henrik Bo Nielsen er helt enig i, at dansk film står over for store udfordringer. Ligesom han er enig i, at 2016 var et dårligt år for dansk film. Men selv om en andel på 21 procent af biografbilletterne efter danske forhold er skidt, er det alligevel i den øverste tredjedel blandt EU-landene og ikke helt i bund, som Peter Aalbæk og Kim Pedersen påstår, siger han.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Udfordringerne for dansk film handler om, hvordan vi fornyer fortællingerne, hvordan vi fornyer forretningsmodellerne, og hvordan vi fornyer borgernes engagement i filmene. Men det er ikke nogen løsning at få statsproduktioner eller statsproducere, som de reelt foreslår«, siger han.

Og det er heller ikke Filminstituttet opgave at komme med en samlet vision for filmbranchen, mener Henrik Bo Nielsen:

»Det er ikke statens opgave«.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce