Foto: Angel.

Foto: Angel.

Film og tv

Portrætfilm om David Lynch viser ham som maler, men udelader alt det bedste om instruktøren

'David Lynch - The Art of Life' er en gennemsnitlig film om en maler.

Film og tv
FOR ABONNENTER

»Something was bad wrong with her«, siger David Lynch og ryster på sit store kæmmede hoved. Udsagnet er typisk. Denne helt jordbundne stemme fra Midtvesten, der taler om de særeste ting, som var de sovs og kartofler. Engang så han som dreng i det stille idylliske villakvarter, en nøgen kvinde komme gående. Fortumlet, muligvis gennembanket. Det er det eneste, han kan huske. At hun var nøgen, og at der var noget helt galt med hende. Billedet af hende satte siden fantasien i sving. Uglerne har aldrig siden bare været, hvad de giver sig ud for at være.

Det er den slags beskrivelser af formative øjeblikke, som gør den ellers meget traditionelle portrætfilm ’David Lynch – The Art Life’ interessant. Da jeg i sin tid tilfældigt faldt over en udstilling med David Lynch-malerier på et galleri i Rue Jacob i Paris, gik jeg ud fra, at maleriet var en nebengesjæft for den berømte filminstruktør.

Men det startede med maleriet, og det ser også ud til at skulle slutte med maleriet. Det er maleriet, der opsluger ham i disse år, og det vil den nye ’Twin Peaks’ tv-serie næppe kunne ændre på. Ikke at ’The Art Life’ kommer med højtravende proklamationer desangående. Det ville ligne Lynch dårligt. Man har vel begge ben solidt plantet på jorden, selv om jorden også under en strålende californisk sol kribler og krabler med mørkt liv og råddenskab.

Filmen portrætterer maleren David Lynch. Vi ser ham i aktion, og det er et portræt af tekstur og motiv, som i sig selv er værd at se på. På lydsiden fortæller han. Om barndommen og de unge år. Om at være en glad dreng, blive utilpasset som teenager og finde sig selv som kunstner. Om hans kamp med det genstridige maleri og kunstens stivnakkede autoriteter. Om at opdage det levende maleri som et potentiale for filmkunst. De eksperimenterende kortfilm som fusionerede film og billedkunst lavede han dengang – og laver han stadig.

Tid til at investere i din kulturelle kapital?

Prøv Danmarks førende kulturavis med dagligt kulturtillæg i en måned for 1 kr.

Kom i gang med det samme

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce