Tv-serien 'House of Cards', som Netflix selv producerede, var en af årsagerne til at danskerne for alvor fik øjnene op for Netflix, da tjenesten åbnede i Danmark i 2012. Femte sæson af 'House of Cards' med Kevin Spacey og Robin Wright som Frank og Carrie Underwood forventes at få premiere på Netflix30. maj.
Foto: Nathaniel E. Bell/AP

Tv-serien 'House of Cards', som Netflix selv producerede, var en af årsagerne til at danskerne for alvor fik øjnene op for Netflix, da tjenesten åbnede i Danmark i 2012. Femte sæson af 'House of Cards' med Kevin Spacey og Robin Wright som Frank og Carrie Underwood forventes at få premiere på Netflix30. maj.

100 millioner brugere på verdensplan: Derfor er Netflix så god til at få dig til at se med

De begyndte med at udleje dvd’er, så viste de gamle film og tv-serier, nu er der gang i 90 nye produktioner alene i Europa. Netflix, der i denne uge runder 100 millioner brugere på verdensplan, har for altid ændret vores tv-forbrug og har gode muligheder for at fortsætte væksten, vurderer ekspert, der kalder Netflix for tv-verdenens svar på Google.

Indtil for få år siden var Netflix et tv-fatamorgana lidt i samme stil, som amerikanernes adgang til snesevis af tv-stationer var i 1970’ernes Danmark. Nærmest for godt til at være sandt. Og noget, du ikke kunne få.

Men i 2012 begyndte Netflix for alvor at indtage Europa, og i det sene efterår 2012 kom den amerikanske streamingtjeneste til Danmark med tusindvis af film og tv-serier i bagagen.

Med Netflix fik folk for alvor lov til at bestemme, om de ville se alle 13 afsnit af en tv-serie uden afbrydelse, dele den op over flere dage, uger eller måneder. Fuldstændig som med en roman. De blev deres egne programredaktører.

Dengang havde tjenesten omkring 30 millioner abonnenter, primært i USA, hvor det tidligere dvd-udlejningsselskab havde haft bragende succes med at omdanne sig til digital frontløber inden for film- og tv-distribution.

Dyr succes

Nu er Netflix i gang med at indtage hele verden og har meddelt, at de forventer at runde en af de helt store milepæle, 100 millioner abonnenter, i løbet af denne uge. I dag er Netflix til stede i 190 lande og har næsten lige så mange abonnenter uden for USA som i tjenestens hjemland.

Netflix er en megasucces, der bliver ved med at skovle nye brugere ind. Men succesen er dyr. Og Netflix tjener ikke ret mange penge på sin succes.

Det kan måske bedst illustreres ved at sammenligne Netflix og den amerikanske konkurrent HBO. I 2014 voksede Netflix langt, langt hurtigere end HBO. Netflix havde en større omsætning end HBO allerede i 2014, men HBO havde et overskud på ikke mindre end 32 procent, mens overskuddet hos Netflix var på blot 3 procent, viser en analyse, som RedefMedia har lavet.

Sidste år var omsætningen hos Netflix steget til 8,8 millioner dollars – 61 milliarder kroner – men overskuddet var faktisk mindre end i 2014. 186,7 millioner dollars eller 1,3 milliarder kroner lød det på. Det svarer til et overskud på kun 2 procent.

Løber de tør for asfalt?

»Profitgraden er ret lav hos Netflix, og nogle finansielle analytikere taler om, at Netflix er ved at løbe tør for asfalt. Netflix lever af at ekspandere. Hvad sker der den dag, de ikke kan det mere?«, siger leder af DR Medieforskning Dennis Christensen.

Faktisk faldt aktiekursen lidt, da Netflix præsenterede sit kvartalsregnskab for første kvartal 2017. For selv om tjenesten samtidig annoncerede, at den var meget tæt på 100 millioner brugere, voksede antallet en anelse langsommere end forventet.

Når Netflix en dag hæver prisen med 10 kroner om måneden, giver det jo 1 milliard ekstra i kassen.

Omvendt påpeger digital analytiker Claus Bülow Christensen fra InQvation, at kundepotentialet er enormt: de 3 milliarder mennesker på kloden, der har adgang til en bredbåndsforbindelse.

»Der er et meget stort vækstpotentiale«, siger han og mener ikke, at de relativt små overskud bør bekymre.

»Når Netflix en dag hæver prisen med 10 kroner om måneden, giver det jo 1 milliard ekstra i kassen. Hver måned«, siger Claus Bülow Christensen.

’House of Cards’

Under alle omstændigheder lægger Netflix ikke selv skjul på, at tjenesten er på konstant jagt efter nye kunder og nye markeder, der kan betale for de mange film og tv-serier, tjenesten er begyndt at producere.

For i takt med vokseværket har tjenesten skiftet strategi.

»I lang tid sagde Netflix, at de ikke var en konkurrent til de store amerikanske tv-selskaber. De var et supplement. Når de viste AMC-serier som ’Breaking Bad’, ’Walking Dead’ eller ’Mad Men’, byggede de et større publikum op til næste sæsonstart hos AMC. Og det var helt rigtigt på det tidspunkt. Det er det ikke mere. Nu er Netflix en direkte konkurrent«, siger Jakob Isak Nielsen, der er lektor ved Aarhus Universitet og ekspert i tv-serier og Netflix.

Omkring 2010 begyndte Netflix at indse, at tjenesten ikke kunne leve af udelukkende at sælge andres brugte film og tv-serier, mener han.

Dels fordi de amerikanske tv-stationer begyndte at opfatte dem som en konkurrent, der fik folk til at droppe kabel-tv-pakkerne eller købe mindre pakker. Det fik de store amerikanske tv-stationer og rettighedshavere til at være mere tilbageholdende med at sælge til Netflix. Dels fordi tjenesten var nødt til at give kunderne noget mere end skrotbunke af andres gamle film og tv-serier.

Kort efter at tjenesten kom til Danmark i efteråret 2012, lancerede Netflix en tv-serie, der for alvor fik danskerne ind i butikken og verdens øjne op for streamingtjenesten som producent: ’House of Cards’, produceret af den anerkendte instruktør og producer David Fincher og med den dobbelte oscarvinder Kevin Spacey i hovedrollen.

De første 13 afsnit blev lagt ud på tjenesten 1. februar 2013. Og var en stor succes.

35 milliarder til egne produktioner i 2016

Siden har Netflix bare udvidet og udvidet sin egenproduktion. I dag er der en særlig knap for alt det indhold, tjenesten selv har produceret. I begyndelsen var det tv-serier, men hurtigt blev det også dokumentarfilm og almindelige spillefilm.

Faktisk minder det lidt om den udvikling, HBO oplevede i slutningen 1990’erne, da det lykkedes at gøre kabel-tv populært med egenproduceret eksklusivt indhold som ’Sex and the City’ og ’Sopranos’

I 2016 brugte Netflix 35 milliarder kroner – eller 10 gange så meget som DR’s samlede budget – på nye produktioner. I år forventer tjenesten at bruge 42 milliarder kroner på nyt indhold.

Lige nu er Netflix i gang med lave 90 nye originalproduktioner alene i Europa, skriver The Guardian.

Og det store bagkatalog af ældre film og tv-serier fylder stadig mindre. Det er nye afsnit af Netflix’ egne tv-serier, som ’House of Cards’, Stranger Things’, ’Orange is the New Black’ og ’Bloodline’, tjenesten nu bruger som salgsargument.

»Jeg tror, at det hele tiden har været deres masterplan. At de først skulle finde ud af alt om videodistribution på nettet og lave den bedste brugerflade og så gå i gang med at producere eget indhold«, siger digital analytiker Claus Bülow Christensen, der har fulgt Netflix siden 2007.

Bredt sortiment

I dag ligner Netflix meget mere en selvstændig broadcaster end en distributør af andre broadcasteres indhold, påpeger lektor Jakob Isak Nielsen:

»Faktisk minder det lidt om den udvikling, HBO oplevede i slutningen 1990’erne, da det lykkedes at gøre kabel-tv populært med egenproduceret eksklusivt indhold som ’Sex and the City’ og ’Sopranos’«.

Netflix har hele tiden talt om, at deres algoritmer giver dem mulighed for at skræddersy tilbuddene, så de rammer den enkeltes smag bedst muligt. Der er et stykke vej, før Netflix rammer helt rent, men det vil komme, forudser Claus Bülow Christensen. Og i modsætning til mange konkurrenter har Netflix et meget bredt sortiment, der passer til alle i en familie, som det nu bliver i stand til at ramme stadig mere præcist.

»Og med så mange brugere kan Netflix købe noget, der er meget smalt og så alligevel få et ret stort publikum til det, fordi de ved, hvem der er interesseret«, siger Claus Bülow Christensen.

Netflix gav forbrugerne magt

Er der én afgørende ting, som Netflix har givet forbrugerne, og som aldrig vil blive taget fra dem igen, er det magten til at vælge selv, mener Dennis Christensen fra DR Medieforskning.

»Danskerne har nu mulighed for selv at bestemme, hvornår og hvordan de vil se tingene. Og Netflix har givet de øvrige broadcastere et spark bagi, fordi tjenesten bare virkede fra dag 1. Det virkede, når forbrugerne trykkede på ’Play’. Det er teknologisk ikke helt nemt«, siger han.

Netflix har givet de øvrige broadcastere et spark bagi, fordi tjenesten bare virkede fra dag 1.

Men det fik både DR og TV 2 til at løbe meget stærkt for at kunne levere deres indhold som streaming på en lige så tilgængelig måde.

Og alle er enige om, at streaming kommer til at fylde stadig mere og i løbet af få år formentlig bliver den vigtigste tv-platform.

Største konkurrent: Behovet for søvn

Men det betyder ikke, at tjenester som Netflix eller HBO løber med hele publikummet, påpeger Dennis Christensen. For nyheder, sport, underholdningsprogrammer som ’X Factor’ og tv-debatter vil folk fortsat gerne se, mens det foregår. Og her kan flow-tv sagtens konkurrere med on demand-tjenester som Netflix, fremhæver Dennis Christensen.

Men Netflix vil få stadig indflydelse på de markeder, hvor tjenesten fylder meget, forudser Claus Bülow Cristensen. De vil samarbejde med lokale producenter som TV 2 om at lave indhold, som så kan distribueres ud til et meget stort publikum. Det er allerede sket med 3. sæson af tv-serien ’Rita’.

»Som Reed Hastings (adm. direktør for Netflix, red.) har sagt, er Netflix’ største konkurrent ikke de øvrige tv-stationer og tjenester, men folks behov for søvn«, siger Claus Bülow Christensen.

»Netflix kommer til at vokse på alle planer. De kan sagtens komme op på 200 millioner brugere i løbet af få år. Og så bliver de uhyggeligt stærke. Netflix er tv-verdenens svar på Google«.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Mest læste

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce