Foto: Foto fra serien
Film og tv

Her er 5 afgørende øjeblikke i afslutningen af 'Girls'

Sidste sæson af den både højtelskede og hyppigt udskældte HBO-serie ’Girls’ er rullet hen over macbookskærmene, og jeg er bare grundlæggende lettet over, at de fire veninder ikke gik gennem New Yorks gader med selvrespektsoul i baggrunden, nye jobs og sunde glutenfri babyer i BabyBjörn-bæreseler og indre ro-blik i øjnene. Jeg er taknemlig for, at tv-serie- historiens mest irriterende karakterer fik lov at være uforbederlige og give os seere lov til at se vores værste og mest menneskelige og umulige sider i øjnene.

Film og tv

1. Venskaber er stadigvæk noget rod

I slutninger af store tv-serier skal alting gerne gå op i en højere enhed. Vi skal på en eller anden måde forsone og heles, koste hvad det vil. Sådan blev det ikke, da Hannah, Marnie, Shoshanna og Jessa for sidste gang mødtes på toilettet til en selviscenesat forlovelsesfest for Shoshanna og hendes meget nye kæreste.

Shoshanna havde på passiv-aggressiv vis ikke inviteret selvoptagede Hannah, men Hannah kom alligevel forbi for at snakke om sig selv og sine problemer.

For nu stod højgravide Hannah i sit livs dilemma. Skulle hun flytte på landet og leve som singlemor, tage job som underviser med pension og sygesikring og det hele? Eller slå sig ned og skabe et sundt liv for et nyankomment barn?

Til festen slutter Hannah fred med Jessa, som har nuppet Hannahs ekskæreste Adam.

»Vi gjorde vores bedste, vores bedste var det værste«, konkluderer de grædende med indforståede blikke. Men generelt er venskaberne i serien stadigvæk uafklarede og komplicerede, prægede af egne interesserer, konkurrence, følelsesmæssig afpresning, smålighed og narcissisme.

Den eneste lykkelige slutning er Rays. Han var hele tiden karakteren, der skulle repræsentere os fornuftige og klogere seere, og han fik lov at løbe af sted med selvindsigten og pigen.

Det ender med, at Hannah kører ud på landet til huset med mange rum. Til naturskønne omgivelser og struktur på hverdagen. Det hele ser meget lovende ud i det næstsidste afsnit.

Men så kom sidste afsnit og forklarede os, at voksentilværelsen altså ikke kan love os noget som helst.

2. Marnie vandt venskabsdysten og havde facetimesex – eller var det onani?

Marnie er den bedrevidende smukke veninde, der hele tiden har yogabukser på og lever livet, som om det mest relaterbare i verden er Alanis Morissette sange og selvhjælpsbøger.

Scenen, hvor hun kører med Hannah og babysønnen Grover og højlydt synger med på Tracy Chapmans ‘Fast Car’, viser, hvordan Marnie oplever hele situationen som en nuttet filmscene, imens Hannah lige er vågnet op til virkeligheden og ikke orker Marnies forventninger til den søvnløse og udmattende livsfase, Hannah står midt i.

Marnie har smidt alt, hvad hun havde i hænderne – et forlist ægteskab og en uforløst singer-songwriter-karriere – for at være der for Hannah, når hun springer ud i en ny tilværelse som singlemor.

Men den gestus er selvfølgelig ikke kun uselvisk. Den skal også en gang for alle positionere Marnie som Hannahs bedste veninde. Hun triumferer ligefrem, da hun får lov til at flytte med Hannah.

»Jeg vandt!«, hviner hun. ’Girls’-karaktererne er ved at nå frem til 30-års alderen, men vi er stadig mentalt i folkeskolen eller highschool. Marnies hjælp består mest af alt i at irettesætte Hannah om amning.

Scenen, hvor Marnie har facetimesex og bliver opdaget af Hannahs mor og nægter at sætte situationen i kategori med onani, er på listen over de bedste Marnie-øjeblikke i seriens historie.

Seksualiteten hos kvinder er fortsat heftig og rodet og tilstedeværende i det sidste afsnit. Hannah er nøgen, hun giver sine bukser væk til en teenagepige og udviser endnu en gang elendig dømmekraft.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

3. Ægte solidarisk ammeblues

At Lena Dunham vælger at vise de svære sider ved moderskabet, er en generøs sidste solidarisk handling.

Hannahs mor, som spilles så eminent af Becky Ann Baker, fortæller Hannah at hun heller ikke kunne få Hannah til at amme, at Hannahs mor selv er opflasket på efterkrigstidsmodermælkserstatning.

At hun selv blev mobbet og irettesat af bedrevidende mødregrupper i 1980’erne. I den scene blev moderskabet noget solidarisk mellem kvinder fra forskellige generationer.

I vores tid er selviscenesættelsen fjenden, at alting skal se korrekt og rigtigt ud, når virkeligheden altså ikke er et instagramfilter. Men den slags herskede også før sociale medier.

Det har altid været en kamp at blive mor, og det er stadig et tabu overhovedet at snakke om, at det er svært.

Jeg sendte kærlige tanker til de mange nybagte mødre, jeg kender, men også min mormor, som altid har fortalt mig, at der ingen skam er i modermælkserstatning, selv nu hvor jeg ikke rigtig står og skal tage stilling til det.

For det store spørgsmål, sidste sæson også stiller, er også: Hvorfor er der ikke nogen, der har sagt, hvor svært det er?

4. Er det en ghostbuster, er det en mor?

Bedste screenshotøjeblik i lange tider! Hannahs besynderlige brystpumpe er spændt fast på hendes krop, som en perfekt analogi for at hun malkes, at det ikke rigtigt kører.

Hun ligner både Madonna med spidse brystholdere og en protestbevægelse mod amning i en og samme person.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

5. Den åbne slutning, giver ’Girls’ evigt liv

Karaktererne i ’Girls’ kan leve videre, imens vi, der har fulgt dem, selv går og tumler med vores. De kommer nok til at tumle videre i det fiktive parallelunivers, de har fået skabt, hvor vi i seks sæsoner har kunnet spejle os og smadre spejlet, når karaktererne var for meget ulidelige curlingbørn og for lidt elskelige antihelte.

Selv om en æra er forbi, en millenniumungdom er slut, og en ny generation må fortælle om deres vej ind i voksenalderen, er der stadig håb forude for karaktererne i ’Girls’, og der er også stadig håbløshed.

Redaktionen anbefaler:

Annonce

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce