Mads Mikkelsen vandt i februar prisen som årets danske skuespiller ved Zulu Awards.
Foto: Mogens Flindt

Mads Mikkelsen vandt i februar prisen som årets danske skuespiller ved Zulu Awards.

Mads Mikkelsen får hovedrolle i ny overlevelsesfilm

Den amerikanske film foregår i de arktiske egne og forventes at få premiere senere i år eller næste år.

Film og tv

Danske Mads Mikkelsen scorer endnu en rolle i en Hollywood-film. Denne gang endda en hovedrolle, skriver magasinet Deadline.

I en ny thriller med titlen ’Arctic’ skal danskeren forsøge at overkomme kulden i Arktis, hvor hans karakter på ulykkelig vis strander.

Et redningshold er egentlig på vej til at hente manden, men noget går galt. Og Mads Mikkelsens karakter overlades derfor til sig selv.

Tilbage står han med valget om at blive i sin relativt sikre lejr eller begive sig ud i kulden i forsøget på at finde tilbage til civilisationen.

Mon ikke han vælger det sidste.

Instrueres af youtuber

Filmen instrueres af den brasilianske instruktør og youtuber Joe Penna og forventes at få premiere senere i år eller næste år. Det er produktionsselskabet Armory Films, som står bag.

Mads Mikkelsen har på det seneste både optrådt i filmatiseringen af Marvels 'Doctor Strange' og Star Wars-filmen 'Rogue One', hvor han spillede faren til heltinden og hovedkarakteren Rey.

Det er dog langt fra de eneste udenlandske film, som Mads Mikkelsen har gjort sig i. Særligt skurkerollen har danskeren, der også var en del af juryen under sidste års filmfestival i Cannes, været flittig til at påtage sig.

Mads Mikkelsen kan således både skrive rollen som dr. Hannibal Lecter i tv-serien af samme navn og skurkerollen i James Bond-filmen 'Casino Royal' på cv'et.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce