Tilda Swinton ses her i en scene fra 'Okja'.
Foto: Kimberly French/AP

Tilda Swinton ses her i en scene fra 'Okja'.

Film og tv

Netflix blev mødt med buhråb i Cannes - men det var der nu en god forklaring på

Netflix har nægtet at lade sin film 'Okja' vise i franske biografer. I Cannes blev der buhet af filmen.

Film og tv

Den første Netflix-film i konkurrence i Cannes blev mødt med en gevaldig pibekoncert af verdenspressen, da ’Okja’ blev vist her til morgen.

De første buhråb hørtes allerede, da skiltet med ’Netflix production’ kom op på lærredet, og efterhånden steg buheriet i mørket til stormstyrke.

Det var der nu en ret prosaisk forklaring på. Tekniske problemer gjorde, at man var gået i gang med at vise Bong Joon-hos ’Okja’ i et forkert format og var meget længe om at opdage og korrigere fejlen.

Den øverste fjerdedel af billedet manglede. Eller som en af journalisterne i salen tørt bemærkede om den lidt tossede koreanske film, hvor de fleste hoveder nu var skåret over:  »Hjernen mangler«.

Tekniske hold tager skylden

Stemningen i Cannes, hvor mange ser inkluderingen af to Netflix-film i hovedkonkurrencen som en provokation mod filmkunsten, er imidlertid så opkørt, at man fra Cannes-festivalens side har set sig nødsaget til prompte at udsende en pressemeddelelse, hvori man understreger, at tekniske og kun tekniske problemer lå bag miséren.

Og at festivalens tekniske hold helt og holdent påtager sig skylden.

Måske for at tage spekulationer om sabotage og chikane i opløbet?

At man så var pinligt længe om at opdage og få rettet fejlen er en anden snak.

Netflix-konflikten går kort fortalt ud på, at Cannes har overrasket ved at tage to produktioner fra streamingtjenesten Netflix med i hovedkonkurrencen.

Netflix, som ligger i direkte konkurrence med biograferne, har nægtet at lade filmene få biografpremiere før filmene bliver vist på Netflix. Hvilket afholder biograferne fra at ville vise dem.

Protesterne har været så voldsomme, at man fra Cannes’ side nu har lavet en ny regel ifølge hvilken kun film, der er garanteret biografvisning i Frankrig, fremover vil kunne deltage i kampen om Guldpalmen.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

    Kend din kommune

    Hvor mange penge bruger din kommune på ældreområdet, til daginstitutioner eller på dit bibliotek?

    Vi har samlet en lang række nøgletal, der fortæller om hvordan pengene i din kommune bliver brugt.

Annonce