Nick Kroll som Gil Faizon (tv.) og John Mulaney som George St. Geegland.
Foto: Joan Marcus

Nick Kroll som Gil Faizon (tv.) og John Mulaney som George St. Geegland.

Film og tv

Set i tv: Metateater og improvisation med verdens største tunsandwich som omdrejningspunkt

Serien 'Oh, Hello Show' skabt af komikerne John Mulaney og Nick Kroll er blevet så populært, at det er nu er opsat som stykke på Broadway. Og til gavn for alle fans af syret humor, er det stykke blevet foreviget af Netflix.

Film og tv

‘Oh, Hello on Broadway’. Kan streames på Netflix

Det er decideret mærkeligt. Indforstået, syret, dybt ironisk. Og virkelig sjovt.

John Mulaney og Nick Kroll har gjort karriere som tekstforfattere, skuespillere og komikere i en lang række amerikanske serier som ’Saturday Night Live’, ’Parks & Recreation’ og ’Chapelle’s Show’.

For en lille håndfuld år siden lancerede de – givetvis for at have et frirum til at føre de allermest skøre komiske ideer ud i livet – miniserien ‘Oh, Hello Show’, hvor de som karaktererne George St. Geegland og Gil Faizon, to fallerede og afdankede 70-årige eksistenser fra New Yorks ellers mondæne Upper West Side, interviewer amerikanske kendisser for derefter at pranke dem ved at servere en voldsomt stor tunsandwich. Bizart? Ja tak. For det er jo alt, alt for meget tun, som de så rigtigt pointerer.

Med sloganet ’that’s too much tuna’ blev showet så populært, at det i 2016 kunne indtage scenen på Broadway, hvor ‘Oh, Hello’ nu skulle forvandles til teater.

Her optræder de med et metastykke, hvor de på scenen diskuterer, hvordan de dog skal føre dette fantastiske skuespil ud i livet – det er jo deres helt store chance for et karrieremæssigt comeback. De gør grin med fortærskede teatertroper, der alle dage har været så platte, at man selv i seriøse stykker har svært ved at tage det seriøst. Som når de ironiserer over, hvordan skuespillere ved telefonsamtaler på scenen altid skal gentage, hvad der bliver sagt i den anden ende af røret. »Oh no, she’s dead? Oh no, she was run over by a truck?«. Derfor er det også ekstra sjovt, når St. Geegland og Faizon selv senere i stykket tyer til præcis samme manøvre under en telefonsamtale.

Faktisk improviseres der så meget i løbet af stykket, at både Mulaney og Kroll flere steder har svært ved at holde masken

Selvfølgelig skal der også serveres alt for store tunsandwich, og i dagens anledning inviterer de komiker Steve Martin op på scenen, så et 40 centimeter højt tuntårn kan sænkes ned fra loftet, som var det en anden hellig gral. Han lader sig dog ikke sådan slå ud, og de tre komikere imponerer nu publikum med voldsomt veloplagt improvisation.

Faktisk improviseres der så meget i løbet af stykket, at både Mulaney og Kroll flere steder har svært ved at holde masken. Det er dejligt befriende med denne løsslupne tilgang, der trækker tråde til Mulaney og Krolls baggrund som sketchkomikere i bl.a. improvisationsteatertruppen Upright Citizens Brigade.

’Oh, Hello on Broadway’ er intelligent, medrivende og dybt underholdende komik og metateater, der heldigvis for os nu også er foreviget på kamera.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce