Foto: Joel Ryan/Invision/AP
Film og tv

Efter 12 mænd: Doctor Who skal for første gang spilles af en kvinde

Titelrollen i den populære engelske BBC-serie 'Doctor Who' bliver fra næste sæson spillet af en kvinde.

Film og tv

Fra næste sæson af 'Doctor Who' bliver Time Lord til en Time Lady.

BBC har annonceret, at det bliver den britiske skuespillerinde Jodie Whittaker, der skal spille hovedrollen i den populære britiske sci-fi serie.

Nogle vil måske kende hende fra serien 'Broadchurch', der har kørt på DR.

Forfatter ville have en kvinde

Spekulationerne har været mange siden januar, hvor den nuværende doktor Peter Capaldi sagde, at han stoppede.

Selv om der ofte har været kvindelige bipersoner, var den nye hovedforfatter på tv-serien Chris Chibnall aldrig i tvivl om, at han gerne ville have en kvinde til at spille titelrollen.

»Jodie er en eftertragtet, sjov, inspirerende, super klog naturkraft og hun vil bringe masser af vid, styrke og varme til karakteren«, udtaler han ifølge The Guardian.

Den tidligere hovedforfatter Steven Moffat blev ofte kritiseret for ikke at interessere sig for kvindelige karakterer. Kun 12 ud af de 21 afsnit, han skrev, bestod den såkaldte Bechdel-testen. En test som en film eller serie består, hvis to kvindelige karakterer på et tidspunkt taler sammen om noget andet end mænd.

Moffat har også udtalt flere gange, at han nægtede at hyre en kvinde til at spille hovedrollen.

Af samme årsag er flere fans positivt overraskede over Chibnall og BBC's valg af Whittaker.

Genfødsel holdt live i serien

'Doctor Who' rullede første gang over skærmen på BBC i 1963 og kørte frem til 1989.

Efter et mislykket genoplivningsforsøg med en tv-film i 1996 begyndte nye sæsoner i 2005. Siden 1963 har 12 forskellige mandlige skuespillere spillet den tidsrejsende doktor, der udforsker universet i tidsrejsende blå telefonboks.

Oprindeligt blev rollen spillet af William Hartnell, der på grund af sygdom var nødt til at trække sig efter tre år. På grund af showets massive popularitet fandt forfatterne på, at hovedkarakteren kunne genfødes i en ny krop, så successen kunne fortsætte.

Nu genfødes Peter Capaldi så som Jodie Whittaker, der selv ser frem til at skulle spille med i den nye sæson.

De seneste fem sæsoner af 'Doctor Who' kan findes på Netflix.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce