Kilde: 20TH CENTURY FOX

Film og tv

Cowboys med brede grin møder gents med stiv overlæbe i actionfilm med overraskende elendige punchlines

Anden film om The Kingsmen er i biograferne og byder på to en halv times karikatur og action.

Film og tv

Den første filmatisering af Mark Millar og Dave Gibbons tegneserie om de hårdtslående gentlemen fra The Kingsmen’s Sercret Service var fjollet formanarkisme i blockbuster-format uden andet formål end plat underholdning. Et bevidst miks mellem action og satire så sjusket, at man bare måtte grine med. Og gjorde man det, vil man elske efterfølgeren, der er endnu længere ude i handling, endnu mere kulørt i kulissen og endnu mere karikeret i rollerne.

Jeg var ikke kæmpefan af den første og bliver heller ikke kæmpefan af denne her, selv om den på mange måder er bedre, fordi den følger sin præmis mere skamløst til dørs. Efter Harry Hart (Colin Firth) vist er død, trues de britiske Kingsmen af en ukendt fjende, som viser sig at være den amerikanske narkodronning Poppy (Julian Moore), og det tvinger dem over Atlanten, hvor de må alliere sig med deres amerikanske spionkolleger i The Statesmen.

Det er her, karikaturerne kan tegnes op med fed syntetisk tusch, for nu er det cowboys med sydstatsdialekt og brede grin (anført af Channing Tatum og Jeff Bridges) over for gents med stiv overlæbe, der skal forsøge at finde fælles fodslag i kampen mod Poppy. Hun har forurenet sine varer med en dødelig gift, som snart vil dræbe millioner af stofbrugere, hvis ikke hun udleverer sin modgift mod, at den amerikanske præsident legaliserer narkotika.

Det lyder ulækkert og uhyggeligt, men det er komisk ment. Og som sådan fungerer det.

Poppy lever i skjul i junglen i et tivoliseret tempel af 50’er-nostalgi, hvor interiøret ligner noget fra ’Grease’ uden nuancer mellem pangfarverne. Hun er skør og sadistisk og tvinger sit personale til at spise burgerbøffer af kødfars med menneskeligt dna. En illoyal ansat er nemlig røget i kødhakkeren, og hvorfor ikke teste den nyansattes loyalitet ved at fodre ham med kollegaen. Det lyder ulækkert og uhyggeligt, men det er komisk ment. Og som sådan fungerer det. Lidt henad vejen, i hvert fald. Men næsten to en halv time er for meget spilletid til en film, der lykkes bedst med actionscenerne, men falder igennem med sine overraskende elendige punchlines.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce