I sagen om Harvey Weinstein er det primært kvinder, der står frem og fordømmer ham. Mændene har været påfaldende tavse.
Foto: AP/Charles Sykes

I sagen om Harvey Weinstein er det primært kvinder, der står frem og fordømmer ham. Mændene har været påfaldende tavse.

Film og tv

Kvinder fordømmer sexchikane-anklaget Hollywood-mogul, mens mændene er tavse

Den britiske avis The Guardian har kontaktet mere end tyve fremtrædende mænd i Hollywood, der har arbejdet med Harvey Weinstein, men ingen ønsker at udtale sig. Kun Hollywoods kvinder reagerer på anklagerne om sexchikane.

Film og tv

På en måde er det helt efter drejebogen.

En skandale ruller om en kendt person - og herefter står andre kendte mennesker frem offentligt og fordømmer det.

Men i sagen om den magtfulde Hollywood-producer Harvey Weinstein, der i flere årtier angiveligt systematisk har udnyttet sin magtposition til at opnå intimitet med unge skuespillerinder eller assistenter, afviger mønsteret en smule.

Det er nemlig primært kvinder, der står frem og fordømmer ham. Mændene har været påfaldende tavse.

Eksempelvis skriver den britiske avis The Guardian, at de har kontaktet mere end tyve mandlige skuespillere og instruktører, som alle har arbejdet med eller arbejder med Weinstein. Ingen af dem har ønsket at udtale sig.

Det gælder eksempelvis Quentin Tarantino og Michael Moore. Sidstnævnte arbejder i øjeblikket med Weinstein på en dokumentar om den amerikanske præsident Donald Trump.

Streep og Dench: Vi vidste det ikke

Imens har en lang række kvinder taget afstand fra Weinstein. En af dem er skuespillerinden Meryl Streep, som har arbejdet med Weinstein i film som 'August: Osage County' og 'The Iron Lady':

»De skammelige nyheder om Harvey Weinstein har forfærdet de af os, hvis arbejde han har kæmpet for, og de af os, som har modtaget hans støtte i gode og værdige sager. De frygtløse kvinder, som har stået frem for at udstille hans chikane, er helte«, siger hun i en udtalelse til Huffington Post.

Meryl Streep afviser, at hun kendte til Harvey Weinsteins praksis med at udnytte sin magtposition over for yngre kvinder. Og det samme gør en anden af de helt store skuespillerinder, Judi Dench, der på samme måde både tager afstand fra Weinstein og takker ham for hans støtte. Hun siger ifølge Newsweek

»Mens der ikke skal herske nogen tvivl om, at Harvey Weinstein har hjulpet og kæmpet for min filmkarriere i de seneste tyve år, var jeg fuldstændig uvidende om disse overgreb som er, selvfølgelig, uhyggelige, og jeg har kun sympati for dem, der har lidt, og jeg støtter de, der er stået frem, af hele mit hjerte«.

Chastain: Jeg blev advaret

Andre Hollywood-kvinder er hårdere i deres kritik. Jo, det var noget, alle vidste, lyder det. Og ja, det er et generelt problem i branchen.

En af dem er skuespillerinden Jessica Chastain.

Skuespillerinden Brie Larson gav også hurtigt på Twitter fuld opbakning til de kvinder, der stod frem med deres oplevelser i New York Times, herunder skuespillerinden Ashley Judd:

Men hvorfor er det, at mændene ikke ønsker at udtale sig? I et debatindlæg i New York Times retter manuskriptforfatter med mere Lena Dunham et spørgsmål direkte til mændene i Hollywood: Hvad er I bange for?

»Grunden til, at jeg fokuserer på mændene, er at de har mindst at tabe og mest magt til at skifte narrativet, og de har formentlig ikke på samme måde et kollektivt eller personligt trauma knyttet til disse beskyldninger. Men her er vi så, flere dage efter afsløringen, og vi venter stadig på, at mr. Weinsteins mest magtfulde samarbejdspartnere siger noget. Hvad som helst«, skriver hun.

Når det er sagt, så har der faktisk været mænd, der har reageret på historien i New York Times, som var baseret på talrige interviews, mails, interne dokumenter og andet research.

Lad os lige tage de mandlige reaktioner her:

Efter afsløringerne blev Harvey Weinstein fyret fra Weinstein Company af bestyrelsen. Hvad der derudover skal ske for at rense virksomhedens navn, er der endnu ikke kommet officielle, bekræftede udmeldinger om.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce