Mere end 30 kvinder har anklaget den kendte filmproducer Harvey Weinstein for upassende, seksuel adfærd.
Foto: Chris Pizzello/AP

Mere end 30 kvinder har anklaget den kendte filmproducer Harvey Weinstein for upassende, seksuel adfærd.

Film og tv

Politiet genoptager gamle sexsager mod kendt Hollywood-producer

Politiet i London og New York kigger nærmere på gamle anklager mod filmskaber Harvey Weinstein.

Film og tv

Efterforskere i New York og London kigger nærmere på gamle sager om sexanklager mod filmskaber Harvey Weinstein.

Det sker, efter at mere end 30 kvinder har anklaget den kendte filmproducer for upassende, seksuel adfærd.

Peter Donald, der er talsmand for politiet i New York City, siger torsdag, at efterforskerne er gået i arkiverne, for at finde ud af om andre har anklaget Weinstein.

Indtil videre har politiet ikke fundet nye anklager.

De kigger dog nærmere på en sag fra 2015, der tidligere har været omtalt i offentligheden. Den handler om en italiensk model, som Harvey Weinstein angiveligt forgreb sig på.

Politiet i New York City er blevet beordret til at identificere og afhøre alle potentielle ofre. Blandt andet vil man afhøre kvinder, der talte ud om Weinsteins adfærd i en artikel i magasinet The New Yorker.

Politiet opfordrer personer med oplysninger om andre sager til at stå frem.

Også anklage fra London

Også politiet i London kigger nærmere på anklager, som det har modtaget fra politiet i Merseyside i det nordvestlige England. Anklagerne handler om 'et angiveligt seksuelt overgreb i London-området i 1980'erne'.

Omkring 30 kvinder har talt ud om, hvordan Weinstein har begået sexchikane eller overgreb mod dem. Blandt dem er megastjerner som Angelina Jolie, Ashley Judd og Gwyneth Paltrow.

Harvey Weinstein blev søndag fyret af The Weinstein Company, som han selv har grundlagt med sin bror.

Torsdag stod den seneste kendte skuespiller frem med en anklage mod Weinstein.

Rose McGowan, der er kendt fra tv-serien Heksene fra Warren Manor og film som Death Proof og Jawbreaker, skrev på Twitter: 'HW (Harvey Weinstein, red.) voldtog mig'.

Den 65-årige filmmogul har i årtier været en profileret personlighed i filmindustrien. Hans film er blandt andet ofte blevet hædret med Oscars.

Men i disse dage har filmverdenen travlt med at tage afstand fra Weinsteins angivelige adfærd.

»Disse gerninger viser et adfærdsmønster, der kun skal mødes af klar og utvetydig fordømmelse«, siger formand for filmfestivalen i Cannes, Pierre Lescure, i en erklæring.

ritzau

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce