Fra venstre mod højre: Fallon Carrington, Blake Carrington og Cristal Carrington – datter, far og stedmoder. En trekant, der slår gnister.
Foto: Pr

Fra venstre mod højre: Fallon Carrington, Blake Carrington og Cristal Carrington – datter, far og stedmoder. En trekant, der slår gnister.

Film og tv

Ny udgave af 'Dynasty': 1980'er-sæbeserie er kulørt som en pose pinocchiokugler og nogenlunde lige så ernæringsrigtig

Gu’ pokker er den ny udgave af 1980’er-serien ’Dynasty’ kulørt og banal; men den er også fælt fængende.

Film og tv
FOR ABONNENTER

Da tv-serien ’Dallas’ i slutningen af 1970’erne ramte danske tv-skærme, var det en revolution. For det var nemlig ikke bare et stykke – set med samtidens mildest talt lyserøde sygekassebriller – kontroversiel kulørt underholdning, der kom til monopol-Danmark. Det var amerikansk fjernsyn i al sin magt og vælde, der anduvede kakkelbordene.

Tidligere kendte man som dansker kun fænomenet sæbeopera fra parodien ’Skum’, men nu var the real deal kommet på hylderne, og fortællingen om familien Ewing og dens morads af intriger delte befolkningen i to grupper: de, der åd det råt fredag efter fredag, og så resten, der nærmest fik trang til at kaste op bare ved tanken om JR, Sue Ellen, Bobby, Pam og Miss Ellie.

Men da ’Dynasty’ – på dansk ’Dollars’ – et par år senere landede, var tingene for evigt ændrede, og derfor blev den serie meget bredere accepteret, og faktisk mere ikonisk end ’Dallas’. Så derfor er der ikke noget at sige til, at historien om familien Carrington og familien Colby – ’Dallas’ er allerede genindspillet og lukket ned igen – nu vækkes til live med nye folk i rollerne.

Intrigen er hårdt trukket op fra start: Patriarken Blake Carrington kalder sine to børn, gogetteren Fallon og den mere humanistisk sindede Steven, hjem. Førstnævnte, der arbejder i familiefirmaet, tror, at hun skal have stillingen om administrerende direktør tilbudt. Sidstnævnte, at farmand vil bede om godt vejr efter nogle kontroverser omkring noget tjæresand, der endte med at koste organisationen på den grimme side af en halv milliard.

Tid til at investere i din kulturelle kapital?

Prøv Danmarks førende kulturavis med dagligt kulturtillæg i en måned for 1 kr.

Kom i gang med det samme

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce