DR burde have skiftet den venstreorienterede frihedskæmper Inger Merete Nordentoft ud med en borgerlig pendant for at skabe ideologisk balance i 'Historien om Danmark', mener kritikere.
Foto: Morten Krüger

DR burde have skiftet den venstreorienterede frihedskæmper Inger Merete Nordentoft ud med en borgerlig pendant for at skabe ideologisk balance i 'Historien om Danmark', mener kritikere.

Film og tv

DR: Vi har ikke valgt hovedpersoner til ’Historien om Danmark’ ud fra politisk overbevisning

Både fagfolk og anmeldere kritiserer DR’s ’Historien om Danmark’ for at vælge venstreorienterede hovedpersoner og ignorere centrale borgerlige skikkelser. DR-redaktør afviser kritikken.

Film og tv

De seneste to afsnit af DR’s stort anlagte serie ’Historien om Danmark’ har skabt massiv debat de seneste døgn. En af de kritiske røster er Jes Fabricius Møller, der er lektor i historie, og som selv har været faglig konsulent på tidligere afsnit af ’Historien om Danmark’. Han studser især over de bærende karakterers politiske ståsteder i afsnit 10 af serien.

»De bærende karakterer befinder sig til venstre politisk. Det er jo ikke, fordi der er noget galt med hverken den venstreorienterede frihedskæmper Inger Merete Nordentoft eller Jens Otto Krag, de er jo interessante nok, men når man ved, at det er så politisk betændt et felt, undrer det mig, at man ikke går efter en mere politisk afvejet fremstilling«, siger han.

»Jo færre gennemgående figurer man har, desto mere påfaldende er det, at man vælger en kommunist og en socialdemokrat. Hvor repræsentative er de for det politiske spektrum?«.

Berlingskes anmelder Bent Blüdnikow, der har været begejstret over tidligere afsnit af serien, betegnede i en anmeldelse det 10. afsnit som »politisk propaganda«. Blüdnikow uddyber over for Politiken, at afsnittet, der omhandler sidste halvdel af det 20. århundrede, »fylder seerne med usandheder«. Han hæfter sig blandt andet ved, at afsnittets gennemgående karakterer er venstreorienterede – kommunister og socialdemokrater – hvorimod de borgerlige er fraværende.

»Der er ikke ét ord om borgerlige modstandsfolk. Og det er jo ikke, fordi de ikke findes – se bare på John Christmas Møller eller Kaj Munk. Men de nævnes overhovedet ikke. Kommunisterne derimod får masser af plads i fortællingen om modstandsbevægelsen, uden at man samtidig får nævnt kommunismens vederstyggeligheder«, siger Bent Blüdnikow.

Han undrer sig desuden over, at man ikke valgte at fortælle om besættelsen gennem Lis Mellemgaard, der var medlem af den borgerlige modstandsgruppe Holger Danske, frem for Inger Merete Nordentoft.

»Lis Mellemgaard har en fascinerende historie, og fortællingen om den borgerlige kvinde, hvis gruppe blev myrdet af nazisterne, ville jo være helt oplagt. Og efterfølgende lader man så Bo Lidegaard sidde og rose Jens Otto Krag fuldstændig ukritisk uden at nævne, at han faktisk argumenterede for et dybere økonomisk samarbejde med nazisterne. Hvorfor disse udeladelser? Hvorfor er det så skævt? Skyldes det uvidenhed eller venstreorienterede automatholdninger?«.

Ifølge Ane Saalbach, der er redaktør på ’Historien om Danmark’, rammer kritikken dog ved siden af. For DR nævner faktisk i udsendelsen, at »modstandsbevægelsen havde medlemmer fra alle samfundslag og politiske fløje«, siger hun.

»Så vi har det med, men vi kan da godt se nu, at man med fordel kunne have understreget det tydeligere«.

Ane Saalbach understreger samtidig, at man i samtlige afsnit har forsøgt at forholde sig »så nøgternt til historien som overhovedet muligt«. I arbejdet med en bred tv-fortælling er det dog nødvendigt at gøre brug af nogle fortællemæssige greb for at gøre udsendelserne både medrivende og mulige at identificere sig med. Det gælder blandt andet opbygningen med få hovedpersoner, man følger gennem længere perioder.

Jo færre gennemgående figurer man har, desto mere påfaldende er det, at man vælger en kommunist og en socialdemokrat

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Men vi har jo ikke valgt hovedpersoner ud fra, om de repræsenterer en bestemt politisk overbevisning, men fordi deres historie er udtryk for vigtige nedslag i vores fælles historie. Nordentofts historie er central, fordi hun ud over at være modstandskvinde også er personificeringen af historien om, hvordan kvinder, der blev gravide uden for ægteskab, blev betragtet tidligere. Og valget af Jens Otto Krag var oplagt, fordi man kan fortælle om de centrale temaer i den sidste halvdel af det 20. århundrede – velfærdsstaten, Marshallhjælpen, Nato og EF – gennem ham«, siger Ane Saalbach.

Nuancer savnes

Den præmis har Jes Fabricius Møller forståelse for, men derfor kunne man alligevel godt have nuanceret fremstillingen af eksempelvis fremkomsten af velfærdsstaten under Socialdemokratiet.

»Man kan jo sagtens anerkende, at det var Krags linje, der vandt, men det var jo ikke en fuldstændig friktionsløs sejr. Man har ladet facit – velfærdsstaten og Nato – diktere historien. Men var der alternativer til Nato? Eller til, hvilket samfund vi skulle have? Masser. Men de synspunkter bliver simpelthen skrevet ud af historien med de skikkelser, der ikke er repræsenteret«, siger han.

I Politiken var anmelder Ulla Tofte modsat Bent Blüdnikow ganske begejstret for det seneste afsnit af ’Historien om Danmark’, som hun tildelte fire hjerter ud af seks. Alligevel mener hun også, at serien generelt har været kendetegnet ved en politisk slagside.

»Men jeg køber ikke præmissen om, at serien fra starten skulle have været venstresnoet – også selv om der for mig at se ikke er nogen tvivl om, at det seneste afsnit har en kraftig hældning til venstre. Men generelt er der flere klare eksempler på et tydeligt borgerligt historiesyn, for eksempel i afsnit 8, hvor Gud, konge og fædreland virkelig er i centrum«, siger Ulla Tofte.

»For mig at se er serien som helhed udtryk for et borgerligt dannelsesideal. Ideen om det enkelt menneskes styrke og robusthed og mulighed for at forandre verden. Det er det, der gennemsyrer serien fra start til slut«.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Ifølge Ane Saalbach er det dog stort set umuligt at lave en udsendelse, der tilfredsstiller alle. Undervejs i arbejdet med serien har folkene omkring serien rådført sig med »rigtig mange historikere« for at finde ud, hvordan man kunne træffe de valg, som gav den bredest mulige fortælling.

»Men i den forbindelse er det også vigtigt at understrege, at historikere jo altså heller ikke er enige om, hvordan historien skal udlægges«.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce