Annonce
Annonce
Annonce
Film & tv

Kim Foss: Den norske Trier burde have kæmpet om palmen

Kan man kun have en Trier-film i hovedkonkurrencen?

Gem til liste

Foss i Cannes

50-årige Kim Foss deltager i Cannes som lige dele indkøber og filmelsker.

Kim Foss er direktør for Grand Teatret i København og biografens søsterselskab Camera Film, der distribuerer film til det danske biografmarked.

I Cannes jagter han sammen med kollegaen Mette rettighederne til de bedste film i Guldpalmefeltet. Sidste år hjemtog han Grand Prix-vinderen ’Om guder og mænd’, mens han de to foregående år hjemtog Guldpalmevinderne ’Klassen’ og ’Det hvide bånd’.

Så sidder jeg pludselig i solen og har et af disse Cannes-øjeblikke, som jeg ellers kun har hørt om

Onsdag er store-Trier-dag i dobbelt forstand.

For den danske instruktør deler efternavn med en vis Joachim, der også har officiel premiere på sin nye film i dag - i sideprogrammet Un Certain Regard.

Joachim er født i København og har dansk pas, men i filmsammenhænge sejler han under norsk flag.

ANMELDERBAROMETER Filmene i hovedkonkurrencen

Hans begavet sludrevorne debutfilm ’Reprise’ er noget af det bedste, jeg har set på norsk, så det var med en vis forventning, at Mette og jeg satte os ind til første lukkede visning af ’Oslo, 31. august’, som Joachim har døbt sin svære to’er.

Indfrier forventningerne - og lidt til
Forventningerne levede filmen mere end op til.

Filmens hovedperson er en opvakt eksnarkoman, der er på en enkelt dags udgang fra det behandlingshjem, hvor han opholder sig.

FOSS 3 Camilla hvem?

Vi følger hans møde med gamle venner, til jobsamtale på et forlag og på tur i nattelivet. Alt sammen fortalt med et følelsesmæssigt nærvær og i en klar vemodig tone, der lægger et diskret tryk på tårekanalerne gennem hele filmen.

For hovedpersonen ligner mere og mere en person, der allerede har besluttet, at han vil lægge livet bag sig.

Gåsehud
Mette og jeg kigger på hinanden efter endt visning.

»Det var fandme’ en god film«, siger hun.

Jeg har gåsehud. Den gik rent ind.

FOSS 2 Vi skal tale med vores børn

Ikke i mellemgulvet på den brutale facon, men ’bare’ mærkbart ind under huden. Så jeg smider straks en sms til den norske producent. Den vil vi ikke ha’. Den skal vi ha’!

17.  maj. Det er norsk nationaldag i Cannes. Direktøren skriver under på aftale om Joachim Triers nye film. Foto: Yngve Sæther Så sidder jeg pludselig i solen og har et af disse Cannes-øjeblikke, som jeg ellers kun har hørt om:

Med en serviet, en kuglepen og nogle standardformuleringer omkring kontraktens vilkår, som vi nedfælder og skriver under på.

Når man køber af salgsagenterne har de som regel en færdigformuleret deal memo under armen, men her handler jeg direkte med filmens producenter, så vi gør det som i gode gamle dage.

Cannes fra sin bedste side
Dog uden at dele andet end et glas vand og min medbragte solcreme, som går bordet rundt. Selv om det er norsk nationaldag.

Så ædrueligt går det nok ikke for sig senere på aftenen.

FOSS 1 Mon søvngænger-kannibalen skal med hjem?

Cannes har vist sig fra sine bedste sider i år. Vejret har været fremragende det meste af tiden. Og det gælder også filmene.

Jeg har ikke set en eneste dårlig film i år, og lige nu tøver jeg med at runde de sidste salgskontorer, for jeg ønsker ikke at forkøbe mig.

Mange af de gode titler ligger så perfekt til os, at jeg føler mig sikker på, at vi kan få dem med hjem, hvis vi vil. Det er kun de særligt gode år, at vi har dens slags luksusproblemer.

Von Trier
En anden definition på et godt år i Cannes hedder Lars von Trier.

LÆS OGSÅ Trier: Jeg er mere pornograf end nazist

Det husker jeg især fra min tid som del af pressekorpset hernede. Da ’Breaking the Waves’ havde premiere hernede, var jeg netop startet på Det Fri Aktuelt og var egentlig ikke i Cannes for at skrive.

Men jeg lånte Vibeke Windeløvs bærbare og fik lov til at sidde i Zentropa-villaen og forfatte mine rapporter – ikke mindst om Trier. Og ikke ligefrem efter armslængdeprincippet.

Heldigvis kunne ingen beskylde mig for at være ukritisk, for ’Breaking the Waves’ var ikke sådan at sætte fingre på.

Stående ovationer
Når vi er ved Cannes-øjeblikkene, så var afslutningen på lige netop den verdenspremiere det største øjeblik jeg nogensinde har haft i en biograf.

Da slutbilledet med de bimlende klokker i himmelrummet tonede frem, var det som om hele Grand Théâtre Lumière blev trukket op i håret og rejste sig i én glidende bevægelse, der gik direkte over i stående ovationer. Bravo!

Også bravo til norske Trier, er mine udenlandske kolleger enige i.

Eve fra London købte de engelske rettigheder til ’Oslo, 31. januar’ på stedet.

Det samme gjorde mine hollandske og belgiske kolleger.

Hvorfor ikke i hovedkonkurrencen
Nu har jeg netop mødt Alexandre fra Memento Film i Paris, der var så forelsket i filmen, at han lod sig lokke ud i en alt for høj minimumsgaranti.

Men der var ingen vej uden om.

Han har allerede set filmen to gange hernede og er med sit kendskab til arbejdsgangene på festivalen temmelig forundret over at den ikke var udtaget til selve hovedkonkurrencen.

Det er jeg egentlig også, men måske var Trier-kvoten bare brugt op?

PolitikenPlus
  • Twin Peaks Bluray Boks David Lynch' legendariske serie er endelig ude i en ultimativ Bluray boks med hele serien, filmen Fire Walk With Me og en masse hidtil uset ekstra materiale.

    Pluspris 440 kr. Alm. pris 500 kr. Køb
  • True Detective - sæson 1 Forrygende syret krimiserie om de to politifolk Rust Cohle og Martin Hart

    Pluspris 250 kr. Alm. pris 300 kr. Køb
  • Gloria Prisbelønnet chilensk film emd en forrygende Paulina Garcia i hovedrollen.

    Pluspris 80 kr. Alm. pris 100 kr. Køb
  • The Secret Life of Walter Mitty Ben Stiller spiller hovedrollen som Walter i denne komiske bearbejdelse af James Thurbers novelle.

    Pluspris 140 kr. Alm. pris 180 kr. Køb
  • American Hustle Stjernespækket og anmelderrost krimidrama. Nomineret til hele 10 Oscars.

    Pluspris 140 kr. Alm. pris 180 kr. Køb