Kritik. »Selvom vi havde pengene, synes jeg også princippet er besynderligt. Det betyder, at det er de rige producenter, som har mulighed for at få en Robert«, siger filminstruktør Christian Braad Thomsen, der har valgt ikk at indstille sin seneste dokumentarfilm på grund af gebyret.
Foto: MOGENS FLINDT (arkiv)

Kritik. »Selvom vi havde pengene, synes jeg også princippet er besynderligt. Det betyder, at det er de rige producenter, som har mulighed for at få en Robert«, siger filminstruktør Christian Braad Thomsen, der har valgt ikk at indstille sin seneste dokumentarfilm på grund af gebyret.

Film og tv

Det koster penge at komme i betragtning til at vinde en Robert

Gebyrer for at indstille film til Robert-prisen risikerer at afskrække mindre producenter og rammer dokumentarfilm, siger kritikere. Arrangør: Vi har sat gebyrerne ned.

Film og tv

Det kræver mere end en god film for at komme i betragtning til en af de eftertragtede Robert-filmpriser, som uddeles 7. februar 2016.

For at blive indstillet til prisen skal holdet bag filmen også have penge op af lommen. Op til 5.000 kroner koster det at tilmelde en spillefilm til en Robert, mens prisen for en dokumentarfilm er 2.500.

KRITIK

Gebyret har fået instruktør Christian Braad Thomsen til at droppe at indstille sin dokumentarfilm 'Fassbinder - at elske uden at kræve'. Han kalder opkrævningen »fuldstændig besynderlig«.

»Kunstneriske vurderinger er ikke noget, man skal kunne købe – det skal være noget, ens værk berettiger til eller ikke berettiger til. Ellers betyder det, at fattigrøve som mig ikke har en chance«, siger han.

Når du kan bruge over en million på at producere en dokumentarfilm, er 2.500 kroner vel et symbolsk beløb?

»For mig er det ikke kun et symbolsk beløb. Nogen producenter har penge nok, men de af os, der ikke får støtte, har ikke en øre. Selv om vi havde pengene, synes jeg også princippet er besynderligt. Det betyder, at det er de rige producenter, som har mulighed for at få en Robert«.

Producer brugte over 20.000

I modsætning til Robert-prisen koster det ikke penge at indstille en film til den anden store hæderspris i Danmark, Bodil-prisen.

Problemet er dog ikke, at man skal betale et gebyr, siger filmproducer Helle Faber, der er direktør i produktionsselskabet Made in Copenhagen, men gebyrets størrelse.

Et selskab som mit, der ligger i mellemkategorien, skal nok overleve. Men man kan frygte, at andre mindre selskaber bliver afskrækket

Hun har regnet ud, at selskabet sidste år brugte over 20.000 kroner på at indstille dokumentarfilm og på at betale for, at tre nominerede filmhold kunne deltage ved prisoverrækkelsen.

Annonce

»Et selskab som mit, der ligger i mellemkategorien, skal nok overleve. Men man kan frygte, at andre mindre selskaber bliver afskrækket«, siger Helle Faber.

Særligt dokumentarfilmene er udsat, mener hun.

»Alle, der ligger inde med en god film, ofrer nok de penge, der skal til, men gebyrerne rammer mindre selskaber og ikke mindst dokumentarfilm hårdere, fordi budgetterne er mindre og fortjenesten minimal«, siger Helle Faber.

Eneste måde at finansiere festen

Danmarks Film Akademi, der arrangerer Robert-festen, har sænket gebyrerne i år for at imødekomme kritikken, som også blev fremsat internt sidste år frem mod prisuddelingen, fortæller bestyrelsesmedlem Jacob Neiiendam.

At indstille en dokumentarfilm er således gået fra at koste 4.000 til at koste 2.500 kroner. På samme måde afhænger gebyret for en spillefilm nu af filmens budget. Kritikken kommer derfor bag på bestyrelsesmedlemmet.

Det er svært nok bare at få råd til at lave en film, og selv et par tusinde kan være mange penge, hvis man lever på et kortfilmsbudget.

»I den perfekte verden ville akademiet have, at det var gratis at tilmelde film«, siger han, »men det er den eneste måde at finansiere, at vi har et stort Robert-show. Der er ikke nogen i bestyrelsen, som får penge for arbejdet og godter sig over bundlinjen. Det er penge, som realiserer den fest, der er så stor opbakning til i branchen«.

Han anerkender dog, at budgetterne i dokumentarfilmverdenen er små, og at tilmeldingsgebyret derfor kan være en stor udgift i denne del af branchen.

Robert-prisen er bare flødeskum

Filminstruktør og studerende på filmskolens manuskriptforfatter-linje Christian Bengtson var sidste år nomineret for kortfilmen ’Shiva’, som kom ind gennem Odense Film Festival og derfor slap for at betale gebyr. Han er kritisk over for gebyret.

»Det er svært nok bare at få råd til at lave en film, og selv et par tusinde kan være mange penge, hvis man lever på et kortfilmsbudget. Den film, vi var nomineret for, blev for eksempel lavet for et bøjet søm«, siger han.

På den anden side er Robert-prisen bare »flødeskum«, mener han. Han frygter derfor ikke, at gebyret kommer til at spænde ben for unge filmtalenter.

»For unge filmfolk som mig handler det om at lære noget. Man lærer ikke noget af at være nomineret til en Robert. Man lærer noget ved at få lov til at lave film. Derfor synes jeg, det er langt vigtigere, at fokus ligger på, at unge mennesker kan få lov til at lave en film på fx Filmværkstedet«, siger han.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Mest læste

  • Annonce

Annonce

Forsiden

Annonce