SPRØJTET. Adolf Hitlers livlæge, Theodor Morell, sprøjtede angiveligt både Hitler og Göring, lyder det i dokumentaren 'Junkien Hitler'.
Foto: Cineflix Media Inc

SPRØJTET. Adolf Hitlers livlæge, Theodor Morell, sprøjtede angiveligt både Hitler og Göring, lyder det i dokumentaren 'Junkien Hitler'.

Film og tv

DR K beskæftiger sig med alt fra sobre skildringer af føreren til 'Junkien Hitler'

Nogle af programmerne om Anden Verdenskrig og Adolf Hitler har været aldeles sobre, andre mere sensationslystne.

Film og tv

Interessen for, hvad der skete i årene op til, under og umiddelbart efter den store verdensomspændende krig 1940-45, er tilsyneladende uændret stor, selv om der snart er gået trekvart århundrede, siden nazisterne kapitulerede, og deres fører, Adolf Hitler, skød sig en kugle for panden i sin bunker i Berlin.

Det er blandt andet derfor, DR har den særlige kanal DR K, der har kulturstof som sit hovedemne, men i visse kredse går under navnet ’Hitler-kanalen’ på grund af den store mængde stof om netop denne tyske diktator og hans ugerninger.

I årenes løb har vi været vidt omkring i så henseende. Alle mulige programmer og serier om snart sagt enhver mulig detalje af den østrigskfødte folkeforførers demagogiske virke. Chauffører, frisører, skræddere og andre medlemmer af personalet har fået deres 15 minutter – ja, snarere mere end det. Hvilket såmænd også er ganske interessant, medmindre man gør det på den monstrøse vis, som tyske Hans-Jürgen Syberberg gjorde i sin ’Hitler, ein Film aus Deutschland’, hvor han på i omegnen af 7 timer redegjorde for, hvorledes alle mulige berørte havde deres egen opfattelse af føreren.

Nazismen som kollektiv seksualneurose

Og nogle af tingene har været aldeles sobre, andre mere sensationslystne, og så er der visse, der har viftet seerne om næsen med noget, der bringer tankerne i retning af de vildeste rockstjerners ryggesløse liv med masser af stoffer og halløj.

Det er et program som ’Junkien Hitler’, en britisk dokumentar fra sidste år, der lokker med, at Hitler var en værre stofhund, der prøvede op mod 70 forskellige slags narko i løbet af sit liv, herunder methamfetamin, men så sandelig også en særlig raffineret ekstrakt af tyresæd, fordi han havde rejsningsproblemer – hvilket sgu giver en grund til i bakspejlet at kaste lidt håndtegn efter gamle psykoanalytiske Wilhelm Reich, der jo tidligt antog, at hele nazismen var et symptom på en kollektiv seksualneurose, med selveste der Führer som førerhund. Det giver jo mening f.eks. at se selve heil-hilsnen som en demonstrativ kompensation for mangel på strunkhed andre steder og strækmarchen som en hyldest til en blodfyldt kalorius, der så bare var en sjældenhed i det hitlerske soveværelse.

'Junkien Hitler' lokker med, at Hitler var en værre stofhund, der prøvede op mod 70 forskellige former for narko

Der kan man se. Og Hitlers ven Göring var angiveligt selv på sprøjten og morfinist. Begge fik de injektioner af livlægen Theodor Morell, der havde kælenavnet ’Det Tredje Riges injektionsmester’. Der kan man se. Intet tyder på, at DR K løber tør for stof foreløbig. Der er mere i vente, må man formode. Så længe skuden kan gå, som Evert Taube sang, selv om han ikke havde lod eller del i nogen nazisme.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

For abonnenter

Annonce

Mest læste

  • Annonce

Annonce

Forsiden

Annonce