DANISH. Eddie Redmayne (t.h.) er Einar, der bliver omopereret til Lili i »en af århundredets helt store kærlighedshistorier«, 'The Danish Girl'. Tom Hooper (t.v.) instruerer, og Alicia Vikander spiller Einars kone Gerda, og det var hende, der i virkelighedens København for snart 100 år siden malede bl.a. billedet bag trioen.
Foto: DALSGAARD MIRIAM

DANISH. Eddie Redmayne (t.h.) er Einar, der bliver omopereret til Lili i »en af århundredets helt store kærlighedshistorier«, 'The Danish Girl'. Tom Hooper (t.v.) instruerer, og Alicia Vikander spiller Einars kone Gerda, og det var hende, der i virkelighedens København for snart 100 år siden malede bl.a. billedet bag trioen.

Film og tv

Hollywood kom til Ishøj og viste, hvor langt vi er kommet

Det verdensberømte hold bag filmen 'Den danske pige' mødte den danske presse på Arken blandt Gerda Wegeners billeder.

Film og tv

Det er Hollywood.

Og så er det alligevel slet ikke Hollywood.

Eddie Redmayne er skuespilleren, der blev Oscars yndlingsmand i en hovedrolle som Stephen Hawking for 'Teorien om alting' sidste år. Instruktøren Tom Hooper fik sin Oscarstatuette for 'Kongens store tale', og Alicia Vikander har den kvindelige hovedrolle i den nye Bourne-film. De tre er indbegrebet af dollarskabende mainstreamfilmsucces, netop som disse linjer skrives.

Og samtidig er de, som teaterskolede briter og i Vikanders tilfælde Göteborg-svensker, så langt fra vestkyst-plastikdyrkelsen som nogen.

Men her, her i Ishøj på Arken, er de autentiske Hollywoodcelebriteter.

De er her, fordi de har lavet filmen 'Den danske pige', som har dansk premiere torsdag. De er hér, fordi filmen handler om 20'ernes danske kunstnerægtepar Wegener, og det er en særudstilling af Gerda Wegeners billeder, vi sidder midt i.

En ny tids helt

Jeg er mest optaget af Redmayne, som jeg sidder lige foran. En ny tids mand. En ny tids helt. Lidt ligesom man først var rigtig mand i middelalderen, hvis man kunne skrive lange digte, ligesom man som operasanger i 1700-tallet var mest mand, når man sang i falset, på samme måde er Redmayne en ny tids mand.

I 'Den danske pige' er han den dygtige kunstmaler Einar Wegener i 20'ernes København. Han er - lykkeligt - gift med Gerda, der også maler, dog uden den store succes. En dag udebliver den balletdanserinde, hvis portræt hun skulle male, og modstræbende trække Einar i silkestrømperne og holder tutuskørtet op for sig. Det udvikler sig til en leg, hvor Einar udgiver sig for sin kusine fra Vejle, 'Lili', tager til baller med sin kone og bedårer mændene.

Men Lili tager bo i Einar, og opstår erkendelsen af, at hun har været der hele tiden og nu fordrer at leve sig ud. Permanent. Lili Elbe bliver et af verdens første transopererede mennesker i 1931, og det er ganske vist, for det står allerede i verdenshistoriens annaler.

Annonce

Flammerødt

Eddie Redmayne er Lili. Med flammerød korthårsfrisure, ben der aldrig ender, kindben som klippefremspring, smilehuller som kløfter, voluptuøst svungne læber, bistukne hed det engang. Intet under, at Gerda skifter om fra portrætmaler af de rige og pompøse til udelukkende at male sin elskede i takt med, at Einar bliver mere og mere Lili, i takt med at han som kærlighedspartner glider mere og mere ud af hænderne på Gerda.

»Det er ret typisk for transpersoner i den tidlige fase, at de nærmest er hyperfeminine«, siger Eddie Redmayne. »Det bliver en femininitet, der nærmest er manieret med ekstremt stiliserede håndstillinger«.

Det er fantastisk at se ham sidde der. Han kan samle benene nede om anklerne, som kun ret sofistikerede damer gør, han kan strække en arm ud og knikse i håndleddet, og han kan lave den der svanehals. Ingen i det store presseopbud fniser.

For ti år siden havde alle fneset.

For et par år siden i hvert fald halvdelen.

I 2016 fniser ingen; er vi virkelig kommet så langt? Ville 50'erne-filmbøffen Rock Hudson, der gjorde sig så stor umage for at skjule sin homoseksualitet bag en næsten karikeret maskulinitet, slippe gratis fra at sidde sådan, hvis han havde levet så længe? Er vi faktisk der?

Hans instruktør, Tom Hooper, siger selv, at da han påtog sig projektet at filme Gerda og Lilis liv for otte år siden, »var en række af mine kolleger særdeles entusiastiske i deres forsøg på at råde mig fra det«, og den dag i dag ved Hooper ikke, om det skyldtes, at hans kolleger ubevidst led af fordomme over for transpersoner, eller om de formodede, at det brede købedygtige publikum gjorde. I hvert fald, som Hooper siger, har til en start de europæiske biografgængere vist sig at være mere rummelige end som så. Det står nok anderledes til i det, man kalder Amerikas hjerteland, de bibeltro stater i midten af riget.

I forbindelse med forberedelserne til rollen fortalte transkvinder Eddie Redmayne, at det er almindeligt, at transkvinder i den tidlige fase bruger meget makeup og klæder sig i ekstra-lette stoffer. Hvilket man også kan se i portrætterne rundt omkring på væggene.

Redmayne tager hele udstillingslokalet i besiddelse, mens han breder armene illustrativt ud.

Annonce

Annonce

Annonce

Maia er født som hankøn, men lever nu som kvinde. Hun har aldrig følt sig som de andre og kunne ikke være med på de andres drenges samtaler. Kilde: politiken.tv/ Janus Engell & Henrik Haupt

»En transkvinde, jeg talte med, sammenlignede det med en ung piges pubertet, en periode hvor hun afprøver ting, eksperimenterer, prøver at finde sin identitet. Gradvis, i takt med at Lili bliver sig selv, smider hun parykken og viser sit eget hår frem, og hun toner makeuppen ned. En anden fortalte mig, hvordan hun kompenserer for, at kvinder har flere kurver end mænd, og det gør hun ved f.eks. at gå med en rygsæk over den ene skulder, fordi den forrykker hendes vægt og får hende til at skyde hoften ud som en slags modvægt«.

Eddie Redmayne rejser sig og vender sig omkring med ryggen mod os og front mod det store billede på bagvæggen, 'En sommeraften', et billede hvor Gerda Wegener maler både Lili, i forgrunden, og hendes oprindelige inkarnation, Einar, i baggrunden.

»Prøv at se Einar her«, siger han. »Her er han allerede begyndt at klæde sig i lette, mere feminine gevandter. Lidt tidligere, som vi kan se fra nogle af Gerdas første billeder af ham, har han den her utroligt høje stivede flip på, og den er en nøgle til hans karakter, næsten som et stillads, han støtter sin maskulinitet på«.

Trans i midterstrøm

Den bølge af transorienteret kultur, der er begyndt at rulle ind over den internationale kulturs strande, er forbløffende. Især i lyset af, at en relativt ukompleks seksualitet som homoseksualiteten først nu for alvor er ved at få en stemme i mainstreamkunsten, film og tv. Distributører gør stadig, hvad de kan, for at få homoseksuelt tematiserede film til at se heteroseksuelle ud på plakater m.m.,

Men transseksualiteten?

»Det seneste par år er transtemaer begyndt at gøre deres indtog i midterstrømmen«, siger Redmayne, »Det bliver ved med at chokere mig, at denne historie fandt i virkeligheden for snart 100 år siden. Tænk på, hvor små fremskridt der er sket på 100 år! I dag føles det virkelig påtrængende at få fortalt de diskrimineredes historie«.

Maia er født som hankøn, men lever nu som kvinde. Hun har aldrig følt sig som de andre og kunne ikke være med på de andres drenges samtaler. Kilde: politiken.tv/ Janus Engell & Henrik Haupt

Men grundlæggende gælder det for Lili, som det gør for enhver anden rolle: Hun er en specifik person, ikke et koncept - og da slet ikke nogen, som der findes masser af prototyper på.

»Jeg fandt ud af, hvem Lili var i filmens slutningen, der hvor hun er allermest sig selv, og derfra arbejdede jeg mig tilbage i hendes historie. Den mellemste del var klart den sværeste, der hvor Lili stadig er Einar og ikke helt har fundet vejen til frihed endnu«.

'Den danske pige', der blander David Ebershoffs roman om Lili og Gerda med en tysk bog om Lili, der udkom kort efter hendes død i 1932, men hvis sandfærdighed er tvivlsom, og de fakta, holdet selv fandt frem til under forberedelserne.

Redaktionen anbefaler:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Mest læste

  • Annonce

Annonce

Forsiden

Annonce