Foto: Finn Frandsen

Film og tv

Lise Nørgaard: 'Matador' var ikke politisk

Debatten om politiserende drama på DR fortsætter. Ifølge kvinden bag 'Matador' er Bornedal blevet »uretfærdigt bedømt« for '1864'.

Film og tv

»'Matador' var ikke politisk«.

Det er ikke første gang, Lise Nørgaard har fået skudt i skoene, at hendes store tv-serie fra 1978-1982 havde en politisk agenda. I denne uge har Dansk Folkepartis Søren Espersen gentaget, at han undrer sig over, at ’Matador’s doktor Hansen – spillet af Ove Sprogøe – kunne være både radikal og modstandsmand, for »det fandtes slet ikke. Modstandsfolk var kommunister og stærkt nationalkonservative«, siger han.

Udsagnet er dukket op igen, efter at DR’s tidligere dramachef, Ingolf Gabold, i et interview med Politiken har hævdet, at han havde en politisk dagsorden, da han var dramachef, og det var at gøre tv-dramaserierne til politiske projekter. Ikke mindst ’1864’, men også ’Krøniken’ og ’Borgen’. I den anledning trak Søren Espersen en rød linje gennem Danmarks Radios tv-serier og landede endnu en gang på ’Matador’ og den radikale doktor Hansen som et af de ældre eksempler på DR’s politisering.

Men der var ingen, der dikterede Lise Nørgaard, hvordan ’Matador’ skulle skrives, understreger den 98-årige forfatter.

Nu var Gabold jo ikke dramachef, da du skrev ’Matador’ – men var der nogen i DR, der forsøgte at få dig til at skrive i en bestemt politisk retning?

»Nej, jeg havde ingen chef fra Danmarks Radio. Det var Danmarks Radio, der bevilgede penge til, at vi kunne lave den serie, som skulle afløse ’Huset på Christianshavn’. Jeg og Erik Balling (seriens instruktør, red.) blev så kastet ud i et samarbejde, som har været noget af det mest spændende, jeg har oplevet, men jeg har aldrig oplevet, at Danmarks Radio har blandet sig i det«.

Havde du en bestemt politisk vinkel, da du skrev ’Matador’?

»Nej, det havde jeg bestemt ikke. Jeg ville f.eks. gerne beskrive mulighederne for at komme op i samfundet dengang og sammenhold, og den borgerlige dannelse. Selvfølgelig prøvede jeg at være neutral. Men jeg var jo på kvindernes side«.

Annonce

»Men jeg vil dog gerne afvise, at ’Matador’ er politisk. Når folk spørger – og det oplever jeg tit – hvem jeg holder mest af, siger jeg, at jeg holder lige meget af alle sammen. Jeg prøver at fremstille alle de mennesker, som de forekom mig. Men man kan jo ikke undgå, at der er nogen, der klager. Jeg har ikke hørt så meget vrøvl fra arbejderne. Men hvad jeg ikke har hørt fra konservative støtter! Damer, der har bebrejdet mig, at jeg har skidt i egen rede«.

Stakkels doktor Hansen!

Søren Espersen fra Dansk Folkeparti har jo undret sig over, at doktor Hansen kunne være både radikal og modstandsmand, for det fandtes ikke, siger han. Forsøgte du at snige radikal propaganda ind i ’Matador’?

»Nej, det gjorde jeg ikke. Den stakkels radikale doktor Hansen! Jeg ved ikke, hvad Søren Espersen bygger det på – jeg kendte mange radikale modstandsfolk. Der var f.eks. flere, der var ansat på Politiken«.

Foto: DANMARKS RADIO

’Matador’ er jo skrevet i 1970’erne, som politisk var en måske lidt venstredrejet tid. Spillede det en rolle?

»Det tænkte jeg overhovedet ikke på. Mit forsøg på at lave ’Matador’ var at lave en god historie. Og at tage sådan en vanddråbe, hvor det kribler og krabler, som Korsbæk, og komme rundt om alle typer og alle de ideologier og ismer, der var i tiden, og den ligegyldighed, der også var«.

Frådende tyre

Et af de DR-dramaer, der især har fået politikere til at rejse børster, er ’1864’, som med Ingolf Gabolds ord diskuterer »hele den isolation, der ligger i Dansk Folkepartis meget nationalistiske tro på Danmark og det danske«. Hvis det var meningen, er det gået hen over hovedet på Lise Nørgaard.

»Jeg har skimtet den, men har ikke set den i sin helhed, og jeg synes ikke, den virker specielt politisk. Den fortæller efter min mening en god historie om, hvad der i virkeligheden skete dengang. Men ligegyldigt hvad man tager fat på, vil det nok på en eller anden måde blive politisk«.

Annonce

Annonce

»Bornedal er kommet godt af sted med det, og han er blevet uretfærdigt bedømt, men det, der slog mig, er, at der måske er en tendens til, at alle de rige og magthaverne og godsejerne og deres sønner er trukket skarpere op end almuen og landarbejderne. Det har jeg også sagt til Bornedal selv. At de nødvendigvis alle skal kaste sig som frådende tyre over bondepigerne, den hopper jeg ikke på«.

Men skal historiske dramaer vise sandheden?

»Nej. ’Matador’ gør jo også grin med visse ting. Jeg går jo også lige til kanten – f.eks. den der damekreds, som minder om de damer, der kom i mit eget barndomshjem. I ’Matador’ er det f.eks. den tåbelige konsulinde Holm, hende elskede jeg, med al det der gas med, at kvinder var skabt for at passe hus og børn. Det var mit lille oprør. Og der er også et sted i ’Matador’, hvor vi har en abortdebat, det synes jeg også var frygteligt, at de havde de holdninger i de bedre kredse«.

De røde lejesvende

Kan man – som Ingolf Gabold – være dramachef og have en politisk agenda, synes du?

»Gabold siger det, men jeg kan slet ikke se, hvor hans agitation kommer ind«, siger Lise Nørgaard, som dog selv har oplevet ’de røde lejesvende’ – et udtryk, der ofte er blevet brugt om især journalister i Danmarks Radio.

De havde jo særdeles ondt af, at jeg var borgerlig

»Jeg optrådte jo også meget i radioen. Jeg var jo meget inde i kvindesagen og lignende, og hver gang, der skulle laves kommentarer til noget kvindepolitisk, blev jeg indkaldt. Men i samme øjeblik jeg havde sat mit navn på en helsides annonce i anledning af EF-valget, hvor jeg anbefalede et ja sammen med blandt andre Anker Jørgensen og Niels Foss – der ophørte enhver henvendelse fra kulturafdelingen, der eksisterede jeg ikke mere. De havde jo særdeles ondt af, at jeg var borgerlig«.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Mest læste

Annonce

Forsiden