Foto: DAMIAN DOVARGANES/AP

Film og tv

Her er fire grupper det også er synd for til Oscar

Oscarkomiteen har fået massiv kritik for underrepræsentationen af sorte skuespillere og filmmagere blandt årets oscarnominerede, men de sorte er ikke de eneste, der føler sig forbigået.

Film og tv

Hollywood regeres af hvide mænd. Flere mener, at en ’handi-face’-rolle er lige så diskriminerende som det tidligere accepterede og nu helt uglesete ’black-face’, hvor en hvid sminker sig for at spille sort. Og hvad med kvinder, homoseksuelle og de andre ikke-hvide?

Latinoerne, asiaterne, nordamerikanske indianere…

Da diversitets-kritikken tog fart, var skuespiller George Clooney hurtigt ude og understrege, at det ikke kun var sorte, men alle andre hudfarver end hvid, der havde ringe muligheder i Hollywood:

»For latinoer er det endnu værre. Vi er nødt til at blive bedre til det her. Vi var engang bedre til det«, sagde Clooney til Vanity Fair.

Foto: OV DK**NY**

På internetmediet Mashable skriver kulturreporteren Yohana Desta, at det er let at se, hvorfor de sortes sag er løbet med debatten, fordi der er så mange gode film med sorte skuespillere, hvis præstationer åbenlyst er blevet overset:

»Det er langt sværere at lave en liste over manistreamfilm med skuespillere der er asiatiske, latino eller nordamerikanske amerikanere — fordi Hollywood skaber heller ikke muligheder for disse grupper«.

Golden Globe-vinder og skuespiller Gina Rodriguez (fra tv-serien ’Jane the Virgin’) valgte at gå proaktivt til værks og startede kampagnen Movement Monday. Formålet er at få latino-befolkningen til at se flere film med latinoer i hovedrollerne, og på den måde få filmindustrien overbevist om at diversitet betaler sig:

»Industrien ser penge, undskyldingen kan ikke være racisme. Vi kan gøre en stor forskel hvis vi samler vores støtte som et forenet latino-miljø«.

De handikappede

Ingen tvivl om, at ikke-hvide skuespillere står på sidelinjen i Oscar-sammenhæng. Men i det mindste er der ikke længere tale om, at hvide mennesker bliver sminket til at spille karakterer af anden etnicitet. Og netop det er problemet, når det kommer til en anden minoritetsgruppe, nemlig mennesker med handikap. ‘Cripface’ er blevet det nye ‘blackface’, lyder kritikken fra bl.a. Ian Macrae, medredaktør på tidsskriftet Disability Now ifølge BBC:

Annonce

»…velrennomerede skuespillere med handikap, der kæmper med at finde arbejde, bider tænderne sammen i frustration, mens endnu en ikke-handicappet skuespiller som Eddie Redmayne modtager en Oscar for ’bedste skuespiller i en krøblinge-rolle«.

Foto: DALSGAARD MIRIAM

Samme Eddie Redmayne og hans oscarvindende præstation som Stephen Hawking i ’The Theory of Everything’ står for skud hos filmkritikeren Scott Jordan Harris, i en artikel på Slate.com:

»Vores attitude overfor handikap burde være nået længere end til dette punkt, hvor den her form for efterligning (af den handikappede krops bevægelser, red.) bliver anset som værdig til at modtage vores mest berømte skuespilspris«.

Og webproducer og forfatter Stephanie Levy skriver i en klumme på sitet Groundswell.org:

»Der er en stor forskel på at have ikke-handikappede skuespillere, der spiller en (handikappet, red.) rolle, og på at mennesker med handicap rent faktisk er synlige i Hollywood«.

Kvinderne

Oscar er ikke bare så hvid, Oscar er også så maskulin. Udover de to decideret kvindelige skuespillerkategorier, så er kvinderne historisk underrepræsenteret i oscarregi. Det gælder også i år, ifølge Hollywood Reporter, som skriver at ud af de 215 personer, der er nomineret i år, er bare 51 kvinder.

Ikke godt nok, mener Abigail Disney, instruktør og barnebarn af Roy O. Disney, Walt Disneys bror. ”Det er ligesom problemet med #OscarsSoWhite. Det er endemisk, det stikker dybt, og ansvaret ligger hos alle fra toppen til bunden. Alle er nødt til at tage ansvar.”

På årets Sundance-festival gjorde Julie Delphy også opmærksom på kønnenes Oscar-misforhold i et interview med The Wrap:

»For to år siden sagde jeg noget om at oscarakademiet var meget hvidt og maskulint, hvilket er en realitet, og medierne flåede mig i stykker for det. Det er sjovt, kvinder må ikke tale. Nogle gange ville jeg ønske jeg var afro-amerikaner, for folk smadrer ikke dem bagefter«

Annonce

Annonce

Efterfølgende måtte Julie Delphy måtte undskylde for kommentaren, da hun blev beskyldt for at nedgøre problemet omkring racediversitet:

»Det eneste jeg ville var at adressere problemet med ulige muligheder i industrien, som også gælder for kvinder (fordi jeg er en kvinde). Jeg ønskede ikke at undervurede nogen andres kamp!«.

LÆS OGSÅ:

De homoseksuelle

Og så mangler vi kun den seksuelle diversitet: Den to gange oscarnominerede skuespiller Ian McKellen har tidligere udtalt sin kritik af manglen på etnisk diversitet i oscarkapløbet. Men, tilføjer han i et interview med The Guardian, Oscar halter lige så alvorligt bagud når det kommer til homoseksuelle:

»Ingen åbent homoseksuel mand har nogensinde vundet en Oscar; jeg overvejer om det er på grund af fordomme eller tilfældigheder… Min takketale har ligget i to jakker: »Jeg er stolt over at være den første åbent homoseksuelle mand, der vinder en Oscar«. Den tale har jeg været nødt til at lægge tilbage i lommen to gange«.

Samme kritik lyder fra filmskribenten Stephen Farber, formand for Los Angeles Film Critics Association, i en klumme i Los Angeles Times.

»Når vi bruger hashtagget #OscarsSoWhite, burde vi virkelig også tilføje et andet tag, #OscarsSoStraight. I de 88 år, prisen er blevet uddelt, er det aldrig sket at en film med et homoseksuelt tema har vundet kategorien Bedste Film«.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Mest læste

Annonce

Forsiden