1989. Som uerfaren ungarsk minister-præsident følte Miklós Németh i sommeren 1989 sig medansvarlig, da østtyske Kurt-Werner Schultz blev dræbt under sit forsøg på flugt fra Ungarn til Østrig. På billedet  ses Miklós Németh i 2. række.
Foto: Szalay Zoltán

1989. Som uerfaren ungarsk minister-præsident følte Miklós Németh i sommeren 1989 sig medansvarlig, da østtyske Kurt-Werner Schultz blev dræbt under sit forsøg på flugt fra Ungarn til Østrig. På billedet ses Miklós Németh i 2. række.

Cph:Dox

Grænsebrydende dokumentar om Murens fald er et monument i genren

Anders Østergaards '1989' byder på hidtil ukendte begivenheder.

Cph:Dox

Udfaldet af begivenhederne i 1989 kan instruktøren Anders Østergaard ikke påvirke. 9. november 1989 faldt Muren i Berlin. Med sin nye dokumentarfilm, ’1989’, kan den danske instruktør derimod forandre, hvordan vi ser på begivenhederne, der førte til Murens fald og dermed begyndelsen på en nye epoke i Europa.

Ligesom han tidligere har arbejdet grundigt, personligt og i nogles øjne kontroversielt med arkivmateriale i ’Tintin og mig’ (2004), gør han det i ’1989’. Denne gang går Anders Østergaard imidlertid endnu længere.

Med ’Tintin og mig’ var der tale om, at han gennem ellers utilgængeligt arkivmateriale skabte rekonstruktioner, så han kunne fortælle en ny historie om tegneserieforfatteren Hergé.

Med ’1989’ er det intet mindre end et af de væsentligste og mest dramatiske kapitler i nyere europæisk historie, han bearbejder.

En lille hitorie i den store

Det gør han i sin og den ungarske medinstruktør, Erzsébet Rácz’, film ved at bruge hidtil hemmeligholdt arkivmateriale, rigtig mange skuespillere og endnu flere bevidst opdigtede, men ifølge instruktøren sandsynlige rekonstruktioner af statsmænds og embedsmænds dialoger på en måde, der i sig selv vælter en mur: Findes der ikke optagelser af samtaler mellem fortidens magtmænd, genskaber Anders Østergaard situationerne, som han på grundlag af sine kilder mener, de udspillede sig.

Alligevel er der ikke tale om fiktion. For ligesom han havde det i ’Tintin og mig’, i en knap så vellykket rekonstruktion i succesen ’Gasolin’’ (2006) og i sin internationale prisvinder ’Burma VJ’ (2008), har Anders Østergaard i ’1989’ tilstrækkelig faktuelt og etisk belæg for sin metode.

’1989’ handler om, hvordan menneskelige tilfældigheder kan være med til at udløse storpolitiske forandringer og om en lille historie i den store. Ud over den overordnede beretning om kommunismens sammenbrud i Øst følger man to spor, der begge giver et nyt blik på året 1989.

Flygten til Ungarn

Det ene er historien om et ungt østtysk par, der i sommeren 1989 beslutter sig for at forlade DDR og rejse til Ungarn i håb om at kunne krydse grænsen til Østrig. Sammen med deres lille søn kører de til Ungarn i rekonstruerede scener, hvis troværdighed støttes af interview med kvinden her mange år efter.

Da parret forsøger at krydse grænsen til Østrig, bliver den unge mand skudt og dræbt. De to voksne og deres søn er et slet ikke tilfældigt valgt eksempel på nogle af de mange østtyskere, der prøvede at komme til Østrig gennem Ungarn i sommeren 1989.

Mange af dem havde held til det, fordi Jerntæppet mellem de to lande på det tidspunkt var delvis hullet med den unge ungarske ministerpræsident, Miklós Némeths, billigelse.

Miklós Németh

Miklós Németh er det andet spor. I dag er han en mand i 60’erne med en væsentlig hukommelse, som det fremgår af hans centrale medvirken i filmen. I sommeren 1989 var han grøn ministerpræsident, og han husker stadig, hvordan hans dengang kontroversielle bestræbelse på at åbne Ungarns grænse til Vesten var medvirkende til, at den mandlige halvdel af det konkrete østtyske par blev dræbt.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

I den store verdenshistoriebog om 1989 er der ingen Miklós Németh. Der er en Mikhail Gorbatjov, en Eric Honecker og en Helmut Kohl, og de medvirker også i Østergaards film, hvor man kan se levende arkivbilleder af dem, mens de ved hjælp af instruktørens vidtgående metode siger noget, de måske har sagt på et andet tidspunkt eller bare kunne have sagt.

I Østergaards verdenshistorie om 1989 er det Miklós Németh, ellers anonym ministerpræsident og systemkritiker, der er fortællingens hovedperson, fordi han ved at skabe åbne flænger i Jerntæppet skubber til de begivenheder, der fører til Murens fald.

Internationalt potentiale

Lige præcis ved at rekonstruere hændelserne og også ved at vælge en ellers ubeskreven mand som hovedperson gør Anders Østergaard året 1989 og konsekvenserne af det spillevende i nuet også for nogle af os, der ligesom instruktøren var børn af den kolde krig og tydeligt husker 9. november 89.

Både som reflekteret mindesmærke om Muren og som imponerende velklippet formbryder inden for dokumentarisme er ’1989’ et monument, der vil nå et internationalt publikum.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce