Foto: Foto fra filmen
Cph:Dox

Civiloprør mod IS

Cph:Dox
FOR ABONNENTER

Instruktøren Matthew Heinmen blev med ’Cartel Land’ fra 2015 et af de dokumentarnavne, man forventede sig noget af. ’Cartel Land’ handlede om den blodige mexikanske narkoverden og nogle oprørsmilitsers forsøg på at gøre op med narkobandernes kvælertag.

I ’City of Ghosts’ følger vi en anden type oprørsgruppe. Den civile ikkevoldelige RBSS (forkortelse for facebookgruppen Raqqa is Being Slaughtered Silently), der forsøger at skabe en modfortælling til IS’ historie om livet i Raqqa i Syrien. Medlemmerne i RBSS er ikke militærfolk eller journalister, men blot indbyggere i Raqqa, der ikke ville lade stå til, da IS overtog magten i byen, og på den ene side begik det ene voldelige overgreb efter det andet og på den anden malede et skønbillede af livet under IS på sociale medier.

Heineman har fulgt gruppen, men først efter at de er flygtet fra Raqqa og opholder sig i Tyrkiet og Tyskland, hvorfra de stadig forsøger at kæmpe videre. Ikke en kamp med sværdet – selv om filmen indeholder det ene snuff-klip efter det andet, hvor IS hugger hoveder af folk eller henretter ved nakkeskud – men en kamp på ideer. IS lancerede en mediekampagne, der hyldede kalifatet, men det lykkedes RBSS at uploade billeder af sult, overgreb og civil modstand. Det kan synes af lidt, når konsekvensen er, at ens far bliver torteret og myrdet i en gengældelsesaktion, men det er den mulighed, de unge aktivister i RBSS har, og intet tyder på, at de fortryder eller vil give op.

’City of Ghosts’ lever af sine medvirkendes heltemod – hvor flere må lade livet undervejs – og Matthew Heinemans evne til at komme utrolig tæt på, men i sin filmiske stil minder den mange steder for meget om et velproduceret amerikansk stykke tv-journalistik. Men mere end en kunstnerisk dokumentar er det her også en megafon, der får historien om RBSS ud til verden.

Prøv Politiken i en måned for 1 kr.

Med et digitalt abonnement får du fuld adgang til politiken.dk og e-avisen leveret hver aften.

Kom i gang med det samme

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce