Foto: Foto fra filmen

Til technorave med læsebrille

Cph:Dox
FOR ABONNENTER

Technoraves er udsprunget af modstand. Som anarkistiske bevægelser i Chicago og Detroit, hvor en ung generation tog markedsproduceret elektronik og gjorde den til sit eget instrument i en kultur, hvor kroppen er over tanken og massen over individet. Den udtryksform er energien i øjeblikket, som er svær at gengive i tekst og film eller andre formidlinger i fast form. Det er ’Rage’ et godt eksempel på.

De første 20 minutter føles som at være til forelæsning på Sorbonne, mens technofesten foregår ude i de parisiske forstæder. Navnløse filosoffer forsøger i en række esoteriske solointerviews at kortlægge anarkismen og forklare dens evige udfordring: Hvordan undgår anarkismen, at den også selv stivner i undertrykkende magthierarkier?

De virker som udslidte akademikere, der leder efter den rette læsebrille til at indfange lyden fra technomaskinen og sætte den på formel. Men som den langt mere vitale spansktalende filosof siger senere i filmen, udøves anarkistisk kultur på »midlertidige steder«, og dens motto formulerer han via et citat fra undergrundshæren Angry Brigade: »You can’t catch us because we don’t exist«.

Det er anarkismens væsen. Tænk bare på Anonymous: ansigtsløs og uden adresse. Som vores spanske ven siger, er det vigtige for undergrundskulturer ikke, hvad der kan læses eller siges om den. Det, man husker, hvis man var en del af det, var det øjeblik, hvor man følte »passiv nihilisme blive til aktiv nihilisme«. Hvor man kunne føle kulturens kraft i øjeblikket.

Prøv Politiken i en måned for 1 kr.

Med et digitalt abonnement får du fuld adgang til politiken.dk og e-avisen leveret direkte til din telefon, tablet og computer hver aften.

Kom i gang med det samme

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce