Lynch er døsig i hverdagen

Cph:Dox
FOR ABONNENTER

You have to do it. Because ... you have to do it«. Sådan siger en kvindelig livstidsfange i Austyn Lynchs billedbårne fortælling om mennesker, der på den ene eller anden måde er låst fast et bestemt sted i verden. Det dystre flodlandskab med den ensomme fisker, de flade øde landskaber, hvor mænd er udstationeret for at bore efter olie. Eller fængslet, hvor livet er »a feeling of slowness, like you are in slow motion«.

Lynch fortæller om mennesker ved at fortælle om stedet omkring dem. Gennem lange skud uden handling af lamper i loftet, udsugningsrør, industrimaskiner, tomme korridorer i et fængsel. Uden anden lyd end maskinernes summen eller det tomme rums knap hørlige resonans. Hverdagens rum bliver som drømme i en daglig døs, men det er uklart, hvad Lynch vil hive ud af dem.

Billederne er ikke særlig originale i komposition og farve. Skumringsdyster, langsom zoom, tålmodig panorering. En tom tekop på et sengebord, en stueplante, en nipset statuette på et sofabord. Det er stilleleben af hverdagsobjekter, uden at der etableres nogen form for transcendens.

Prøv Politiken i en måned for 1 kr.

Med et digitalt abonnement får du fuld adgang til politiken.dk og e-avisen leveret direkte til din telefon, tablet og computer hver aften.

Kom i gang med det samme

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce