Ingers kage og de søde røde

Cph:Dox
FOR ABONNENTER

Inger Støjberg fejrer stramninger på udlændingeloven med kage. Røde Kors meler egen kage og fejrer, hvor mange flygtninge de har hjulpet som modsvar. To fronter er trukket op, og så kan man vælge side. Debatmaskinen kan køre videre i sit vante spor, hvor ingen reelt lytter til andet end en rungen fra sit eget højre- eller venstresnoede ekkokammer.

I biografens mørke kan man tvinge sig selv til at høre begge siders argumenter i konceptdokumentarfilmen ’Stranger in Paradise’. Præmissen er: Hvordan forholder Europa sig til migranter, når vi har opbygget en verden af nationalstater, hvor der ikke er fri bevægelighed.

Dens præmis er det, mange vil kalde dens oplæg til debat. Der er få ting i filmjournalistikken, jeg hader så meget som formuleringen et godt oplæg til debat, hvor værket reduceres til en trædesten til det egentlige mål: At filmens emne kan tages op i nyhedsmedierne og til sidst diskuteres i ’Deadline’. Men ’Stranger in Paradise’ springer kækt leddene over og afvikler hele debatten i filmen. Debatten er værket.

Det er mere et teaterstykke end en dokumentarfilm. Skuespilleren Valentijn Dhaenens møder rigtige flygtninge i et klasseværelse på Sicilien og diskuterer deres situation. Eller nærmere docerer en politisk holdning. Filmen er bygget op med en prolog (af tvivlsom kvalitet) og tre akter. I første akt hører vi højrefløjens argumenter for at afvise migranter. I anden akt hører vi venstrefløjens. I tredje akt går vi ind i bureaukratiet og foreholder flygtningene de faktiske regler.

Prøv Politiken i en måned for 1 kr.

Med et digitalt abonnement får du fuld adgang til politiken.dk og e-avisen leveret hver aften.

Kom i gang med det samme

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce