Annonce
Annonce
Annonce
Film & tv

Burton-kopist animerer monsterfest med mere vid end bid

Dracula er tandløs på den forkerte måde i en film om de truede monsterarter.

Gem til liste

Hvor er Tim Burton dog en herligt original filmkunstner!

Han har desværre ikke lavet ’Hotel Transylvania’, men i det mindste bliver man mindet om, hvor god Tim Burton er ved at se denne instruktørdebut fra den rutinerede ’Star Wars’-medarbejder Genndy Tartakovsky.

LÆS ANMELDELSEBurtons vittige vampyr er mere tandløs end tidløs

’Hotel Transylvania’ er ’The Nightmare Before Christmas’ møder ’Dark Shadows’ kemisk renset for ethvert spor af originalitet og temperament og udfoldet i en mere jovial gammeldags toon stil om en oprørsk teenager, der gør helvede hedt for sit overbeskyttende ophav.

Luksushotel drevet af Dracula
Mavis er datter af en uhyre tandløs Grev Dracula, og Mavis er selv en nuttet ’teenage’ vampyr, der skal fejre sin 118-års fødselsdag.

Festen skal holdes hjemme på Hotel Transylvania. Et 5-stjernet luksushotel for alle hånde uhyrer bygget og drevet af Dracula som et sted, hvor Frankenstein, Mumien, varulvene og alle gutterne kan hygge sig i fred uden at blive forfulgt og antastet af de intolerante og hadefulde mennesker.

Hotellet er også et utraditionelt jomfrubur for Mavis med emo-makeuppen, men også i en vampyrteenager rører hormoner på sig, så Mavis har længsler og er sur.

Alt går som planlagt, indtil et menneske pludselig dukker op i skikkelse af en fjumret ung rygsækturist ved navn Jonathan, som kun er lidt mere end 100 år yngre end Draculas datter. Hotellets renommé er i fare, og det samme er Mavis’ hjerte.

Hæderlig tur i spøgelsestoget
I originalversionen leveres stemmerne af kendte typer som Adam Sandler, Andy Samberg og Steve Buscemi.

Den pointe går lidt fløjten i den danske version, hvor de mere anonyme danske stemmer ikke på samme måder spiller dobbelt.

LÆS OGSÅSavlende Sandler dingler langt under lavmålet

Historien er så forudsigelig, at den føles mere død end levende, men kan man leve med det, er ’Hotel Transylvania’ såmænd professionelt gennemført monsterhurlumhej med en del vid uden bid. Dracula eller ej.

Uhyggelig? Ikke et hak. Hyggelig? Som familieunderholdning betragtet en hæderlig tur i spøgelsestoget.

TV Se traileren til 'Hotel Transylvania'

PolitikenPlus
  • Ernest og Celestine Fantastisk og prisbelønnet tegnefilm. Nomineret til en Oscar for bedste animationsfilm.

    Pluspris 80 kr. Alm. pris 100 kr. Køb
  • Oscarvinder Astronauterne Ryan Stone og Matt Kowalski er på en rutinemæssig rumvandring, da katastrofen rammer. Deres rumfærge tilintetgøres, og de er nu mutters alene i verdensrummet ? kun tøjret til hinanden.

    Pluspris 140 kr. Alm. pris 180 kr. Køb
  • Rush Rush er et biografisk drama om formel 1 køreren Niki Lauda og om en sport, hvor der ikke er plads til fejl.

    Pluspris 140 kr. Alm. pris 180 kr. Køb
  • Antboy 12-årige Pelle Nørhmann bliver ved et skæbnetræf bidt af en myre og opdager, at han har fået dens styrke og egenskaber.

    Pluspris 140 kr. Alm. pris 180 kr. Køb
  • Sorg og glæde Nils Malmros har gennem en række film genskabt sin opvækst, barndom og ungdom og fortalt om forelskelsen i de uopnåelige piger.

    Pluspris 140 kr. Alm. pris 180 kr. Køb