Annonce
Annonce
Film & tv For abonnenter

Utæmmet mesterinstruktørs nye film lyser med kunstnerisk energi

Franske Leos Carax tilbyder tilskueren et filmisk år nul i 'Holy Motors' - hans første film i 13 år.

For at kunne nyde Leos Carax’ nye, sære film er man nødt til at slippe sine forestillinger fri.

Forestillingerne om, at en film skal fortælle en historie, have en sympatisk hovedperson, en gennemskuelig handlingskurve og et (let)aflæseligt budskab hører nemlig ikke hjemme i ’Holy Motors’. Alene den frisættelse føles faktisk som en lettelse.

Erklærer sin mission
’Holy Motors’ begynder med en sal fuld af mennesker. Interessant nok nøjagtig samme greb, som Michael Haneke bruger i sin kommende film ’Amour’ – men her viser det sig efter få sekunder, at de mange tilskuere er fastfrosset, måske endda døde?

I den næste scene rejser instruktøren selv sig fra sin seng på et hotelværelse, med en finger forlænget af en skruenøgle drejer han en lås op og åbner en hemmelig dør til et hinsides: biografsalen, hvor de døde tilskuere – os – sidder bevidstløse foran lysflimmeret.

LÆS OGSÅGranddirektøren: Syrede Carax skal med hjem

Ind kommer en glammende kamphund, og symbolikken synes klar: Kun med et kraftfuldt bid i struben kan vi søvngængeragtige tilskuere vækkes af vores hjernedøde slumren. ’Holy Motors’ har erklæret sin mission.

Rejse til nattens ende
’Holy Motors’ er ifølge Carax selv konstrueret omkring brudstykker af de film, han aldrig har fået realiseret. Disse bidder forenes af filmens hovedfigur, Monsieur Oscar (Denis Lavant), hvis arbejdsdag begynder, da han tidligt på morgenen vinkes af sted af hustru og børn (»På gensyn, papa, arbejd godt!«) og sætter sig ind i sin lange hvide limousine.

Abonnér og få fuld adgang til artiklen, samt alt på politiken.dk for 66 kr. per måned.

Allerede abonnent? Log ind

Del link
Annonce
Mest læste
Dit politiken
Annonce