Annonce
Annonce
Film & tv For abonnenter

Feelgood-komedie scorer billige point med en overflod af ærlig charme

Den franske verdenssucces 'De urørlige' vil med garanti også blive et hit herhjemme.

At lave den menneskeligt vedkommende feelgood-komedie er en vanskelig kunst. Langt de fleste forsøg er for kalkulerede til at kunne ramme hjertekule, tankesæt og lattermuskel med samme præcision.

Franskmændene mestrer nu denne amerikansk dominerede disciplin bedre end de fleste.

Det kan godt være, at Leos Carax og hans ’Holy Motors’ er den kunstneriske limousine, der igen får feinschmeckerne til at falde i svime over fransk filmkunst, men det er ’De urørlige’ lavet af makkerparret Eric Toledano og Olivier Nakache, der fortsætter den franske bølge, hvor ’The Artist’ slap i fjor.

Renset for sentimentalitet

Filmen bygger på en sand historie. Den rige Philippe Pozzo di Borgo blev efter en paraglidningsulykke lam fra halsen og ned. Efter en årrække blev den unge Abdel fra et belastet socialt boligbyggeri ansat til at passe ham.

En handikappet rig mand får nyt livsmod ved mødet med en fattig mand fra betonforstæderne.

LÆS OGSÅ'De urørlige' har trukket 20 millioner franskmænd i biografen

Så kort kan det siges. Men måden det bliver sagt på, er det afgørende. I ’De urørlige’ sker det med en humor renset for enhver form for sentimentalitet.

En fryd af flabet timing
I virkeligheden var Abdel en lavstammet, rund araber. På film bliver han til Driss. En stor flot afrikaner spillet af den populære franske skuespiller og tv-personlighed Omar Sy.

En lille udskiftning, som næppe har skadet filmens gennemslagskraft! En gusten manøvre? Måske ikke.

Omar Sy er fast inventar i Toledano og Nakaches film. Uanset forklaringen er hans (s)parring med den rutinerede François Cluzet en fryd af flabet timing.

Abonnér og få fuld adgang til artiklen, samt alt på politiken.dk for 66 kr. per måned.

Allerede abonnent? Log ind

Del link
Annonce
Mest læste
Dit politiken
Annonce