Annonce
Annonce
Film & tv For abonnenter

Kølig DDR-film skildrer overvågningssamfundets tavshed

Tysk film bakser stadig med de mentale tilstande i den kolde krigs DDR - her med 'Barbara'.

Skønt Berlinmurens fald snart ligger et kvart århundrede bagude, er tysk film stadig ikke færdig med at bearbejde det nationalkulturelle traume, der engang måtte mørklægges eller højst kunne belyses fra den ene side.

Berlineren Christian Petzold var selv 29 år og endnu i gang med sin filmuddannelse – først ved Freie Universität, siden Berlins Film- og TV-skole – da Jerntæppet blev til skrot (se interviewet med ham i Film 22. nov. og på pol.dk).

I filmen 'Yella' fra 2007 med Nina Hoss i titelrollen undersøgte han den paradoksale og – selv for tilskueren – frustrerende kombination af desperation og handlingslammelse, som tilstanden kunne udløse, dengang i et valg mellem voldelig (østtysk) mand og halvkriminel (vesttysk) forretnings-'frihed'.

I 'Barbara' er resultatet dramatisk bedre afbalanceret, virkningen ikke kun enerverende.

Et fælles dilemma
Barbara er en dygtig læge i 1980'ernes DDR, men forvist fra Charité Hospitalet i Berlin til et inferiørt provinshospital ved Østersøkysten, som 'straf' for at hun har søgt udrejsetilladelse: Hun vil forenes med sin kæreste Jörg i Vesttyskland.

Derfor overvåges hun nu af Stasi, dels ved uanmeldte husransagninger i den elendige embedsbolig, dels gennem rapporter om hende både fra værtinden og fra Barbaras ny overlæge, André, som det allestedsnærværende (u)sikkerhedspoliti også har en klemme på.

LÆS OGSÅTysk instruktør: »DDR var altså ikke Nordkorea«

Abonnér og få fuld adgang til artiklen, samt alt på politiken.dk for 66 kr. per måned.

Allerede abonnent? Log ind

Del link
Annonce
Mest læste
Dit politiken
Annonce