Annonce
Annonce
Annonce
Film & tv

Kølig DDR-film skildrer overvågningssamfundets tavshed

Tysk film bakser stadig med de mentale tilstande i den kolde krigs DDR - her med 'Barbara'.

Gem til liste

Barbara

25. november - 16. januar

Se den, hvis du kunne li':

Politiken synes
Goodbye, Lenin! (2003): Man kunne blive så afhængig af sure agurker, Wartburgbiler og partidisciplinens tryghed, så det ikke var til at undvære, viste Wolfgang Beckers rørende komedie.

De andres liv (2006): Mesterværket om Stasiovervågningens virkninger - mistillid til selv de nærmeste - er Florian Henckel von Donnersmarcks bogstaveligt uforglemmelige spillefilmdebut.

Yella (2007): Nina Hoss modtog Berlins Sølvbjørn for titelrollen i Petzolds anden film om en kvinde, der vil løsrive sig fra DDR?s (og mandens) undertrykkelse og møder Vestens frihed ? også for arbejdskraft og tvivlsom kapital.

Skønt Berlinmurens fald snart ligger et kvart århundrede bagude, er tysk film stadig ikke færdig med at bearbejde det nationalkulturelle traume, der engang måtte mørklægges eller højst kunne belyses fra den ene side.

Berlineren Christian Petzold var selv 29 år og endnu i gang med sin filmuddannelse – først ved Freie Universität, siden Berlins Film- og TV-skole – da Jerntæppet blev til skrot (se interviewet med ham i Film 22. nov. og på pol.dk).

I filmen 'Yella' fra 2007 med Nina Hoss i titelrollen undersøgte han den paradoksale og – selv for tilskueren – frustrerende kombination af desperation og handlingslammelse, som tilstanden kunne udløse, dengang i et valg mellem voldelig (østtysk) mand og halvkriminel (vesttysk) forretnings-'frihed'.

I 'Barbara' er resultatet dramatisk bedre afbalanceret, virkningen ikke kun enerverende.

Et fælles dilemma
Barbara er en dygtig læge i 1980'ernes DDR, men forvist fra Charité Hospitalet i Berlin til et inferiørt provinshospital ved Østersøkysten, som 'straf' for at hun har søgt udrejsetilladelse: Hun vil forenes med sin kæreste Jörg i Vesttyskland.

Derfor overvåges hun nu af Stasi, dels ved uanmeldte husransagninger i den elendige embedsbolig, dels gennem rapporter om hende både fra værtinden og fra Barbaras ny overlæge, André, som det allestedsnærværende (u)sikkerhedspoliti også har en klemme på.

LÆS OGSÅTysk instruktør: »DDR var altså ikke Nordkorea«

Trods omstændighederne udvikler der sig en tøvende – forståeligt mistroisk – sympati mellem André og Barbara, som jo ikke blot deler arbejdsplads, men også dilemma: Vejer lægeløftet og den professionelle forpligtelse over for patienterne/landsmændene ikke tungere end hensynet til egne behov?

Dilemmaet kulminerer i deres behandling af en purung meningitispatient, Stella, som tilmed er gravid – kan man bare lade myndighederne hente hende tilbage til tvangsarbejdet på en ungdomsinstitution og sikker fjernelse af barnet, når det kommer?

Køligt afmålt
I overvågningssamfundet må meget være usagt, og selv afgørende fællesbeslutninger kan træffes i tavshed, bare med udveksling af blikke.

Modsat den mesterlige film 'De andres liv' om det samme DDR følger vi ikke her nogen sikkerhedsmedarbejders aflytning af en 'fri' meningsudveksling mellem indbyggerne.

Tværtimod bliver den lokale sikkerhedskommissær – hvor usympatisk han end fører sig frem – selv genstand for vores medfølelse, for hans kræftramte kone tilses af André, der heller ikke sparer sig selv i fritiden fra hospitalsarbejdet.

LÆS OGSÅBerlinalen bød på alt fra Antonio til Zigaretten

Men så megen tavshed i en film kræver gode ansigter – og dét har både Nina Hoss og Ronald Zehrfeld som de to læger inden for kontrolstatens alt for snævre grænser. Filmen giver sig rigtig god tid til lange closeups på især Barbara med den ubestikkelige selvkontrol, men også til ordløse panoreringer over forblæste landskaber, som hun cykler igennem for bl.a. at gemme de penge, der skal sikre hendes flugt til Vesten.

Hendes afmålte væsen (i sin kølighed nærmest i diametral modsætning til 'vores' lidenskabelige færøske 'Barbara' i Jørgen-Frantz Jacobsens roman og Nils Malmros' 1997-filmatisering) forhindrer imidlertid også, at de komiske muligheder rigtig kan udfoldes i en ellers sjov scene, hvor hun hemmeligt mødes med sin kæreste på et hotel – og uventet løber ind i en anden pige, der frejdigt håber at knalde sig til en billet til Vesten.

Mentale tilstande
Vejen til Vesten viser sig at være søvejen til Danmark, i nattens mulm og mørke, men selv dén vej har ingen fribilletter. Det tvinges Barbara til at erkende, i et umuligt etisk valg mellem sin personlige frihed og sit lige så personlige medmenneskelige ansvar.

Dette valg styrer filmen stramt og præcist frem mod, men også lige snævert nok. I hvert fald kunne jeg godt have overkommet også at få lidt mere kød på bare nogle af sidehistorierne – om Andrés fortid, om den unge patients ditto, om den luskede værtinde eller resten af provinsflækkens befolkning.

LÆS OGSÅGlade prisvindere i Berlin: Krisen i dansk film er afblæst

På den anden side er der noget rensende ved en film, som fokuserer nøgent – f.eks. også helt uden brug af underlægningsmusik – på sine hovedpersoner.

Blæstens susen gennem træerne, afskallede mure og et tæt skydække opleves mere intenst. Og Petzolds interesse er i grunden ikke samfunds(u)orden eller historiske udviklinger, men de særlige mentale tilstande, disse ydre forhold afstedkommer.

PolitikenPlus
  • Inside Llewyn Davis Musikalsk perle skrevet og instrueret af Coen-brødrene

    Pluspris 100 kr. Alm. pris 150 kr. Køb
  • Arvingerne Første sæson af DRs seneste drama succes om familieintriger og splid, når arven efter den rige kunstner Veronika Grønnegaard skal gøres op.

    Pluspris 350 kr. Alm. pris 400 kr. Køb
  • Gensynet Vinder af et hav af priser. Bl.a. Guldbaggen for årets bedste film i Sverige.

    Pluspris 80 kr. Alm. pris 100 kr. Køb
  • Mor & Søn Vinder af Bedste Film ved Guldbjørnen

    Pluspris 80 kr. Alm. pris 100 kr. Køb
  • Fortiden Oscar-vinderen Asghar Farhadi er tilbage med endnu et syleskarpt og universelt menneskeligt drama med thrillerelementer.

    Pluspris 80 kr. Alm. pris 100 kr. Køb