Barnevognen triller ned af trappen mellem de livløse kroppe i det berømte klip fra 'Panserkrydseren Potemkin'.
Foto: Fra filmen

Barnevognen triller ned af trappen mellem de livløse kroppe i det berømte klip fra 'Panserkrydseren Potemkin'.

Filmanmeldelser

Kritik Punket panserkrydser er værd at gense

Eisensteins stumfilmmesterværk ’Panserkrydseren Potemkin’ hejser atter oprørets fane til lyden af ny dansk punk.

Filmanmeldelser
FOR ABONNENTER

Hvis det enkelte billede er filmens bogstav, og en indstilling er dens ord, så er første klip til næste indstilling dét, der danner sætningen og retningen: Montagen er filmens sprog, i klippebordet skabes selve betydningen, og først da.

Det er i dag begynderlærdom, men anvendt i ’Panserkrydseren Potemkin’ i 1925 var det en lige så revolutionerende indsigt, som muligheden for mytteri var det i tsarens flåde anno 1905.

Tegneren og teaterinstruktøren Eisenstein var kun 27 år, da han skabte sit filmmesterværk, kun otte år efter den russiske revolution. Og tyve år efter ’generalprøven’ i 1905, hvor militærets beskydning af fredelige demonstranter i Skt. Petersborg udløste opstande over hele Rusland, mytteri i Odessa og Kronstadt.

1905-revolten blev blodigt nedkæmpet. Men i sidste klip i Eisensteins film breder mytteriet under den røde oprørsfane sig til søsterskibene – og illustrerer dermed bastant sin egen teori om, at klipningen skaber betydningen: Virkelighedens tragedie afbrydes af filmens triumf, for sådan så han Historien.

Over forberedelserne til at gøre kort proces med de stædigste matroser, bolsjevikken Vakulintjuks manende appel til kammeraterne i henrettelsespelotonen – og omslaget i åbent mytteri, der smitter blandt de fattige i land.

Prøv Politiken i en måned for 1 kr.

Med et digitalt abonnement får du fuld adgang til politiken.dk og e-avisen leveret hver aften.

Kom i gang med det samme

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce