Kilde: ANGEL FILMS

Filmanmeldelser

Anmeldelse: Ny film om mumitroldene er køn og farvestærk, men mangler at portrættere Mumis modningsproces

I 'Mumitroldenes vinter' er alt med: Mumi, Mumrik, Lille My - selv Hemulen suser forbi på ski. Men fortællingen mangler fokus.

Filmanmeldelser
FOR ABONNENTER

Man burde nok gøre som mumitroldene: De går i hi ligesom bjørne. Fylder maven med grannålesuppe og sliber sig en skraber på nogle måneder, mens Murren spreder kulde, og sneen ligger hushøjt.

Finske Tove Jansson, som Kunstforeningen viste en smuk udstilling om tidligere på året, tegnede sort-hvidt og fortalte lakonisk i ’Troldvinter’ om dengang, Mumi vågnede og kæmpede sig ud ad loftsvinduet til den hvide verden – et af de kønneste bind i den oprindelige bogserie.

Det vil være er en fordel for børn at kende universet på forhånd, figurerne forklares ikke her. Men filmatiseringen er sådan set køn, farvestærk, om end noget ’gammeldags’ med sine (vist computergenererede) stofklipfigurer af også Mumrik, der forlader Mumi og rejser sydpå, af den skrappe Lille My, den kloge Too-ticki i badehuset, det glemsomme egern og de usynlige mus.

Isfruens besøg er isnende smukt, og Hemulen suser forbi på ski. Alt er med, men fortællingen savner bogens nødvendige fokus, der holder sammen på det hele: Mumis ensomhed og måbende modningsproces i nye, barske vintervenskaber.

Tid til at investere i din kulturelle kapital?

Prøv Danmarks førende kulturavis med dagligt kulturtillæg i en måned for 1 kr.

Kom i gang med det samme

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce