Annonce
Annonce
Annonce
Film & tv

Anmeldere: Spielbergs hestefilm får tårerne frem i øjnene

En bondedrengs søgen efter sin elskede hest er god filmunderholdning, mener de amerikanske kritikere.

Gem til liste

Letpåvirkelige sjæle vil mærke vandet stige op i øjnene ved blot at se den toethalvt minut lange trailer til filmen 'War Horse'.

Steven Spielberg er en mester i at orkestrere storladne scenarier, hjerte-omklamrende strygermusik og brave helte - hvad end det er dyr eller mennesker.

Og det beviser han igen med denne film, mener flertallet af de amerikanske anmeldere.

»War Horse er en klassisk Spielberg, som man ikke må gå glip af. Den er helt perfekt«, skriver Rex Reed, der anmelder filmen for New York Observer.

Man må overgive sig
'War Horse', der havde premiere i USA i julen, skildrer den engelske bondedreng Albert, som må skille sig med sin elskede hest Joey.

Afsked.  Drengen Albert må sælge sin elskede hest Joey til kavalleriet. Siden sætter han alt ind på at finde den igen. Den helt særlige ganger skifter ejer gang på gang under Første Verdenskrig og tjener såvel britiske officerer, tyske soldater og en fransk landmand. Men Albert kan ikke glemme sin hest og melder sig i hæren for at gøre et forsøg på at finde Joey igen.

»Du vil måske forsøge at modsætte dig filmens sentimentale skildring af det landlige liv i England i starten af det 20. århundrede - komplet med bølgende bakker, mudret tweed og våde roer, men jeg vil stærkt anbefale, at man overgiver sig«, skriver A.O. Scott i The New York Times.

Kræver fire lommetørklæder
Peter Travers fra magasinet Rolling Stone skriver helt kort:

»War Horse rammer dig. Den kommer lige fra hjertet«.

Faktisk er filmen så rørende, at flere anmeldere ligefrem advarer om tåresprøjt:

»War Horse er ærlig, udsøgt familiefilm i den mest storladne Hollywood-tradition. Men pas på: Hvad end du elsker heste eller ej, så er det en en biografoplevelse, der kræver fire lommetørklæder«, skriver Ian Freer i filmmagasinet Empire.

Klistret
Selv om flertallet af de amerikanske filmanmeldere roser Spielbergs hesteepos, så er der også kritiske røster i blandt.

Hestemodig.  Joey går gennem kugleregn og krigsgru for at nå frem til sin første ejer. For nok er film flot og fængende, men det er også en noget klistret Hollywood-familiefilm.

I Bostron Globe skriver anmelderen Ty Burr: »War Horse er årets bedste film. Året er, desværre, 1942«.

Og i Los Angeles Times er Betsy Sharkey heller ikke helt oppe at ringe:

»[Filmen] har suget fra en klassisk John Ford-film, følelserne fra en Frank Capra og en temperamentsfuld ganger ved navn Joey, som vil stjæle dit hjerte. Filmen i sig selv er sværere at elske«.

'War Horse' er en filmatisering af Michael Morpugos roman af samme navn, som også har været sat op som teater på Londons National Theatre.

Filmen har dansk premiere torsdag 26. januar.

FACEBOOKBliv ven med IBYEN

PolitikenPlus
  • Matador Den legandariske TV-serie er tilbage på DVD i helt ny indpakning

    Pluspris 220 kr. Alm. pris 250 kr. Køb
  • Forbrydelsen sæson 1-3 Alle 3 sæsoner af DR's kæmpesucces er nu endelig samlet i 1 boks.

    Pluspris 270 kr. Alm. pris 300 kr. Køb
  • Vinder af Publikumsprisen ved CphPix 2014 Vinder af Publikumsprisen ved CphPix 2014

    Pluspris 120 kr. Alm. pris 150 kr. Køb
  • Vikings - sæson 2 Fat mod, og gør dig klar til endnu en medrivende rejse ind i vikingernes vilde verden.

    Pluspris 260 kr. Alm. pris 300 kr. Køb
  • Vikings - sæson 1 Vikings er historien om den heltemodige Ragnar Lothbroks vilde eskapader. Serien følger Ragnars forhold til vikingebrødrene og familien, imens han avancerer til vikingekonge.

    Pluspris 160 kr. Alm. pris 200 kr. Køb